Pædagogens praksis

Bogen beskriver pædagogens forsøg på at handle meningsfuldt i hverdagen. Hvad der umiddelbart kan synes rigtigt, virker dog ofte ved nærmere eftertanke utilstrækkeligt eller direkte forkert. Kan der være tale om én form for fornuft i handlingen og en anden i den efterfølgende refleksion? Bogen beskriver de betingelser, pædagoger er underlagt, både de udefrakommende og dem, de selv skaber i det daglige samvær med kolleger, børn og forældre. Den diskuterer fornuften i de pædagogiske handlinger og indskærper vigtigheden af at afklare og beskrive den særlige form for fornuft, der karakteriserer hverdagen.Bogen opstiller desuden en teori om pædagogens praksis med afsæt i bl.a. erfaringsbegrebet (Negt og Ziehe) og i habitus- og praktikbegrebet (Bourdieu). Også andre teoretiske emner behandles, bl.a. barndommens historie, tavs viden, omsorg og institutionskultur.Første udgave af Pædagogens praksis udkom i 1995 og er siden solgt i 8 oplag. Denne 2. udgave af bogen er gennemgående revideret samt suppleret med nyskrevne kapitler.Peter Østergaard Andersen er Ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Han har publiceret en lang række bøger og artikler. På Hans Reitzels Forlag er også udkommet Pædagogik, udvikling og evaluering.

Bogen beskriver pædagogens forsøg på at handle meningsfuldt i hverdagen. Hvad der umiddelbart kan synes rigtigt, virker dog ofte ved nærmere eftertanke utilstrækkeligt eller direkte forkert. Kan der være tale om én form for fornuft i handlingen og en anden i den efterfølgende refleksion? Bogen beskriver de betingelser, pædagoger er underlagt, både de udefrakommende og dem, de selv skaber i det daglige samvær med kolleger, børn og forældre. Den diskuterer fornuften i de pædagogiske handlinger og indskærper vigtigheden af at afklare og beskrive den særlige form for fornuft, der karakteriserer hverdagen.Bogen opstiller desuden en teori om pædagogens praksis med afsæt i bl.a. erfaringsbegrebet (Negt og Ziehe) og i habitus- og praktikbegrebet (Bourdieu). Også andre teoretiske emner behandles, bl.a. barndommens historie, tavs viden, omsorg og institutionskultur.Første udgave af Pædagogens praksis udkom i 1995 og er siden solgt i 8 oplag. Denne 2. udgave af bogen er gennemgående revideret samt suppleret med nyskrevne kapitler.Peter Østergaard Andersen er Ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Han har publiceret en lang række bøger og artikler. På Hans Reitzels Forlag erogsåudkommet Pædagogik, udvikling og evaluering.

Bogen beskriver pædagogens forsøg på at handle meningsfuldt i hverdagen. Hvad der umiddelbart kan synes rigtigt, virker dog ofte ved nærmere eftertanke utilstrækkeligt eller direkte forkert. Kan der være tale om én form for fornuft i handlingen og en anden i den efterfølgende refleksion? Bogen beskriver de betingelser, pædagoger er underlagt, både de udefrakommende og dem, de selv skaber i det daglige samvær med kolleger, børn og forældre. Den diskuterer fornuften i de pædagogiske handlinger og indskærper vigtigheden af at afklare og beskrive den særlige form for fornuft, der karakteriserer hverdagen.Bogen opstiller desuden en teori om pædagogens praksis med afsæt i bl.a. erfaringsbegrebet (Negt og Ziehe) og i habitus- og praktikbegrebet (Bourdieu). Også andre teoretiske emner behandles, bl.a. barndommens historie, tavs viden, omsorg og institutionskultur.Første udgave af Pædagogens praksis udkom i 1995 og er siden solgt i 8 oplag. Denne 2. udgave af bogen er gennemgående revideret samt suppleret med nyskrevne kapitler.Peter Østergaard Andersen er Ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Han har publiceret en lang række bøger og artikler. På Hans Reitzels Forlag er også udkommet Pædagogik, udvikling og evaluering.

Bogen beskriver pædagogens forsøg på at handle meningsfuldt i hverdagen. Hvad der umiddelbart kan synes rigtigt, virker dog ofte ved nærmere eftertanke utilstrækkeligt eller direkte forkert. Kan der være tale om én form for fornuft i handlingen og en anden i den efterfølgende refleksion? Bogen beskriver de betingelser, pædagoger er underlagt, både de udefrakommende og dem, de selv skaber i det daglige samvær med kolleger, børn og forældre. Den diskuterer fornuften i de pædagogiske handlinger og indskærper vigtigheden af at afklare og beskrive den særlige form for fornuft, der karakteriserer hverdagen.Bogen opstiller desuden en teori om pædagogens praksis med afsæt i bl.a. erfaringsbegrebet (Negt og Ziehe) og i habitus- og praktikbegrebet (Bourdieu). Også andre teoretiske emner behandles, bl.a. barndommens historie, tavs viden, omsorg og institutionskultur.Første udgave af Pædagogens praksis udkom i 1995 og er siden solgt i 8 oplag. Denne 2. udgave af bogen er gennemgående revideret samt suppleret med nyskrevne kapitler.Peter Østergaard Andersen er Ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Han har publiceret en lang række bøger og artikler. På Hans Reitzels Forlag erogsåudkommet Pædagogik, udvikling og evaluering.

Bogen beskriver pædagogens forsøg på at handle meningsfuldt i hverdagen. Hvad der umiddelbart kan synes rigtigt, virker dog ofte ved nærmere eftertanke utilstrækkeligt eller direkte forkert. Kan der være tale om én form for fornuft i handlingen og en anden i den efterfølgende refleksion? Bogen beskriver de betingelser, pædagoger er underlagt, både de udefrakommende og dem, de selv skaber i det daglige samvær med kolleger, børn og forældre. Den diskuterer fornuften i de pædagogiske handlinger og indskærper vigtigheden af at afklare og beskrive den særlige form for fornuft, der karakteriserer hverdagen.Bogen opstiller desuden en teori om pædagogens praksis med afsæt i bl.a. erfaringsbegrebet (Negt og Ziehe) og i habitus- og praktikbegrebet (Bourdieu). Også andre teoretiske emner behandles, bl.a. barndommens historie, tavs viden, omsorg og institutionskultur.Første udgave af Pædagogens praksis udkom i 1995 og er siden solgt i 8 oplag. Denne 2. udgave af bogen er gennemgående revideret samt suppleret med nyskrevne kapitler.Peter Østergaard Andersen er Ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Han har publiceret en lang række bøger og artikler. På Hans Reitzels Forlag er også udkommet Pædagogik, udvikling og evaluering.

Bogen beskriver pædagogens forsøg på at handle meningsfuldt i hverdagen. Hvad der umiddelbart kan synes rigtigt, virker dog ofte ved nærmere eftertanke utilstrækkeligt eller direkte forkert. Kan der være tale om én form for fornuft i handlingen og en anden i den efterfølgende refleksion? Bogen beskriver de betingelser, pædagoger er underlagt, både de udefrakommende og dem, de selv skaber i det daglige samvær med kolleger, børn og forældre. Den diskuterer fornuften i de pædagogiske handlinger og indskærper vigtigheden af at afklare og beskrive den særlige form for fornuft, der karakteriserer hverdagen.Bogen opstiller desuden en teori om pædagogens praksis med afsæt i bl.a. erfaringsbegrebet (Negt og Ziehe) og i habitus- og praktikbegrebet (Bourdieu). Også andre teoretiske emner behandles, bl.a. barndommens historie, tavs viden, omsorg og institutionskultur.Første udgave af Pædagogens praksis udkom i 1995 og er siden solgt i 8 oplag. Denne 2. udgave af bogen er gennemgående revideret samt suppleret med nyskrevne kapitler.Peter Østergaard Andersen er Ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Han har publiceret en lang række bøger og artikler. På Hans Reitzels Forlag erogsåudkommet Pædagogik, udvikling og evaluering.

Bogen beskriver pædagogens forsøg på at handle meningsfuldt i hverdagen. Hvad der umiddelbart kan synes rigtigt, virker dog ofte ved nærmere eftertanke utilstrækkeligt eller direkte forkert. Kan der være tale om én form for fornuft i handlingen og en anden i den efterfølgende refleksion? Bogen beskriver de betingelser, pædagoger er underlagt, både de udefrakommende og dem, de selv skaber i det daglige samvær med kolleger, børn og forældre. Den diskuterer fornuften i de pædagogiske handlinger og indskærper vigtigheden af at afklare og beskrive den særlige form for fornuft, der karakteriserer hverdagen.Bogen opstiller desuden en teori om pædagogens praksis med afsæt i bl.a. erfaringsbegrebet (Negt og Ziehe) og i habitus- og praktikbegrebet (Bourdieu). Også andre teoretiske emner behandles, bl.a. barndommens historie, tavs viden, omsorg og institutionskultur.Første udgave af Pædagogens praksis udkom i 1995 og er siden solgt i 8 oplag. Denne 2. udgave af bogen er gennemgående revideret samt suppleret med nyskrevne kapitler.Peter Østergaard Andersen er Ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Han har publiceret en lang række bøger og artikler. På Hans Reitzels Forlag er også udkommet Pædagogik, udvikling og evaluering.