Aktie- og anpartsselskabsret

Fremstillingen giver en generel evaluering af hele aktie- og anpartsselskabsloven. Siden 12. udgaven fra 2013 er der gennemført en række ændringer i selskabsloven, bl.a. forbuddet mod ihændehaveraktier, udvidede regler vedrørende offentlighed om selskabernes ejerforhold og senest lempelse af de hidtige absolute forbud imod lån til kapitalejere. Der er desuden vedtaget væsentlige ændringer i den tilstødende lovgivning, herunder ændringer i revisorloven, i årsregnskabsloven og i de børsretlige regelsæt. Denne 13. udgave er opdateret og ajourført med seneste lovændringer, litteratur og praksis inden for området. De seneste ændringer af selskabsloven fra december 2016 er medtaget. Indholdsoversigt: Forord Kapitel 1. Indledning Kapitel 2. Kapitalselskabsrettens mål og midler Kapitel 3. Selskabslovene omfatter forskellige selskabstyper Kapitel 4. International selskabsret Kapitel 5. Stiftelse af aktie- og anpartsselskaber Kapitel 6. Om kapitalandele (aktier og anparter) Kapitel 7. Selskabets finansiering Kapitel 8. Beskyttelsen af selskabets kapital Kapitel 9. Selskabets organisation Kapitel 10. Medarbejderne og selskabet Kapitel 11. Generalforsamlingen Kapitel 12. Minoritetsbeskyttelse Kapitel 13. Regnskab og revision Kapitel 14. Erstatnings- og strafansvar Kapitel 15. Koncerner Kapitel 16. Ophør og strukturændringer Litteraturfortegnelse Forkortelser Domsregister Stikordsregister

Fremstillingen giver en generel evaluering af hele aktie- og anpartsselskabsloven. Siden 12. udgaven fra 2013 er der gennemført en række ændringer i selskabsloven, bl.a. forbuddet mod ihændehaveraktier, udvidede regler vedrørende offentlighed om selskabernes ejerforhold og senest lempelse af de hidtige absolute forbud imod lån til kapitalejere. Der er desuden vedtaget væsentlige ændringer i den tilstødende lovgivning, herunder ændringer i revisorloven, i årsregnskabsloven og i de børsretlige regelsæt. Denne 13. udgave er opdateret og ajourført med seneste lovændringer, litteratur og praksis inden for området. De seneste ændringer af selskabsloven fra december 2016 er medtaget. Indholdsoversigt: Forord Kapitel 1. Indledning Kapitel 2. Kapitalselskabsrettens mål og midler Kapitel 3. Selskabslovene omfatter forskellige selskabstyper Kapitel 4. International selskabsret Kapitel 5. Stiftelse af aktie- og anpartsselskaber Kapitel 6. Om kapitalandele (aktier og anparter) Kapitel 7. Selskabets finansiering Kapitel 8. Beskyttelsen af selskabets kapital Kapitel 9. Selskabets organisation Kapitel 10. Medarbejderne og selskabet Kapitel 11. Generalforsamlingen Kapitel 12. Minoritetsbeskyttelse Kapitel 13. Regnskab og revision Kapitel 14. Erstatnings- og strafansvar Kapitel 15. Koncerner Kapitel 16. Ophør og strukturændringer Litteraturfortegnelse Forkortelser Domsregister Stikordsregister

Erhvervsstyrelsen bidrager til at udvikle de selskabsretlige regler, men udøver også en aktiv kontrol og tilsyn med overholdelsen af de selskabsretlige og regnskabsretlige regler. Dette er markant kommet til udtryk i den såkaldte »kontrolpakke«, som blev vedtaget af Folketinget i maj 2020. Ændringerne i selskabsloven trådte i kraft 1. januar 2021. I overskriftsform ændrer og udvider kontrolpakken Erhvervsstyrelsens rolle fra blot at være en registreringsmyndighed til også at være en kontrolmyndighed. Siden 14. udgave af denne bog er der herudover vedtaget en række lovændringer såvel i selskabsloven som i den tilstødende lovgivning. Mest markant er ophævelsen af iværksætterselskabsformen i 2019. Mere end 45.000 iværksætterselskaber er nu omdannet til ordinære anpartsselskaber – eller opløst. Omfattende ændringer i selskabsloven er en følge af implementeringen i 2019 af det ændrede aktionærrettighedsdirektiv. Implementeringsloven indeholder tillige en række ændringer, som har til formål at gøre institutionelle investorer og andre kapitalforvaltere aktive som kapitalejere. Der er ligeledes sket en udvikling i kapitalmarkedsreglerne. Bl.a. er MiFID II blevet implementeret i kapitalmarkedsloven og de dertil hørende bekendtgørelser.

Erhvervsstyrelsen bidrager til at udvikle de selskabsretlige regler, men udøver også en aktiv kontrol og tilsyn med overholdelsen af de selskabsretlige og regnskabsretlige regler. Dette er markant kommet til udtryk i den såkaldte »kontrolpakke«, som blev vedtaget af Folketinget i maj 2020. Ændringerne i selskabsloven trådte i kraft 1. januar 2021. I overskriftsform ændrer og udvider kontrolpakken Erhvervsstyrelsens rolle fra blot at være en registreringsmyndighed til også at være en kontrolmyndighed. Siden 14. udgave af denne bog er der herudover vedtaget en række lovændringer såvel i selskabsloven som i den tilstødende lovgivning. Mest markant er ophævelsen af iværksætterselskabsformen i 2019. Mere end 45.000 iværksætterselskaber er nu omdannet til ordinære anpartsselskaber – eller opløst. Omfattende ændringer i selskabsloven er en følge af implementeringen i 2019 af det ændrede aktionærrettighedsdirektiv. Implementeringsloven indeholder tillige en række ændringer, som har til formål at gøre institutionelle investorer og andre kapitalforvaltere aktive som kapitalejere. Der er ligeledes sket en udvikling i kapitalmarkedsreglerne. Bl.a. er MiFID II blevet implementeret i kapitalmarkedsloven og de dertil hørende bekendtgørelser.

Erhvervsstyrelsen bidrager til at udvikle de selskabsretlige regler, men udøver også en aktiv kontrol og tilsyn med overholdelsen af de selskabsretlige og regnskabsretlige regler. Dette er markant kommet til udtryk i den såkaldte »kontrolpakke«, som blev vedtaget af Folketinget i maj 2020. Ændringerne i selskabsloven trådte i kraft 1. januar 2021. I overskriftsform ændrer og udvider kontrolpakken Erhvervsstyrelsens rolle fra blot at være en registreringsmyndighed til også at være en kontrolmyndighed. Siden 14. udgave af denne bog er der herudover vedtaget en række lovændringer såvel i selskabsloven som i den tilstødende lovgivning. Mest markant er ophævelsen af iværksætterselskabsformen i 2019. Mere end 45.000 iværksætterselskaber er nu omdannet til ordinære anpartsselskaber – eller opløst. Omfattende ændringer i selskabsloven er en følge af implementeringen i 2019 af det ændrede aktionærrettighedsdirektiv. Implementeringsloven indeholder tillige en række ændringer, som har til formål at gøre institutionelle investorer og andre kapitalforvaltere aktive som kapitalejere. Der er ligeledes sket en udvikling i kapitalmarkedsreglerne. Bl.a. er MiFID II blevet implementeret i kapitalmarkedsloven og de dertil hørende bekendtgørelser.

Erhvervsstyrelsen bidrager til at udvikle de selskabsretlige regler, men udøver også en aktiv kontrol og tilsyn med overholdelsen af de selskabsretlige og regnskabsretlige regler. Dette er markant kommet til udtryk i den såkaldte »kontrolpakke«, som blev vedtaget af Folketinget i maj 2020. Ændringerne i selskabsloven trådte i kraft 1. januar 2021. I overskriftsform ændrer og udvider kontrolpakken Erhvervsstyrelsens rolle fra blot at være en registreringsmyndighed til også at være en kontrolmyndighed. Siden 14. udgave af denne bog er der herudover vedtaget en række lovændringer såvel i selskabsloven som i den tilstødende lovgivning. Mest markant er ophævelsen af iværksætterselskabsformen i 2019. Mere end 45.000 iværksætterselskaber er nu omdannet til ordinære anpartsselskaber – eller opløst. Omfattende ændringer i selskabsloven er en følge af implementeringen i 2019 af det ændrede aktionærrettighedsdirektiv. Implementeringsloven indeholder tillige en række ændringer, som har til formål at gøre institutionelle investorer og andre kapitalforvaltere aktive som kapitalejere. Der er ligeledes sket en udvikling i kapitalmarkedsreglerne. Bl.a. er MiFID II blevet implementeret i kapitalmarkedsloven og de dertil hørende bekendtgørelser.

Siden 13. udgave af denne bog er der vedtaget en række markante lovændringersåvel i selskabsloven som i den tilstødende lovgivning. Mest markant er ophævelsen af iværksætterselskabsformen i 2019. De mest omfattende ændringer i selskabsloven er en følge af implementeringen i 2019 af det ændrede aktionærrettighedsdirektiv. Implementeringsloven indeholder tillige en række ændringer som har til formål at gøre institutionelle investorer og andre kapitalforvaltere aktive som kapitalejere. Der ligeledes sketen udvikling i kapitalmarkedsreglerne. Bl.a. er MiFID II blevet implementeret i kapitalmarkedsloven og de dertil hørende bekendtgørelser. Nærværende 14. udgaver er ændret under hensyn til de ovennævnte lovændringer og ajourfører ligeledes litteratur og praksis.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.