Vivian

Christina Hesselholdt tager i sin nye roman fat i den gådefulde amerikanske gadefotograf Vivian Maier (1926-2009), hvis unikke fotografiske livsværk kun ved et tilfælde nåede offentligheden. Vivian Maier levede på overfladen en stilfærdig tilværelse som en kærlig, kontant og ilter barnepige for velbjærgede familier i Chicago og New York. Men i over fire årtier tog hun mere end 150.000 fotos, hovedparten med Rolleiflex kameraer. Billederne kom først for dagens lys på en auktion kort før hun døde forarmet og vist nok temmelig ensom. I en tid, hvor jegdyrkelse og selviscenesættelse når nye højder, udøver Vivian Maier en særlig fascination. Hvem var denne excentriske person? Og hvorfor forsøgte hun ikke at komme til at leve af sin kunst? I Vivian beskæftiger en hel flok af stemmer, inklusiv Vivians egen, sig med disse spørgsmål. Man følger Vivian gennem hendes opvækst hos en mildest talt dysfunktionel familie i New York og i Champsaur i Frankrig, og man følger hende som barnepige i Chicago og som fotograf på gaderne i de amerikanske storbyer og på landet i Frankrig. Det er stemmerne der bærer fortællingen frem, Vivians mors stemme, Vivians stemme, stemmen hos et af de børn hun passede og forældrenes stemmer. Og ikke mindst stemmen tilhørende den pågående fortæller, der holder trådene i fortællingen sammen og stiller Vivian nærgående spørgsmål. Pressen skriver: »Den der vittige kække gæve djærve kokette bramfri lakoniske bryske brave tone […] Et orkester af stemmer dirigeret af en storladen fortæller. […] Mange af tekststykkerne er små værker i sig selv, mættede med kringlede tanker og rige metaforer […] Hesselholdts skriftsprog […] løber så ubesværet og storladent af sted som en elegant, erfaren kvindes på én gang henkastede og nøje koreograferede gestikulation« ****** – Lilian Munk Rösing, Politiken »Tydeligvis er den nye roman, Vivian , en prisværdig bestræbelse på at rykke ud af komfortzonen, væk fra det selvcentrerede. Den bevægelse gør denne læser mere end glad. […] Forfatterens stil er fortsat dejligt egensindig […] Man læser den engageret, tvivlende, diskuterende. […] eksperimentet kalder på respekt.« ***** – Erik Svendsen, Jyllands-Posten »Smuk fortælling om tab og livsbegær. […] den morsomme Hesselholdt […] Hesselholdts særlige evne til at gestalte en karakter, så man mærker den helt ind under huden. […] Vivan er en smuk bog.« ***** – Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad »Fascinerende sjæleportræt […] Sproget og billederne emmer af poesi og musikalitet […] Med en slående visualitet og sans for de billedskabende detaljer har Christina Hesselholdt skabt en særegen roman […] en fascinerende og smuk collage over en kuriøs kunstnersjæl.« ****** – Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende »I sine øjeblikke, sætning for sætning, er Christina Hesselholdts nye roman Vivian helt fantastisk. Hun er en af de bedste stilister i Danmark. […] Der er en utrolig, perlende, men også helt upåfaldende lethed i hendes sprog, en næsten melankolsk humor, der ligesom bobler frem i det enkelte ordvalg. […] en uforbeholden nydelse at læse.« – Tue Andersen Nexø, Information »Hesselholdt viser os en personlighed, der lever på anden hånd, et frit og selvstændigt vidne, der har sat sig for at afsløre gadens, livets sandhed. Det gør hun meget overbevisende.« ***** – Preben Rasmussen, Fyens Stiftstidende »Livfuldt og intenst flaksende roman […] lykkeligt vellykkede Vivian . […] højt sprogkunstnerisk niveau. Det er nærmest skandaløst, at jeg er kommet så langt uden at eksaltere over, hvor skønt bogen er skrevet. Men det er den! […] også i Vivian lyner skriften med sin helt egen fine og skæve excentricitet« – Lars Bukdahl, Weekendavisen

Christina Hesselholdt tager i sin nye roman fat i den gådefulde amerikanske gadefotograf Vivian Maier (1926-2009), hvis unikke fotografiske livsværk kun ved et tilfælde nåede offentligheden. Vivian Maier levede på overfladen en stilfærdig tilværelse som en kærlig, kontant og ilter barnepige for velbjærgede familier i Chicago og New York. Men i over fire årtier tog hun mere end 150.000 fotos, hovedparten med Rolleiflex kameraer. Billederne kom først for dagens lys på en auktion kort før hun døde forarmet og vist nok temmelig ensom. I en tid, hvor jegdyrkelse og selviscenesættelse når nye højder, udøver Vivian Maier en særlig fascination. Hvem var denne excentriske person? Og hvorfor forsøgte hun ikke at komme til at leve af sin kunst? I Vivian beskæftiger en hel flok af stemmer, inklusiv Vivians egen, sig med disse spørgsmål. Man følger Vivian gennem hendes opvækst hos en mildest talt dysfunktionel familie i New York og i Champsaur i Frankrig, og man følger hende som barnepige i Chicago og som fotograf på gaderne i de amerikanske storbyer og på landet i Frankrig. Det er stemmerne der bærer fortællingen frem, Vivians mors stemme, Vivians stemme, stemmen hos et af de børn hun passede og forældrenes stemmer. Og ikke mindst stemmen tilhørende den pågående fortæller, der holder trådene i fortællingen sammen og stiller Vivian nærgående spørgsmål. Pressen skriver: »Den der vittige kække gæve djærve kokette bramfri lakoniske bryske brave tone […] Et orkester af stemmer dirigeret af en storladen fortæller. […] Mange af tekststykkerne er små værker i sig selv, mættede med kringlede tanker og rige metaforer […] Hesselholdts skriftsprog […] løber så ubesværet og storladent af sted som en elegant, erfaren kvindes på én gang henkastede og nøje koreograferede gestikulation« ****** – Lilian Munk Rösing, Politiken »Tydeligvis er den nye roman, Vivian , en prisværdig bestræbelse på at rykke ud af komfortzonen, væk fra det selvcentrerede. Den bevægelse gør denne læser mere end glad. […] Forfatterens stil er fortsat dejligt egensindig […] Man læser den engageret, tvivlende, diskuterende. […] eksperimentet kalder på respekt.« ***** – Erik Svendsen, Jyllands-Posten »Smuk fortælling om tab og livsbegær. […] den morsomme Hesselholdt […] Hesselholdts særlige evne til at gestalte en karakter, så man mærker den helt ind under huden. […] Vivan er en smuk bog.« ***** – Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad »Fascinerende sjæleportræt […] Sproget og billederne emmer af poesi og musikalitet […] Med en slående visualitet og sans for de billedskabende detaljer har Christina Hesselholdt skabt en særegen roman […] en fascinerende og smuk collage over en kuriøs kunstnersjæl.« ****** – Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende »I sine øjeblikke, sætning for sætning, er Christina Hesselholdts nye roman Vivian helt fantastisk. Hun er en af de bedste stilister i Danmark. […] Der er en utrolig, perlende, men også helt upåfaldende lethed i hendes sprog, en næsten melankolsk humor, der ligesom bobler frem i det enkelte ordvalg. […] en uforbeholden nydelse at læse.« – Tue Andersen Nexø, Information »Hesselholdt viser os en personlighed, der lever på anden hånd, et frit og selvstændigt vidne, der har sat sig for at afsløre gadens, livets sandhed. Det gør hun meget overbevisende.« ***** – Preben Rasmussen, Fyens Stiftstidende »Livfuldt og intenst flaksende roman […] lykkeligt vellykkede Vivian . […] højt sprogkunstnerisk niveau. Det er nærmest skandaløst, at jeg er kommet så langt uden at eksaltere over, hvor skønt bogen er skrevet. Men det er den! […] også i Vivian lyner skriften med sin helt egen fine og skæve excentricitet« – Lars Bukdahl, Weekendavisen

Christina Hesselholdt tager i sin nye roman fat i den gådefulde amerikanske gadefotograf Vivian Maier (1926-2009), hvis unikke fotografiske livsværk kun ved et tilfælde nåede offentligheden. Vivian Maier levede på overfladen en stilfærdig tilværelse som en kærlig, kontant og ilter barnepige for velbjærgede familier i Chicago og New York. Men i over fire årtier tog hun mere end 150.000 fotos, hovedparten med Rolleiflex kameraer. Billederne kom først for dagens lys på en auktion kort før hun døde forarmet og vist nok temmelig ensom. I en tid, hvor jegdyrkelse og selviscenesættelse når nye højder, udøver Vivian Maier en særlig fascination. Hvem var denne excentriske person? Og hvorfor forsøgte hun ikke at komme til at leve af sin kunst? I Vivian beskæftiger en hel flok af stemmer, inklusiv Vivians egen, sig med disse spørgsmål. Man følger Vivian gennem hendes opvækst hos en mildest talt dysfunktionel familie i New York og i Champsaur i Frankrig, og man følger hende som barnepige i Chicago og som fotograf på gaderne i de amerikanske storbyer og på landet i Frankrig. Det er stemmerne der bærer fortællingen frem, Vivians mors stemme, Vivians stemme, stemmen hos et af de børn hun passede og forældrenes stemmer. Og ikke mindst stemmen tilhørende den pågående fortæller, der holder trådene i fortællingen sammen og stiller Vivian nærgående spørgsmål. Pressen skriver: »Den der vittige kække gæve djærve kokette bramfri lakoniske bryske brave tone […] Et orkester af stemmer dirigeret af en storladen fortæller. […] Mange af tekststykkerne er små værker i sig selv, mættede med kringlede tanker og rige metaforer […] Hesselholdts skriftsprog […] løber så ubesværet og storladent af sted som en elegant, erfaren kvindes på én gang henkastede og nøje koreograferede gestikulation« ****** – Lilian Munk Rösing, Politiken »Tydeligvis er den nye roman, Vivian , en prisværdig bestræbelse på at rykke ud af komfortzonen, væk fra det selvcentrerede. Den bevægelse gør denne læser mere end glad. […] Forfatterens stil er fortsat dejligt egensindig […] Man læser den engageret, tvivlende, diskuterende. […] eksperimentet kalder på respekt.« ***** – Erik Svendsen, Jyllands-Posten »Smuk fortælling om tab og livsbegær. […] den morsomme Hesselholdt […] Hesselholdts særlige evne til at gestalte en karakter, så man mærker den helt ind under huden. […] Vivan er en smuk bog.« ***** – Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad »Fascinerende sjæleportræt […] Sproget og billederne emmer af poesi og musikalitet […] Med en slående visualitet og sans for de billedskabende detaljer har Christina Hesselholdt skabt en særegen roman […] en fascinerende og smuk collage over en kuriøs kunstnersjæl.« ****** – Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende »I sine øjeblikke, sætning for sætning, er Christina Hesselholdts nye roman Vivian helt fantastisk. Hun er en af de bedste stilister i Danmark. […] Der er en utrolig, perlende, men også helt upåfaldende lethed i hendes sprog, en næsten melankolsk humor, der ligesom bobler frem i det enkelte ordvalg. […] en uforbeholden nydelse at læse.« – Tue Andersen Nexø, Information »Hesselholdt viser os en personlighed, der lever på anden hånd, et frit og selvstændigt vidne, der har sat sig for at afsløre gadens, livets sandhed. Det gør hun meget overbevisende.« ***** – Preben Rasmussen, Fyens Stiftstidende »Livfuldt og intenst flaksende roman […] lykkeligt vellykkede Vivian . […] højt sprogkunstnerisk niveau. Det er nærmest skandaløst, at jeg er kommet så langt uden at eksaltere over, hvor skønt bogen er skrevet. Men det er den!

With VIVIAN, her second novel to be published in English, Christina Hesselholdt delves into the world of the enigmatic American photographer Vivian Maier (1926-2009), whose unique body of work only reached the public by chance. On the surface, Vivian Maier lived a quiet life, working as a nanny for bourgeois families in Chicago and New York. And yet, over the course of four decades, she took more than 150,000 photos, most of them with Rolleiflex cameras. The pictures were discovered in an auction shortly before she died, impoverished and feasibly very lonely. Who was this outsider artist, and why did she remain in the shadows her whole life? In this playful, polyphonic novel, we watch Vivian grow up in a severely dysfunctional family in New York and Champsaur in France, and we follow her later life as a nanny and street photographer in Chicago. A meditation on art, madness and identity, VIVIAN is a brilliant novel by Denmark's most inventive and radical novelist.

With VIVIAN, her second novel to be published in English, Christina Hesselholdt delves into the world of the enigmatic American photographer Vivian Maier (1926-2009), whose unique body of work only reached the public by chance. On the surface, Vivian Maier lived a quiet life, working as a nanny for bourgeois families in Chicago and New York. And yet, over the course of four decades, she took more than 150,000 photos, most of them with Rolleiflex cameras. The pictures were discovered in an auction shortly before she died, impoverished and feasibly very lonely. Who was this outsider artist, and why did she remain in the shadows her whole life? In this playful, polyphonic novel, we watch Vivian grow up in a severely dysfunctional family in New York and Champsaur in France, and we follow her later life as a nanny and street photographer in Chicago. A meditation on art, madness and identity, VIVIAN is a brilliant novel by Denmark's most inventive and radical novelist.

Den biografiske roman "Vivian" handler om den gådefulde amerikanske gadefotograf Vivian Maier (1926-2009), hvis unikke fotografiske livsværk kun ved et tilfælde nåede offentligheden. På overfladen levede Vivian Maier en stilfærdig tilværelse som en kærlig, kontant og ilter barnepige for velhaverfamilier i Chicago og New York. I sin fritid og gennnem mere end fyrre år fotograferede hun tusindvis af folk på gaden. Kun ved et tilfælde kom hendes billeder for dagens lys på en auktion, kort før hun døde forarmet og vistnok temmelig ensom. Hvem var denne excentriske person, der i over fire årtier tog mere end 150.000 fotografier af fremmede? Og hvorfor forsøgte hun ikke at komme til at leve af sin kunst? "Vivian" beskæftiger sig med disse spørgsmål, da man følger Vivian gennem hendes opvækst i en mildest talt dysfunktionel familie, hendes karriere som barnepige i Chicago og som fotograf på gaderne i de amerikanske storbyer og på landet i Frankrig.