Undervisning, dannelse og ungdomsliv

I en demokratisk og kritisk dannelseskultur er det afgørende at kunne forholde sig refleksivt til sig selv, andre og verden. Men hvad er refleksion egentlig for noget? Hvorfor er der brug for refleksion? Hvordan kan man reflektere? I denne bog forsøger bogens forfattere at besvare disse spørgsmål. Der gives således bud på, hvordan man kan blive en reflekterende lærer, der danner unge mennesker til at blive kritiske og refleksive borgere. Hertil udvikler den tre refleksionsperspektiver: • Et undervisningsmæssigt refleksionsperspektiv • Et dannelsesmæssigt refleksionsperspektiv • Et ungdomssociologisk refleksionsperspektiv I bogen indgår interviews med gymnasielærere og undervisere på gymnasielæreruddannelsen, pædagogikum, hvor lærerne giver deres bud på, hvordan de opfatter og arbejder med refleksion. Disse overvejelser bliver bragt i dialog med en lang række forskellige teorier om refleksion og lærergerning. Der argumenteres for, at arbejdet med refleksion er uomgængeligt, hvis man vil udvikle undervisning, der kan danne kritiske unge mennesker til et demokratisk samfund. Samtidig kompliceres sagen, idet der er mange måder at reflektere på og mange forhold, der kan og bør tages i betragtning i den henseende. Bogen dykker ned i denne kompleksitet, ikke for at gøre det lettere, men for at vise, hvor svært det er at være en reflekterende lærer, hvis man tager opgaven alvorligt.

I en demokratisk og kritisk dannelseskultur er det afgørende at kunne forholde sig refleksivt til sig selv, andre og verden. Men hvad er refleksion egentlig for noget? Hvorfor er der brug for refleksion? Hvordan kan man reflektere? I denne bog forsøger bogens forfattere at besvare disse spørgsmål. Der gives således bud på, hvordan man kan blive en reflekterende lærer, der danner unge mennesker til at blive kritiske og refleksive borgere. Hertil udvikler den tre refleksionsperspektiver: • Et undervisningsmæssigt refleksionsperspektiv • Et dannelsesmæssigt refleksionsperspektiv • Et ungdomssociologisk refleksionsperspektiv I bogen indgår interviews med gymnasielærere og undervisere på gymnasielæreruddannelsen, pædagogikum, hvor lærerne giver deres bud på, hvordan de opfatter og arbejder med refleksion. Disse overvejelser bliver bragt i dialog med en lang række forskellige teorier om refleksion og lærergerning. Der argumenteres for, at arbejdet med refleksion er uomgængeligt, hvis man vil udvikle undervisning, der kan danne kritiske unge mennesker til et demokratisk samfund. Samtidig kompliceres sagen, idet der er mange måder at reflektere på og mange forhold, der kan og bør tages i betragtning i den henseende. Bogen dykker ned i denne kompleksitet, ikke for at gøre det lettere, men for at vise, hvor svært det er at være en reflekterende lærer, hvis man tager opgaven alvorligt.

I en demokratisk og kritisk dannelseskultur er det afgørende at kunne forholde sig refleksivt til sig selv, andre og verden. Men hvad er refleksion egentlig for noget? Hvorfor er der brug for refleksion? Hvordan kan man reflektere? I denne bog forsøger bogens forfattere at besvare disse spørgsmål. Der gives således bud på, hvordan man kan blive en reflekterende lærer, der danner unge mennesker til at blive kritiske og refleksive borgere. Hertil udvikler den tre refleksionsperspektiver: • Et undervisningsmæssigt refleksionsperspektiv • Et dannelsesmæssigt refleksionsperspektiv • Et ungdomssociologisk refleksionsperspektiv I bogen indgår interviews med gymnasielærere og undervisere på gymnasielæreruddannelsen, pædagogikum, hvor lærerne giver deres bud på, hvordan de opfatter og arbejder med refleksion. Disse overvejelser bliver bragt i dialog med en lang række forskellige teorier om refleksion og lærergerning. Der argumenteres for, at arbejdet med refleksion er uomgængeligt, hvis man vil udvikle undervisning, der kan danne kritiske unge mennesker til et demokratisk samfund. Samtidig kompliceres sagen, idet der er mange måder at reflektere på og mange forhold, der kan og bør tages i betragtning i den henseende. Bogen dykker ned i denne kompleksitet, ikke for at gøre det lettere, men for at vise, hvor svært det er at være en reflekterende lærer, hvis man tager opgaven alvorligt.