Umyndiggørelse

"Det er blevet en bog, som man læser med en stigende følelse af indre alarm, for beskrivelserne af det pædagogiske arbejdsliv er decideret hjerteskærende." Johanne Mygind, Information Hvorfor er det vigtigt at kunne forholde sig kritisk til sit arbejde? Og hvilke konsekvenser har det, når ens kritiske røst bliver undertrykt? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet i "Umyndiggørelse", hvor der stilles skarpt på en gruppe pædagogers stadig ringere mulighed for at kritisere og påvirke deres arbejdsplads. Bogens centrale pointe er, at den manglende mulighed for at kritisere hænger nært sammen med en mere generel umyndiggørelse, som forringer pædagogernes tilværelse, såvel professionelt som privat. I en række analyser viser forfatteren, hvordan den pædagogiske profession de seneste ca. 15 år har ligget under for en række umyndiggørelsesprocesser. Gennem interview med pædagogerne vises det, hvordan disse processer har resulteret i en udbredt følelse af afmagt og handlingslammelse. Bogen henvender sig til alle, som vil have begreber på deres fornemmelse af, at det bedre kan betale sig at tie end at sige sin mening – en udbredt fornemmelse i en tid, hvor flere grupper i det offentlige, fra sygeplejersker til lærere, pædagoger og politifolk, melder om øget politisk kontrol og manglende tolerance over for kritiske røster. Bogen tager fat på de uformelle normer, der bestemmer vores mulighed for at kritisere i langt højere grad end formelle, lovsikrede rettigheder som ytrings-, presse- og forsamlingsfrihed.

"Det er blevet en bog, som man læser med en stigende følelse af indre alarm, for beskrivelserne af det pædagogiske arbejdsliv er decideret hjerteskærende." Johanne Mygind, Information Hvorfor er det vigtigt at kunne forholde sig kritisk til sit arbejde? Og hvilke konsekvenser har det, når ens kritiske røst bliver undertrykt? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet i "Umyndiggørelse", hvor der stilles skarpt på en gruppe pædagogers stadig ringere mulighed for at kritisere og påvirke deres arbejdsplads. Bogens centrale pointe er, at den manglende mulighed for at kritisere hænger nært sammen med en mere generel umyndiggørelse, som forringer pædagogernes tilværelse, såvel professionelt som privat. I en række analyser viser forfatteren, hvordan den pædagogiske profession de seneste ca. 15 år har ligget under for en række umyndiggørelsesprocesser. Gennem interview med pædagogerne vises det, hvordan disse processer har resulteret i en udbredt følelse af afmagt og handlingslammelse. Bogen henvender sig til alle, som vil have begreber på deres fornemmelse af, at det bedre kan betale sig at tie end at sige sin mening – en udbredt fornemmelse i en tid, hvor flere grupper i det offentlige, fra sygeplejersker til lærere, pædagoger og politifolk, melder om øget politisk kontrol og manglende tolerance over for kritiske røster. Bogen tager fat på de uformelle normer, der bestemmer vores mulighed for at kritisere i langt højere grad end formelle, lovsikrede rettigheder som ytrings-, presse- og forsamlingsfrihed.

"Det er blevet en bog, som man læser med en stigende følelse af indre alarm, for beskrivelserne af det pædagogiske arbejdsliv er decideret hjerteskærende." Johanne Mygind, Information Hvorfor er det vigtigt at kunne forholde sig kritisk til sit arbejde? Og hvilke konsekvenser har det, når ens kritiske røst bliver undertrykt? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet i "Umyndiggørelse", hvor der stilles skarpt på en gruppe pædagogers stadig ringere mulighed for at kritisere og påvirke deres arbejdsplads. Bogens centrale pointe er, at den manglende mulighed for at kritisere hænger nært sammen med en mere generel umyndiggørelse, som forringer pædagogernes tilværelse, såvel professionelt som privat. I en række analyser viser forfatteren, hvordan den pædagogiske profession de seneste ca. 15 år har ligget under for en række umyndiggørelsesprocesser. Gennem interview med pædagogerne vises det, hvordan disse processer har resulteret i en udbredt følelse af afmagt og handlingslammelse. Bogen henvender sig til alle, som vil have begreber på deres fornemmelse af, at det bedre kan betale sig at tie end at sige sin mening – en udbredt fornemmelse i en tid, hvor flere grupper i det offentlige, fra sygeplejersker til lærere, pædagoger og politifolk, melder om øget politisk kontrol og manglende tolerance over for kritiske røster. Bogen tager fat på de uformelle normer, der bestemmer vores mulighed for at kritisere i langt højere grad end formelle, lovsikrede rettigheder som ytrings-, presse- og forsamlingsfrihed.

Hvorfor er det vigtigt at kunne være kritisk overfor sit arbejde? Og hvad sker der, når ens stemme og meninger bliver overtrykt? "Umyndiggørelse" tager udgangspunkt i disse spørgsmål og udersøger en gruppe pædagogers stadig ringere mulighed for at kritisere og påvirke deres arbejdsplads. Der finder en form for generel umyndiggørelse sted, der forringer pædagogernes professionelle og private tilværelser. Gennem en række analyser og interviews viser forfatteren, hvordan den pædagogiske profession i cirka 15 år har været præget af en række umyndiggørelsesprocesser. "Umyndiggørelse" tager fat på de uformelle normer, der bestemmer vores muligheder for at kritisere i langt højere grad end de formelle rettigheder, som er sikret ved lov.