Sundhed og jura

Sundhed og Jura undersøger de retlige relationer og problemstillinger, der opstår mellem sundhedsvæsenets aktører. Dette felt spænder over spørgsmål relateret til sundhedsvæsenets opgaver og opgavefordeling, sundhedspersoners rettigheder og pligter samt patienters rettigheder. Bogen er velegnet som undervisningsmateriale og/eller opslagsbog for jurister, der arbejder med sundhedsretlige emner, og for sundhedspersoner med væsentlig interesse i at kende de juridiske rammer, de arbejder under. I ndholdsoversigt Forord Del 1. Introduktion Kapitel 1. Sundhedsretten som juridisk disciplin Kapitel 2. Sundhedsrettens grundprincipper og kilder Kapitel 3. Sundhedsvæsenets organisation, opgaver, planlægning og økonomi Del 2. Patientsikkerhed, kvalitet og læring Kapitel 4. Autorisation Kapitel 5. Sundhedspersoners rettigheder og pligter Kapitel 6. Tilsyn, kvalitet og læring Del 3. Patienters rettigheder Kapitel 7. Patientens selvbestemmelsesret Kapitel 8. Anvendelse af tvang og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i somatikken Kapitel 9. Anvendelse af tvang og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i psykiatrien Kapitel 10. Aktindsigt Kapitel 11. Fortrolighed og tavshedspligt Kapitel 12. Patientens ret til behandling Kapitel 13. KlageKapitel 14. Erstatning for skader i sundhedsvæsenet Del 4. Særlige emner Kapitel 15. Transplantation Kapitel 16. Reproduktive rettigheder Kapitel 17. Sundhedsvidenskabelige forsøg Kapitel 18. Dødens konstatering, ligsyn og obduktion Litteratur Lovoversigt Afgørelsesregister Stikordsregister

”Sundhed og Jura” undersøger de retlige relationer og problemstillinger, der opstår mellem sundhedsvæsenets aktører. Dette felt spænder over spørgsmål relateret til sundhedsvæsenets opgaver og opgavefordeling, sundhedspersoners rettigheder og pligter samt patienters rettigheder. Bogen er velegnet som undervisningsmateriale og/eller opslagsbog for jurister, der arbejder med sundhedsretlige emner, og for sundhedspersoner med væsentlig interesse i at kende de juridiske rammer, de arbejder under. Indholdsoversigt Forord DEL I: INTRODUKTION Kapitel 1. Hvad er sundhedsret? Kapitel 2. Sundhedsrettens grundprincipper og kilder Kapitel 3. Sundhedssektorens organisation, opgaver og økonomi DEL II: SUNDHEDSPERSONERNE Kapitel 4. Autorisation Kapitel 5. Sundhedspersoners rettigheder og pligter Kapitel 6. Tilsyn og utilsigtede hændelser DEL III: PATIENTERS RETTIGHEDER Kapitel 7. Patientens selvbestemmelsesret Kapitel 8. Aktindsigt Kapitel 9. Fortrolighed og tavshedspligt Kapitel 10. Patientens ret til behandling Kapitel 11. Klage Kapitel 12. Patientforsikringen DEL IV: SÆRLIGE EMNER Kapitel 13. Transplantation Kapitel 14. Reproduktive rettigheder Kapitel 15. Psykiatri Kapitel 16. Sundhedsvidenskabelige forsøg Kapitel 17. Livets afslutning Afgørelsesregister Stikordsregister

Sundhed og Jura undersøger de retlige relationer og problemstillinger, der opstår mellem sundhedsvæsenets aktører. Dette felt spænder over spørgsmål relateret til sundhedsvæsenets opgaver og opgavefordeling, sundhedspersoners rettigheder og pligter samt patienters rettigheder. Bogen er velegnet som undervisningsmateriale og/eller opslagsbog for jurister, der arbejder med sundhedsretlige emner, og for sundhedspersoner med væsentlig interesse i at kende de juridiske rammer, de arbejder under. I ndholdsoversigt Forord Del 1. Introduktion Kapitel 1. Sundhedsretten som juridisk disciplin Kapitel 2. Sundhedsrettens grundprincipper og kilder Kapitel 3. Sundhedsvæsenets organisation, opgaver, planlægning og økonomi Del 2. Patientsikkerhed, kvalitet og læring Kapitel 4. Autorisation Kapitel 5. Sundhedspersoners rettigheder og pligter Kapitel 6. Tilsyn, kvalitet og læring Del 3. Patienters rettigheder Kapitel 7. Patientens selvbestemmelsesret Kapitel 8. Anvendelse af tvang og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i somatikken Kapitel 9. Anvendelse af tvang og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i psykiatrien Kapitel 10. Aktindsigt Kapitel 11. Fortrolighed og tavshedspligt Kapitel 12. Patientens ret til behandling Kapitel 13. KlageKapitel 14. Erstatning for skader i sundhedsvæsenet Del 4. Særlige emner Kapitel 15. Transplantation Kapitel 16. Reproduktive rettigheder Kapitel 17. Sundhedsvidenskabelige forsøg Kapitel 18. Dødens konstatering, ligsyn og obduktion Litteratur Lovoversigt Afgørelsesregister Stikordsregister

Sundhed og Jura undersøger de retlige relationer og problemstillinger, der opstår mellem sundhedsvæsenets aktører. Dette felt spænder over spørgsmål relateret til sundhedsvæsenets opgaver og opgavefordeling, sundhedspersoners rettigheder og pligter samt patienters rettigheder. Bogen er velegnet som undervisningsmateriale og/eller opslagsbog for jurister, der arbejder med sundhedsretlige emner, og for sundhedspersoner med væsentlig interesse i at kende de juridiske rammer, de arbejder under. I ndholdsoversigt Forord Del 1. Introduktion Kapitel 1. Sundhedsretten som juridisk disciplin Kapitel 2. Sundhedsrettens grundprincipper og kilder Kapitel 3. Sundhedsvæsenets organisation, opgaver, planlægning og økonomi Del 2. Patientsikkerhed, kvalitet og læring Kapitel 4. Autorisation Kapitel 5. Sundhedspersoners rettigheder og pligter Kapitel 6. Tilsyn, kvalitet og læring Del 3. Patienters rettigheder Kapitel 7. Patientens selvbestemmelsesret Kapitel 8. Anvendelse af tvang og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i somatikken Kapitel 9. Anvendelse af tvang og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i psykiatrien Kapitel 10. Aktindsigt Kapitel 11. Fortrolighed og tavshedspligt Kapitel 12. Patientens ret til behandling Kapitel 13. KlageKapitel 14. Erstatning for skader i sundhedsvæsenet Del 4. Særlige emner Kapitel 15. Transplantation Kapitel 16. Reproduktive rettigheder Kapitel 17. Sundhedsvidenskabelige forsøg Kapitel 18. Dødens konstatering, ligsyn og obduktion Litteratur Lovoversigt Afgørelsesregister Stikordsregister

Sundhedsret er vokset frem som juridisk disciplin siden 1980’erne og har gradvist udviklet en egen faglig identitet med særlige retsprincipper. Sundhedsretten har rødder i de menneskeretlige principper om det enkelte menneskes værdighed, integritet og autonomi. Samtidig har sundhedsretten tætte relationer til en række velkendte juridiske discipliner såsom forvaltningsret, strafferet, erstatningsret m.m. Bogen undersøger de retlige relationer og problemstillinger, der opstår mellem sundhedsvæsenets aktører. Dette er et bredt felt, som spænder over spørgsmål relateret til sundhedsvæsenets opgaver og opgavefordeling, statens ansvar for kollektiv sundhed og epidemihåndtering, sundhedspersoners rettigheder og pligter samt patienters rettigheder. Patienters rettigheder er en central del af sundhedsretten. Patientrettighederne vedrører en række forskellige temaer såsom patientens ret til behandling, patientens selvbestemmelsesret, det informerede samtykke, anvendelse af tvang, fortrolighed, aktindsigt, klage og erstatning. I bogen diskuteres også særlige emner som børns og voksne inhabiles selvbestemmelsesret, behandlingstestamenter, dødshjælp, organdonation, abort, assisteret reproduktion, sundhedsvidenskabelige forsøg, big data, personlig medicin og nye teknologier i sundhedsvæsenet. Bogens tre forfattere er alle jurister med tilknytning til Københavns Universitet. Mette Harlev er dr.jur. og professor i sundhedsret. Katharina Ó Cathaoir er ph.d. og forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder. Peter Jakobsen er chefjurist i Patienterstatningen og ekstern lektor i sundhedsret

Sundhedsret er vokset frem som juridisk disciplin siden 1980’erne og har gradvist udviklet en egen faglig identitet med særlige retsprincipper. Sundhedsretten har rødder i de menneskeretlige principper om det enkelte menneskes værdighed, integritet og autonomi. Samtidig har sundhedsretten tætte relationer til en række velkendte juridiske discipliner såsom forvaltningsret, strafferet, erstatningsret m.m. Bogen undersøger de retlige relationer og problemstillinger, der opstår mellem sundhedsvæsenets aktører. Dette er et bredt felt, som spænder over spørgsmål relateret til sundhedsvæsenets opgaver og opgavefordeling, statens ansvar for kollektiv sundhed og epidemihåndtering, sundhedspersoners rettigheder og pligter samt patienters rettigheder. Patienters rettigheder er en central del af sundhedsretten. Patientrettighederne vedrører en række forskellige temaer såsom patientens ret til behandling, patientens selvbestemmelsesret, det informerede samtykke, anvendelse af tvang, fortrolighed, aktindsigt, klage og erstatning. I bogen diskuteres også særlige emner som børns og voksne inhabiles selvbestemmelsesret, behandlingstestamenter, dødshjælp, organdonation, abort, assisteret reproduktion, sundhedsvidenskabelige forsøg, big data, personlig medicin og nye teknologier i sundhedsvæsenet. Bogens tre forfattere er alle jurister med tilknytning til Københavns Universitet. Mette Harlev er dr.jur. og professor i sundhedsret. Katharina Ó Cathaoir er ph.d. og forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder. Peter Jakobsen er chefjurist i Patienterstatningen og ekstern lektor i sundhedsret