Studium generale

Mennesket er blevet klogere på verden. Ingen tvivl om det. Men hvor gode er vi til at forstå vores egen viden? Bogen 'Studium Generale' præsenterer videnskab som et differentieret begreb ud fra den tese, at der ikke gives et færdigt sæt af kriterier for viden. Vi kan ikke hævde, at vi kender virkeligheden som sådan. Vores viden gælder snarere aspekter af virkeligheden, og aspekter ses fra bestemte synsvinkler. Viden afhænger af vores væren i verden og vores relationer til hinanden. Fokus i bogen er spørgsmålet om viden, dels i forhold til vidensinstitutionernes historie fra det antikke akademi til det moderne universitet, dels i forhold til mere filosofiske overvejelser over de menneskelige erkendelsesvilkår som sådan. Bogen er skrevet som grundbog i Studium Generale ved de kulturvidenskabelige fag, men kan også bruges som en indføring i humanistisk videnskabsteori og desuden læses som en generel introduktion til den idéhistorie, universitetet indgår i.

Grundbogen "Studium Generale" handler om videnskab og om hvor gode vi egentlig er til at forstå vores egen viden. Vi har en hel masse forskellig viden om aspekter af virkeligheden, men ved vi som sådan hvad virkeligheden er i det store billede? Ikke i følge Lars Albinus, der står bag "Studium Generale" - han mener at vores viden afhænger af vores relationer til hinanden og vores væren i verden, men også at vi kun ser aspekter fra enkelte synsvinkler. Bogen her tager udgangspunkt i verdensinstitutionernes historie; lige fra akademiet til det nuværende universitet. Det er en spændende bog for alle der beskæftiger sig med kulturvidenskab, videnskabsteori og idéhistorie.