Sorg

Den tid, den sorg, siger vi. Men den tid kommer altid. For sorg er et grundvilkår for os alle. Engang vil vi miste dem, vi elsker, og de vil miste os. Sorg føler vi dog ikke kun, når et menneske dør. Vi mærker også fortvivlelsen, når vi lider andre af livets mange tab, fra skilsmisser til alvorlig sygdom. Ifølge Mai-Britt Guldin, sorgforsker ved Aarhus Universitet, skal vi ikke tage sorgerne på forskud. Hvis vi til gengæld tør give sorgen en plads i livet, når den dukker op, kan dens smerte ikke bare forvandle sig til erindringens glæde, men også lære os at leve.

Den tid, den sorg, siger vi. Men den tid kommer altid. For sorg er et grundvilkår for os alle. Engang vil vi miste dem, vi elsker, og de vil miste os. Sorg føler vi dog ikke kun, når et menneske dør. Vi mærker også fortvivlelsen, når vi lider andre af livets mange tab, fra skilsmisser til alvorlig sygdom. Ifølge Mai-Britt Guldin, sorgforsker ved Aarhus Universitet, skal vi ikke tage sorgerne på forskud. Hvis vi til gengæld tør give sorgen en plads i livet, når den dukker op, kan dens smerte ikke bare forvandle sig til erindringens glæde, men også lære os at leve.

Som præst har Lise Trap mødt mennesker, der stod i dyb sorg efter et dødsfald. Selv mistede hun for to år siden ganske uventet en voksen søn. Disse faglige og personlige erfaringer har Lise Trap formået at sætte ord på i en bog, der usentimentalt og ærligt fortæller, hvordan et menneske i sorg bedst mødes og rummes af sine omgivelser. Bogen vil være en kærkommen og konkret hjælp for pårørende til mennesker i sorg, og samtidig vil den sørgende selv kunne spejle sig i de erfaringer af sorgens verden, som Lise Trap beskriver. »Bogen anbefales varmt til den, som tabet har ramt, og som gerne vil genkende sig selv i andres tilsvarende oplevelser. Og den anbefales varmt til de venner og pårørende, som så gerne vil hjælpe, men ikke aner deres levende råd om, hvordan det kan lade sig gøre eller i det mindste ikke gøre ondt værre.« Bent Falk, cand. theol., psykoterapeut MPF

” Han hed Salomón. Han var fem år gammel, da han druknede i søen Amatitlán. Sådan havde jeg fået det fortalt som barn i Guatemala. At min fars storebror, mine bedsteforældres førstefødte, ham, der ville have været min onkel Salomón, var død i en drukneulykke i Amatitlánsøen, da han var på min alder, og at de aldrig havde fundet hans lig. (…) Jeg kendte ikke de nærmere omstændigheder omkring ulykken og turde heller ikke spørge. Ingen i familien talte om Salomón. Ingen så meget som nævnte hans navn .” Eduardo Halfon sætter sig for at opklare de mystiske omstændigheder omkring drengens Salomóns død. Det fører ham tilbage til den sø og bedsteforældrenes tidligere hus, hvor han og hans bror tilbragte deres barndoms somre. Han følger brudstykker af sine minder tilbage til sin mors families jødiske rødder i Polen og krigens koncentrationslejre og sin fars libanesisk-jødiske families historie som indvandrere i et Guatemala, hvor de brutale omstændigheder i 70’erne fik Halfons forældre til at udvandre med deres børn til Florida. Og han opdager, at det er der, i hans egen fortid, at sandheden ligger begravet. I Sorg fremkalder [Halfon] i en utroligt charmerende fortællestil en halvt komisk, halvt tragisk familiemyteverden, hvor sandheder er svære eller umulige at finde. Wolfgang Höbel, Der Spiegel Virtuos ... overdådig ... Skrivestilen, som er enkel og koncis, [er] udstyret med en stor stemningsvækkende kraft ... Ariane Singer, Le Monde des livres Præmier og udmærkelser for Sorg 2021 Jan Michalski Prize, finalist 2020 Neustadt International Prize for Literature, finalist 2019 Edward Lewis Wallant Award, vinder 2019 Premio de las Librerías de Navarra, vinder 2019 International Latino Book Award, vinder 2018 Kirkus Award, finalist 2018 Prix du Meilleur Livre Étranger, vinder