Som i et spejl

Et ægtepar i 30´erne er sporløst forsvundet fra deres hjem. Er de blot rejst på ferie, eller har jalousi og misundelse noget med sagen at gøre? En tragisk hændelse fra 1957, et dobbelt dødsfald, som måske var en dødspagt mellem to ulykkeligt forelskede, kaster lange skygger over efterforskningen. Varg Veum blandes ind i langt mere end et kriminalmysterium. Lidt efter lidt tegner der sig en dobbelteksponeret kærlighedshistorie, hvor nutiden spejler sig i fortiden. Og først på de sidste sider falder alle brikkerne på plads. For Som i et spejl fik Gunnar Staalesen for anden gang den prestigefyldte Riverton-pris for årets bedste kriminalroman.

"French' andet strejftog i den psykologiske spændingsromans dunkle verden mere end bekræfter, at hun er den rene vare." - Daily Mirror Jeg kendte hende et eller andet sted fra, jeg havde set det ansigt en million gange før. Så tog jeg et skridt fremad for bedre at se, og verden gik i stå, iskoldt mørke væltede ind over mig, og kun pigens ansigt skinnede hvidt midt i det hele - det var mig. Opstoppernæsen, øjenbrynenes brede strøg hen over ansigtet, hver eneste kurve og vinkel stod mejslet i marmor: Det var mig, stivnet med blå læber, med mørke skygger under øjnene. Da kriminalassistent Cassie Maddox tilkaldes til gerningsstedet for en ny sag, opdager hun chokeret, at den myrdede kvinde er hendes dobbeltgænger. Yderligere viser hendes ID, at hun er Lexie Madison – en identitet, Cassie brugte for år tilbage som undercover. Drabsafdelingen står uden spor, uden mistænkte og uden at kende Lexies sande identitet, og derfor spotter Cassies gamle chef en enestående mulighed: at sætte Cassie ind som undercover i stedet for den døde kvinde for dermed at lokke morderen ud af sit skjul for at gøre jobbet færdigt. Som i et spejl er en selvstændig efterfølger til Tana Frenchs prisvindende debutroman, Skoven, og befæster hendes plads som én af de mest interessante nye stemmer inden for kriminallitteraturen.

Syv portrætter af kvinder, der gør os klogere på os selv og på det at være menneske. Mød syv af verdenlitteraturens mest interessante kvinder: - Den unge Julie i Shakespeares "Romeo og Julie" - Den giftefærdige Elizabeth Bennet i Jane Austens "Stolthed og Fordom" - Den ydmyge og offervillige Ida Brandt i Herman Bangs "Ludvigsbakke" - Den stærke Jakobe i Henrik Pontoppidans "Lykke-Per" - Mrs Dalloway i Virginia Woolfs roman "Mrs. Dalloway" - Pellegrina Leoni i Karen Blixens fortælling "Drømmerne" - Annie Raft i Kerstin Ekmans krimi "Hændelser ved Vand". Ved at læse om dem kommer vi til at tænke over hvad det er, litteraturen kan. Og vi kommer til at tænke over, hvordan vi selv bruger vores liv.