Social kapital

Danmark er som en humlebi, der i teorien ikke kan flyve, men gør det alligevel. Den offentlige sektor er enorm, skatterne er tårnhøje og de økonomiske incitamenter svage. Alligevel hører vi sammen med de øvrige skandinaviske velfærdsstater til blandt verdens rigeste lande. Hvorfor? Svaret kunne være ”social kapital”, dvs. summen af det ofte helt uformelle samarbejde, der finder sted dagligt på kryds og tværs borgerne imellem og som bygger på tillid og fælles normer opbygget over generationer. Mistillid og kontrol skaber bureaukrati og koster penge. Et velfungerende civilsamfund derimod, som alle føler sig ansvarlige for, er en produktiv kraft, der gør samfundet mere smidigt og effektivt. Social kapital er den første danske introduktion til et begreb, der i disse år får stadig mere international opmærksomhed inden for både økonomisk teori og samfundsvidenskaberne generelt. Bogen afdækker begrebets rødder og gennemgår de forskellige teoretiske tilgange til feltet – fra Bourdieu og Coleman til Robert Putnam – og viser med en række konkrete eksempler fra bl.a. andelsbevægelsen og sports- og idrætsbevægelserne, hvordan social kapital har udgjort en afgørende produktionsfaktor i det danske samfund.

Danmark er som en humlebi, der i teorien ikke kan flyve, men gør det alligevel. Den offentlige sektor er enorm, skatterne er tårnhøje og de økonomiske incitamenter svage. Alligevel hører vi sammen med de øvrige skandinaviske velfærdsstater til blandt verdens rigeste lande. Hvorfor? Svaret kunne være ”social kapital”, dvs. summen af det ofte helt uformelle samarbejde, der finder sted dagligt på kryds og tværs borgerne imellem og som bygger på tillid og fælles normer opbygget over generationer. Mistillid og kontrol skaber bureaukrati og koster penge. Et velfungerende civilsamfund derimod, som alle føler sig ansvarlige for, er en produktiv kraft, der gør samfundet mere smidigt og effektivt. Social kapital er den første danske introduktion til et begreb, der i disse år får stadig mere international opmærksomhed inden for både økonomisk teori og samfundsvidenskaberne generelt. Bogen afdækker begrebets rødder og gennemgår de forskellige teoretiske tilgange til feltet – fra Bourdieu og Coleman til Robert Putnam – og viser med en række konkrete eksempler fra bl.a. andelsbevægelsen og sports- og idrætsbevægelserne, hvordan social kapital har udgjort en afgørende produktionsfaktor i det danske samfund.

Danmark er som en humlebi, der i teorien ikke kan flyve, men gør det alligevel. Den offentlige sektor er enorm, skatterne er tårnhøje og de økonomiske incitamenter svage. Alligevel hører vi sammen med de øvrige skandinaviske velfærdsstater til blandt verdens rigeste lande. Hvorfor? Svaret kunne være ”social kapital”, dvs. summen af det ofte helt uformelle samarbejde, der finder sted dagligt på kryds og tværs borgerne imellem og som bygger på tillid og fælles normer opbygget over generationer. Mistillid og kontrol skaber bureaukrati og koster penge. Et velfungerende civilsamfund derimod, som alle føler sig ansvarlige for, er en produktiv kraft, der gør samfundet mere smidigt og effektivt. Social kapital er den første danske introduktion til et begreb, der i disse år får stadig mere international opmærksomhed inden for både økonomisk teori og samfundsvidenskaberne generelt. Bogen afdækker begrebets rødder og gennemgår de forskellige teoretiske tilgange til feltet – fra Bourdieu og Coleman til Robert Putnam – og viser med en række konkrete eksempler fra bl.a. andelsbevægelsen og sports- og idrætsbevægelserne, hvordan social kapital har udgjort en afgørende produktionsfaktor i det danske samfund.