Slægten

Gustav Wieds fremragende, underholdende og l t l ste roman "Sl gten" fra 1898 skildrer arvelighedens forbandelse, adelig degeneration og depravering modstillet "sund" r drift og selvisk udfoldelse uden medmenneskelighed. "Sl gten" rummer f rst og fremmest en total latterligg relse af overklassen omkring r 1900 - den bidende og grumme satire gennemsyrer alt - berettiget eller uberettiget, er Wied en mester i det 'n nsomt ondskabsfulde' iblandet stor humor. Hovedpersonen i "Sl gten" er den kvabsede baron, Helmuth, som efter sin fars d d har overtaget en st rkt amputeret ejendom. Fremprovokeret af hasardspil og dumhed har familien gradvist form blet deres formue. Ja, man har ligefrem rykket bygninger ned og solgt rub og stub (t mmer og sten) for at klare terminen. Fort llingen tager fart, da Helmuth ved et lykketr f skal giftes med Alvilda Raskowitz, et vaske gte overklassel g fra K benhavn. Med hendes entr eskalerer den famili re deroute - en regul r tragedie, som Wied ubarmhjertigt forvandler til sjov satire, hvor enhver s tning har en munter undertone. "Sl gten" blev filmatiseret i 1978 med Jens Okking, Helle Hertz og Bodil Udsen i de b rende roller. Bogen fik en v rdig efterf lger, nemlig "F drene der Druer".

Gustav Wieds fremragende, underholdende og l t l ste roman "Sl gten" fra 1898 skildrer arvelighedens forbandelse, adelig degeneration og depravering modstillet "sund" r drift og selvisk udfoldelse uden medmenneskelighed. "Sl gten" rummer f rst og fremmest en total latterligg relse af overklassen omkring r 1900 - den bidende og grumme satire gennemsyrer alt - berettiget eller uberettiget, er Wied en mester i det 'n nsomt ondskabsfulde' iblandet stor humor. Hovedpersonen i "Sl gten" er den kvabsede baron, Helmuth, som efter sin fars d d har overtaget en st rkt amputeret ejendom. Fremprovokeret af hasardspil og dumhed har familien gradvist form blet deres formue. Ja, man har ligefrem rykket bygninger ned og solgt rub og stub (t mmer og sten) for at klare terminen. Fort llingen tager fart, da Helmuth ved et lykketr f skal giftes med Alvilda Raskowitz, et vaske gte overklassel g fra K benhavn. Med hendes entr eskalerer den famili re deroute - en regul r tragedie, som Wied ubarmhjertigt forvandler til sjov satire, hvor enhver s tning har en munter undertone. "Sl gten" blev filmatiseret i 1978 med Jens Okking, Helle Hertz og Bodil Udsen i de b rende roller. Bogen fik en v rdig efterf lger, nemlig "F drene der Druer".

Hovedpersonen i "Slægten" er den kvabsede baron, Helmuth, som efter sin fars død har overtaget en stærkt amputeret ejendom. Fremprovokeret af hasardspil og dumhed har familien gradvist formøblet deres formue. Ja, man har ligefrem rykket bygninger ned og solgt rub og stub (tømmer og sten) for at klare terminen. Fortællingen tager fart, da Helmuth ved et lykketræf skal giftes med Alvilda Raskowitz, et vaskeægte overklasseløg fra København. Med hendes entré eskalerer den familiære ... De dekadente anlæg findes ikke kun i familien Hieronimus v. Leunbach. En anden markant personlighed er den dameglade præst, Adolf Mascani, som stort set er far til alle børn i sognet. Når de unge piger snupper en svømmetur, lurer præsten fra klitterne. I en central scene afsværger Mascani ligefrem selve Herren, mens den måbende menighed desperat forsøger at bremse den gale prædikant. (Martin Toft, Litteratursiden)

Som adelig arver man værdifulde privilegier, men i ”Slægten” arver personerne mest af alt en fatal genetisk disposition for dumhed. På satirisk vis latterliggøres samfundets spidser i 1800-tallet, der med deres dobbeltmoral og lumre, luskede livsstil ikke formår at leve op til det ansvar, der følger med magten. Den kvabsede baron, Helmuth, har efter sin fars død overtaget en stærkt amputeret ejendom. Hasardspil og dumhed har kostet familien deres formue, men ved et lykketræf skal Helmuth giftes med overklassepigen Alvilda Raskowitz. Men som sin far evner heller ikke Helmuth at føre slægten videre på ansvarlig, adelig måde. I stedet eskalerer den familiære deroute og bliver til en regulær tragedie skildret på underholdende vis i munter-sarkastisk Wied-stil. Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.