Skaknovelle

Ombord på et dampskib, der har kurs fra New York mod Buenos Aires, møder en lille flok skakentusiaster den russiske verdensmester i skak, Mirko Czento­vic. Czentovic er kold og arrogant, men det lykkes dem at få ham overtalt til et spil skak, som russeren selvfølgelig vinder overlegent. I løbet af det næste parti slutter den mystiske Dr. B sig til amatørerne, og det lykkes mod alle odds at opnå remis. Hvordan Dr. B er kommet i besiddelse af sin enestående forstå­else af spillet, og hvilken pris han har måttet betale, oprulles, da Dr. B fortæller sin usædvanlige historie til novellens jeg-fortæller. “Novellen vil leve længe efter, vi andre er døde. Den er slet og ret Stefan Zweigs mesterstykke … Tankerne og følelserne er så stærke, så gennemle­vede, så selvoplevede, at tiden aldrig vil løbe fra dem. Det er et smertefuldt dokument fra vor ulykkestid til kommende tider om kampen mellem primiti­vitet og intelligens … Den er spændende som en kriminalgåde, gribende som en fængselshistorie og åndfuld som en Shakespearesk monolog.” – Gudmund Roger-Henrichsen, Politiken “Sætningerne er mættet til sprængning med vor tids farlige eksplosive kraft; un­der den mejslede overflade bølger en hidsig og febril rytme, der griber læseren som en mani, indtil han eller hun har vendt det sidste blad.” – Harald Engberg

Ombord på et dampskib, der har kurs fra New York mod Buenos Aires, møder en lille flok skakentusiaster den russiske verdensmester i skak, Mirko Czento­vic. Czentovic er kold og arrogant, men det lykkes dem at få ham overtalt til et spil skak, som russeren selvfølgelig vinder overlegent. I løbet af det næste parti slutter den mystiske Dr. B sig til amatørerne, og det lykkes mod alle odds at opnå remis. Hvordan Dr. B er kommet i besiddelse af sin enestående forstå­else af spillet, og hvilken pris han har måttet betale, oprulles, da Dr. B fortæller sin usædvanlige historie til novellens jeg-fortæller. “Novellen vil leve længe efter, vi andre er døde. Den er slet og ret Stefan Zweigs mesterstykke … Tankerne og følelserne er så stærke, så gennemle­vede, så selvoplevede, at tiden aldrig vil løbe fra dem. Det er et smertefuldt dokument fra vor ulykkestid til kommende tider om kampen mellem primiti­vitet og intelligens … Den er spændende som en kriminalgåde, gribende som en fængselshistorie og åndfuld som en Shakespearesk monolog.” – Gudmund Roger-Henrichsen, Politiken “Sætningerne er mættet til sprængning med vor tids farlige eksplosive kraft; un­der den mejslede overflade bølger en hidsig og febril rytme, der griber læseren som en mani, indtil han eller hun har vendt det sidste blad.” – Harald Engberg

””… den står forkert, helt forkert. De har trukket forkert. Alting står forkert på dette bræt … […]” Han stoppede brat op. Jeg havde grebet ham hårdt i armen eller rettere knebet ham så hårdt i armen, at han selv i sin feberomtågede forvirring måtte føle mit greb. Han vendte sig om og stirrede på mig som en søvngænger. ”Hvad … er der i vejen?” Jeg sagde ikke andet end ”Remember!” og lod samtidig min finger glide over arret på hans hånd. Han fulgte uvilkårligt min bevægelse, hans øjne stirrede glasagtigt på den blodrøde stribe. Så begyndte han pludselig at ryste, og en gysen løb gennem hans krop.” I ”Skaknovelle” følger vi det intense møde mellem to skakspillere. Den ene er verdensmester. Den anden er amatør. Resultatet er givet på forhånd – eller er det? Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920’erne og 30’erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942. "Novellen svarer til hans stilistiske ideal, som er knaphed og koncentration. I novellens korte, dramatiske situation kan han få udløsning for sin dæmoniske lidenskab: at gribe sine medmennesker på fersk gerning og afsløre deres inderste hemmeligheder. I SKAKNOVELLE kan man iagttage denne diabolske psykolog under arbejdet."- Harald Engberg "I SKAKNOVELLE testamenterer han os på trods af sin egen tragedie kraften til gennem ånd og kundskaber og intellektuel fantasi at træde op mod den primitive enøjede magt, hver gang den måtte vise sig og i hvad skikkelse, den end måtte dukke op."- Gudmund Roger-Henrichsen

Skaknovelle omhandler mødet mellem verdensmeteren i skak og amatøren Dr. B. En intens og opslugende beretning om duellerne og ikke mindst om de to duellanters baggrund og vidt forskellige indgang til spillet. "Novellen vil leve længe efter, vi andre er døde. Den er slet og ret Stefan Zweigs mesterstykke ... Tankerne og følelserne er så stærke, så gennemlevede, så selvoplevede, at tiden aldrig vil løbe fra dem. Det er et smertefuldt dokument fra vor ulykkestid til kommende tider om kampen mellem primitivitet og intelligens ... Den er spændende som en kriminalgåde, gribende som en fængselshistorie og åndfuld som en Shakespearesk monolog." – Gudmund Roger-Henrichsen, Politiken "Sætningerne er mættet til sprængning med vor tids farlige eksplosive kraft, under den mejslede overflade bølger en hidsig og febril rytme, der griber læseren som en mani, indtil han eller hun har vendt det sidste blad." – Harald Engberg

Ombord på et dampskib, der har kurs fra New York mod Buenos Aires, møder en lille flok skakentusiaster den russiske verdensmester i skak, Mirko Czento­vic. Czentovic er kold og arrogant, men det lykkes dem at få ham overtalt til et spil skak, som russeren selvfølgelig vinder overlegent. I løbet af det næste parti slutter den mystiske Dr. B sig til amatørerne, og det lykkes mod alle odds at opnå remis. Hvordan Dr. B er kommet i besiddelse af sin enestående forstå­else af spillet, og hvilken pris han har måttet betale, oprulles, da Dr. B fortæller sin usædvanlige historie til novellens jeg-fortæller. “Novellen vil leve længe efter, vi andre er døde. Den er slet og ret Stefan Zweigs mesterstykke … Tankerne og følelserne er så stærke, så gennemle­vede, så selvoplevede, at tiden aldrig vil løbe fra dem. Det er et smertefuldt dokument fra vor ulykkestid til kommende tider om kampen mellem primiti­vitet og intelligens … Den er spændende som en kriminalgåde, gribende som en fængselshistorie og åndfuld som en Shakespearesk monolog.” – Gudmund Roger-Henrichsen, Politiken “Sætningerne er mættet til sprængning med vor tids farlige eksplosive kraft; un­der den mejslede overflade bølger en hidsig og febril rytme, der griber læseren som en mani, indtil han eller hun har vendt det sidste blad.” – Harald Engberg