Skærme i skolen

Skærme i skolen tager fat på tidens mest presserende pædagogiske udfordring: Elevernes distraherende mobiler og computere og hvad man kan gøre ved det. Den konstante skærmbrug truer elevernes læring, relationen mellem lærer og elev og elevernes dannelse. Derfor er det nødvendigt, at skolen forlader den nuværende jo-mere-it-desto-bedre-strategi, og at lærere begrænser elevernes brug af skærme – uden at forbyde. Skærme i skolen giver et overblik over de principielle positioner, man finder i debatten om digitalisering, og analyserer baggrunden for, at lærere ligesom mange forældre har mistet deres pædagogiske kompas: Hvem skal bestemme over skærmene i klasserummet? Er det ikke formynderisk at bede elever lukke deres computer? Hvorfor skader det læreprocessen at tjekke Facebook i 20 sekunder? Hvorfor kan man ikke bare bede eleverne om selv at skrue ned for deres digitale vaner? Bogen opstiller krop, koncentration og fællesskab som værdimæssige kriterier, som lærere skal pejle efter for at afgøre, hvornår det giver mening at bruge medier i undervisningen. Forfatteren samtænker mange forskningsfelter til en ny helhedsforståelse af medier i undervisningen og giver en lang række konkrete forslag til en ny praksis i klasserummet. Bogen henvender sig til undervisere og ledere på alle niveauer af uddannelsessystemet. Dorte Ågård er selvstændig pædagogisk konsulent. Hun er ph.d. med en afhandling fra 2014 om lærer-elev-relationens betydning for gymnasieelevers motivation. Hun har været seniorrådgiver ved Insti­tut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, og ansat på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet. Før det var hun gym­nasielektor og uddannelsesleder og engageret i udviklingen af gymnasiepædagogikum.

Skærme i skolen tager fat på tidens mest presserende pædagogiske udfordring: Elevernes distraherende mobiler og computere og hvad man kan gøre ved det. Den konstante skærmbrug truer elevernes læring, relationen mellem lærer og elev og elevernes dannelse. Derfor er det nødvendigt, at skolen forlader den nuværende jo-mere-it-desto-bedre-strategi, og at lærere begrænser elevernes brug af skærme – uden at forbyde. Skærme i skolen giver et overblik over de principielle positioner, man finder i debatten om digitalisering, og analyserer baggrunden for, at lærere ligesom mange forældre har mistet deres pædagogiske kompas: Hvem skal bestemme over skærmene i klasserummet? Er det ikke formynderisk at bede elever lukke deres computer? Hvorfor skader det læreprocessen at tjekke Facebook i 20 sekunder? Hvorfor kan man ikke bare bede eleverne om selv at skrue ned for deres digitale vaner? Bogen opstiller krop, koncentration og fællesskab som værdimæssige kriterier, som lærere skal pejle efter for at afgøre, hvornår det giver mening at bruge medier i undervisningen. Forfatteren samtænker mange forskningsfelter til en ny helhedsforståelse af medier i undervisningen og giver en lang række konkrete forslag til en ny praksis i klasserummet. Bogen henvender sig til undervisere og ledere på alle niveauer af uddannelsessystemet. Dorte Ågård er selvstændig pædagogisk konsulent. Hun er ph.d. med en afhandling fra 2014 om lærer-elev-relationens betydning for gymnasieelevers motivation. Hun har været seniorrådgiver ved Insti­tut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, og ansat på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet. Før det var hun gym­nasielektor og uddannelsesleder og engageret i udviklingen af gymnasiepædagogikum.