Sidste fortællinger

I årene op til udgivelsen af Sidste fortællinger (1957) arbejdede Karen Blixen på flere forskellige bøger, men endte med at samle dem alle i Sidste fortællinger. Således falder bogen i tre dele; ”Kapitler af romanen Albondocani”, ”Nye fantastiske fortællinger” og ”Nye Vinter-eventyr”. Med Sidste fortællinger blev Karen Blixen for alvor anerkendt som en af de helt store stemmer i verdenslitteraturen. Samlingen indeholder blandt andet ”Det ubeskrevne blad”, som af mange er blevet læst som nøglen til Blixens store fortællekunst.

I årene op til udgivelsen af Sidste fortællinger (1957) arbejdede Karen Blixen på flere forskellige bøger, men endte med at samle dem alle i Sidste fortællinger. Således falder bogen i tre dele; ”Kapitler af romanen Albondocani”, ”Nye fantastiske fortællinger” og ”Nye Vinter-eventyr”. Med Sidste fortællinger blev Karen Blixen for alvor anerkendt som en af de helt store stemmer i verdenslitteraturen. Samlingen indeholder blandt andet ”Det ubeskrevne blad”, som af mange er blevet læst som nøglen til Blixens store fortællekunst.

Karen Blixens novellesamling med det vildledende navn "Sidste fortællinger" blev i virkeligheden den næstsidste udgivelse i baronessens levetid. For blot året efter - i 1958 - udkom "Skæbne-Anekdoter". "Sidste fortællinger" er en samling på i alt tolv fortællinger, der tager tråden op fra den verdensberømte forfatters tidligere udgivelser såsom "Syv fantastiske fortællinger" og "Vinter-Eventyr", og på ny gennemspiller nogle af Blixens kendte hovedtemaer.

"Sidste Fortællinger" var Karen Blixens tilbagekomst på den litterære scene efter adskillige års pause. Samlingen udkom på både dansk og engelsk i 1957 på et tidspunkt, hvor Blixen var på tale som kandidat til Nobelprisen, og den cementerede hendes status i verdenslitteraturen. Bogen er forsynet med både en efterskrift ved Charlotte Engberg og et fyldigt noteapparat. Udgivet i samarbejde med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.