Psykoanalysen efter Freud

De to forfattere følger her deres mange tidligere Freud-udgivelser op med en imponerende gennemgang af psykoanalysens udvikling efter Freud. De mange teoridannelser gennemgås geografisk på en måde, så der bliver mest plads til psykoanalysens såkaldte elitedivision, østrig, Schweiz, Ungarn, Tyskland, England, USA og Frankrig, hvorpå der afsluttes med en række i denne forbindelse mindre betydningsfulde lande. Indenfor hvert område gennemgås den sociale og kulturelle baggrund for psykoanalysens udbredelse, organiseringen i foreninger og selskaber, og først og fremmest teorierne, repræsenteret af de mange store og kendte skikkelser. Man får et godt indtryk af selskabernes utilgængelighed og konservatisme, og de mange diskussioner og uenigheder, der har præget udviklingen. Teoridannelserne og deres sammenhæng forklares på en udmærket måde, men således at forfatternes egen vurdering af dem mest ses i vægtningen af stoffet. F.eks. fylder den franske psykoanalyse, repræsenteret ved Lacan, meget. Der er en del af og til ret pikant biografisk stof under omtalen af de enkelte analytikere. Bogen giver ved gennemlæsning et glimrende overblik, der ellers ikke findes på dansk, og samtidig er den en udmærket opslagsbog med alle relevante registre. Inge M. Ejsing IBC

De to forfattere følger her deres mange tidligere Freud-udgivelser op med en imponerende gennemgang af psykoanalysens udvikling efter Freud. De mange teoridannelser gennemgås geografisk på en måde, så der bliver mest plads til psykoanalysens såkaldte elitedivision, østrig, Schweiz, Ungarn, Tyskland, England, USA og Frankrig, hvorpå der afsluttes med en række i denne forbindelse mindre betydningsfulde lande. Indenfor hvert område gennemgås den sociale og kulturelle baggrund for psykoanalysens udbredelse, organiseringen i foreninger og selskaber, og først og fremmest teorierne, repræsenteret af de mange store og kendte skikkelser. Man får et godt indtryk af selskabernes utilgængelighed og konservatisme, og de mange diskussioner og uenigheder, der har præget udviklingen. Teoridannelserne og deres sammenhæng forklares på en udmærket måde, men således at forfatternes egen vurdering af dem mest ses i vægtningen af stoffet. F.eks. fylder den franske psykoanalyse, repræsenteret ved Lacan, meget. Der er en del af og til ret pikant biografisk stof under omtalen af de enkelte analytikere. Bogen giver ved gennemlæsning et glimrende overblik, der ellers ikke findes på dansk, og samtidig er den en udmærket opslagsbog med alle relevante registre. Inge M. Ejsing IBC