Praksisforskning i socialt arbejde

De senere år har der været øget fokus på at styrke vidensgrundlaget i socialt arbejde. Spørgsmålet er imidlertid, hvad forholdet er mellem viden og socialfaglige indsatser, og ikke mindst hvordan viden bedst muligt kan understøtte socialt arbejde. Socialt arbejde er beslægtet med samfundsvidenskaberne, men har samtidig en stærk praksisdimension, som betyder, at der ikke nødvendigvis er en lige linje mellem videnskab og praksis. Praksisforskning er betegnelsen for en type vidensopsamling, der placerer sig imellem videnskab og professionel praksis og bygger bro mellem på den ene siden videnskabelig stringens og på den anden side hensynet til praksisrelevant viden. Denne bog indkredser praksisforskning som fænomen og præsenterer metodegrundlaget for fagfolk, der selv skal udøve praksisforskning. Desuden er den fyldt med eksempler på succesfulde projekter, der kan inspirere til fremtidig praksisforskning. Under "Ekstramaterialer" findes der et udvalg af artikler i elektronisk form, som er blevet til i et samarbejde mellem undervisere, praktikere og tidligere studerende. Praksisforskning i socialt arbejde er redigeret af Kirsten Henriksen, Tilde Østergaard Sørensen og Per Westersø fra VIA University College og har bidrag fra en række fagfolk på området. Den er skrevet som lærebog til socialrådgivere og fagbog til professionelle, der arbejder med vidensbaseret socialt arbejde.

De senere år har der været øget fokus på at styrke vidensgrundlaget i socialt arbejde. Spørgsmålet er imidlertid, hvad forholdet er mellem viden og socialfaglige indsatser, og ikke mindst hvordan viden bedst muligt kan understøtte socialt arbejde. Socialt arbejde er beslægtet med samfundsvidenskaberne, men har samtidig en stærk praksisdimension, som betyder, at der ikke nødvendigvis er en lige linje mellem videnskab og praksis. Praksisforskning er betegnelsen for en type vidensopsamling, der placerer sig imellem videnskab og professionel praksis og bygger bro mellem på den ene siden videnskabelig stringens og på den anden side hensynet til praksisrelevant viden. Denne bog indkredser praksisforskning som fænomen og præsenterer metodegrundlaget for fagfolk, der selv skal udøve praksisforskning. Desuden er den fyldt med eksempler på succesfulde projekter, der kan inspirere til fremtidig praksisforskning. Under "Ekstramaterialer" findes der et udvalg af artikler i elektronisk form, som er blevet til i et samarbejde mellem undervisere, praktikere og tidligere studerende. Praksisforskning i socialt arbejde er redigeret af Kirsten Henriksen, Tilde Østergaard Sørensen og Per Westersø fra VIA University College og har bidrag fra en række fagfolk på området. Den er skrevet som lærebog til socialrådgivere og fagbog til professionelle, der arbejder med vidensbaseret socialt arbejde.

De senere år har der været øget fokus på at styrke vidensgrundlaget i socialt arbejde. Spørgsmålet er imidlertid, hvad forholdet er mellem viden og socialfaglige indsatser, og ikke mindst hvordan viden bedst muligt kan understøtte socialt arbejde. Socialt arbejde er beslægtet med samfundsvidenskaberne, men har samtidig en stærk praksisdimension, som betyder, at der ikke nødvendigvis er en lige linje mellem videnskab og praksis. Praksisforskning er betegnelsen for en type vidensopsamling, der placerer sig imellem videnskab og professionel praksis og bygger bro mellem på den ene siden videnskabelig stringens og på den anden side hensynet til praksisrelevant viden. Denne bog indkredser praksisforskning som fænomen og præsenterer metodegrundlaget for fagfolk, der selv skal udøve praksisforskning. Desuden er den fyldt med eksempler på succesfulde projekter, der kan inspirere til fremtidig praksisforskning. Under "Ekstramaterialer" findes der et udvalg af artikler i elektronisk form, som er blevet til i et samarbejde mellem undervisere, praktikere og tidligere studerende. Praksisforskning i socialt arbejde er redigeret af Kirsten Henriksen, Tilde Østergaard Sørensen og Per Westersø fra VIA University College og har bidrag fra en række fagfolk på området. Den er skrevet som lærebog til socialrådgivere og fagbog til professionelle, der arbejder med vidensbaseret socialt arbejde.

De senere år har der været øget fokus på at styrke vidensgrundlaget i socialt arbejde. Spørgsmålet er imidlertid, hvad forholdet er mellem viden og socialfaglige indsatser, og ikke mindst hvordan viden bedst muligt kan understøtte socialt arbejde. Socialt arbejde er beslægtet med samfundsvidenskaberne, men har samtidig en stærk praksisdimension, som betyder, at der ikke nødvendigvis er en lige linje mellem videnskab og praksis. Praksisforskning er betegnelsen for en type vidensopsamling, der placerer sig imellem videnskab og professionel praksis og bygger bro mellem på den ene siden videnskabelig stringens og på den anden side hensynet til praksisrelevant viden. Denne bog indkredser praksisforskning som fænomen og præsenterer metodegrundlaget for fagfolk, der selv skal udøve praksisforskning. Desuden er den fyldt med eksempler på succesfulde projekter, der kan inspirere til fremtidig praksisforskning. Under "Ekstramaterialer" findes der et udvalg af artikler i elektronisk form, som er blevet til i et samarbejde mellem undervisere, praktikere og tidligere studerende. Praksisforskning i socialt arbejde er redigeret af Kirsten Henriksen, Tilde Østergaard Sørensen og Per Westersø fra VIA University College og har bidrag fra en række fagfolk på området. Den er skrevet som lærebog til socialrådgivere og fagbog til professionelle, der arbejder med vidensbaseret socialt arbejde.

I de seneste år har der været et øget fokus på at styrke vidensgrundlaget i socialt arbejde. Spørgsmålet er imidlertid, hvad forholdet er mellem viden og socialfaglige indsatser, og ikke mindst hvordan viden bedst muligt kan understøtte socialt arbejde. "Praksisforskning i socialt arbejde" beskæftiger sig med praksisforskning, der er en type vidensopsamling, der placerer sig imellem videnskabelig stringens og på den anden side hensynet til praksisrelevant viden. "Praksisforskning i socialt arbejde" indkredser praksisforskning som fænomen og præsenterer metodegrundlaget for fagfolk, der selv skal udøve praksisforskning. Desuden er den fyldt med eksempler på succesfulde projekter, der kan inspirere til fremtidig praksisforskning.