Politik

Man har et standpunkt, til ... ja, tak, den kender vi. Politikere skifter holdning, som vinden blæser. Men er vi selv meget bedre? Ikke ifølge Michael Bang Petersen, politisk psykolog ved Aarhus Universitet. For vores hjerne er ikke bygget til nutidens komplekse finansforhandlinger og paragraf 20-spørgsmål. Den tænker politik, som da vi levede i små grupper på den østafrikanske savanne for tusindvis af år siden. Så den skifter holdning på baggrund af sukker, muskler og hormoner frem for logiske argumenter. - Måske er der en god forklaring på vejrhanernes ustadige opførsel?

Man har et standpunkt, til ... ja, tak, den kender vi. Politikere skifter holdning, som vinden blæser. Men er vi selv meget bedre? Ikke ifølge Michael Bang Petersen, politisk psykolog ved Aarhus Universitet. For vores hjerne er ikke bygget til nutidens komplekse finansforhandlinger og paragraf 20-spørgsmål. Den tænker politik, som da vi levede i små grupper på den østafrikanske savanne for tusindvis af år siden. Så den skifter holdning på baggrund af sukker, muskler og hormoner frem for logiske argumenter. - Måske er der en god forklaring på vejrhanernes ustadige opførsel?

Aristoteles’ Politik er utvivlsomt et af de vigtigste værker i den politiske tænknings historie. Ikke blot er det et af de mest komplekse og originale værker i den vestlige kanon, det er også et af de værker, som har haft størst betydning og indflydelse på vores tænkning. Politik er det første forsøg i filosofiens historie på at indkredse og bestemme det, der specifikt kendetegner livet i den græske polis , eller ”by”, som et område, hvis grundlæggende betingelser adskiller sig fra andre. Det er her, mennesket forener sig i et fællesskab om en styreform, hvor det enten er én, de få eller alle, der har del i magten. Regeres der til alles fordel, er styreformen ifølge Aristoteles, god, mens den er dårlig, hvis der alene regeres til fordel for magthaverne. Aristoteles tager altid udgangspunkt i den uomgængelige mangfoldighed, der kendetegner den politiske verden, og fremhæver derfor ikke én ideal styreform. Det er netop i anerkendelse af mangfoldigheden af styreformer, at Aristoteles forsøger at konstruere en disciplin, der praktisk kan forbedre den menneskelige eksistens. Som resultat af denne overordnede ambition forbliver Aristoteles’ Politik evigt aktuel. Og ønsker vi at forstå de grundlæggende tanker, der har domineret måden at opfatte menneskets politiske liv på, er der ingen vej uden om Aristoteles. Politik er nyoversat af ph.d. i filosofihistorie Esben Korsgaard Rasmussen