Pigen uden navn

Fås i anden udgave. Isbn: 9788712054870 Den ene er 17, den anden er 91, men de har mere til fælles, end de tror. Plejebarnet Molly bliver efter et tyveri fra det lokale bibliotek idømt samfundstjeneste, hvor hun skal hjælpe Vivian med at rydde op på hendes loft. Loftet er proppet med kasser fra Vivians lange liv, og efterhånden som lågene kommer af, udfoldes en stærk historie om ensomhed og modstandskraft. Vivian var nemlig et ”togbarn”: I begyndelsen af 1900-tallets USA gennede man forældreløse og gadebørn sammen og satte dem på tog, der kørte tværs gennem Midtvesten. På hver perron stod familier klar til at tage et barn for en skilling– en stærk dreng til marken, en nuttet lille baby … eller en pige, man kunne bruge, som man ville. For børnene i togetkunne næste stop betyde håb, lykke og familie – eller ensomhed, overgreb og et ødelagt liv. Vivians fortid fletter sig sammen med Mollys nutidshistorie i en gribende beretning om længslen efter et hjem, hvor mankan være, høre til og måske blive elsket. Romanen er baseret på og inspireret af virkelige hændelser, der fandt sted i USA mellem 1854 og 1929: Forfatteren Christina Baker Kline opdagede under et besøg hos svigerfamilien,at hendes mands bedstefar havde været et af de circa 200.000 børn, der blev sat på toget mod en uvis skæbne. ROMANEN, ALLE ELSKER: • På New York Times bestsellerliste – i mere end 90 uger. Heraf 1 år i Top 5 • Har solgt 2 millioner eksemplarer i USA

Plejebarnet Molly bliver efter et tyveri fra det lokale bibliotek idømt samfundstjeneste, hvor hun skal hjælpe den velhavende 91-årige enke Vivian med at rydde op på hendes loft. Loftet er proppet med kasser fra Vivians lange liv, og efterhånden som lågene kommer af, afdækkes sandheden om Vivians fortid. En sandhed, hun selv har forsøgt at fortrænge hele sit liv. Vivian var nemlig togbarn.Mellem 1854 og 1929 blev mere end 200.000 forældreløse og gadebørn i USA sat på tog, der kørte tværs gennem Midtvesten til en uvis fremtid. På hver perron stod familier klar til at tage et barn for en skilling – en stærk dreng til marken, en nuttet lille baby… eller en pige, man kunne bruge, som man ville. De fleste af børnene var mellem 2 og 14 år gamle. For børnene i toget kunne næste stop betyde håb, lykke og familie – eller ensomhed, overgreb og et ødelagt liv.Vivian var et af disse børn. Og mens loftets kasser pakkes ud, fletter Vivians fortid sig sammen med Mollys nutidshistorie i en gribende beretning om længslen efter et hjem, hvor man kan være, høre til – og måske blive elsket.Pigen uden navn er inspireret af virkelige hændelser og er en hyldest til virkelighedens ’togbørn’. Forfatteren Christina Baker Kline opdagede dette glemte kapitel i USA's historie under et besøg hos svigerfamilien, da hendes mands bedstefar og hans fire søskende var adoptivbørn fra samme periode.

Er det virkelig muligt at glemme alt? Hun , pigen uden navn, ved i hvert fald ikke, hvem hun er, eller hvor hun kommer fra. Det er, som om hun er kommet ud af ingenting. Hun ved kun, at hun vågner op i en skov, hun ikke kender, og hun mærker, at hun er bange. Langt borte kan hun høre mænd, der råber dæmpet til hinanden. Er de efter hende? Hun er nødt til at flygte, væk fra mændene og den rædsel, der fylder hende. Hun halvt kravler og halvt løber gennem underskoven. Hun kan høre, at de nu kommer fra hver sin side, og så … i næste nu støder hun ind i en høj mur. Det eneste, hun kan gøre, er at kravle over den. Med besvær lykkedes det. Hun nærmest falder ned på jorden på den anden side af muren. Hun befinder sig i en kæmpestor have, bagerst i haven står et hus, der mere ligner en gammel borg. I næste nu opdager hun, at hun ikke længere er alene. En gammel kone i den mærkeligste påklædning og en menneskelignende robot står og kigger på hende. Hvem er de? Ven eller fjende? Uddrag af bogen Hun vidste ikke, hvad det var, der vækkede hende. Måske havde det bare været en drøm? eller … sveden sprang frem på hendes pande. Hun satte sig op og lyttede anspændt ud i mørket. Bortset fra at det knagede lidt i det gamle hus, var der ikke nogen lyde, der burde have vækket hende. Selv om huset, eller rettere sagt borgen, knagede lidt, var der hele stille. Både borgen og de væsener, der var i den, sov. Til gengæld var hun selv lysvågen. Hun var også tørstig. Turde hun vove sig ned ad trappen til køkkenet? Om forfatteren Christina Nordstrøm har siden 2002 skrevet bøger for børn og unge. Hun har altid selv været noget af en læsehest, og nu skriver hun, fordi hun ganske enkelt ikke kan lade være, men hun håber også, at mange flere børn og unge opdager, hvor dejligt det er af slappe af fra hverdagen med en bog, der både giver ro i kroppen og inspirerer til, at man bruger fantasien.