Personligt ansvar i et diktatur

‘Personligt ansvar i et diktatur’ er et foredrag, som Hannah Arendt holdt i 1964. Det hænger intimt sammen med bogen ‘Eichmann i Jerusalem’ og den kritiske storm, Arendt løb ind i som følge af hendes fremstilling af retssagen mod nazisten Adolf Eichmann. Foredraget sætter fokus på det personlige ansvar under betingelser, som presser personer til at gå på kompromis med deres integritet. Det kan være i et totalitært diktatur som det, den tyske befolkning levede med og deltog i fra 1933-1945, men det kan også være i samfund, der ikke nødvendigvis er rendyrkede diktaturer, men blot er bygget på distinkte og ekskluderende normer. Og i grunden kan de fleste vel genkende problemstillingen mere aktuelt og lokalt. I partier, organisationer, på arbejdspladser, over for venner og familie – alle steder kan det være vanskeligt at sige fra, hvor man burde gøre det. Den lille bog kan læses som en kort og koncis introduktion til en række af Arendts kernebegreber: dømmekraft, omstændigheder, personligt ansvar og integritet.

"Personligt ansvar i et diktatur" er Hannah Arendts skelsættende foredrag fra 1964 i bogform om begreber som personligt ansvar, integritet og dømmekraft. I "Personligt ansvar i et diktatur" satte den tyske filosof Hannah Arendt fokus på det personlige ansvar under det nazisternes totalitære diktatur fra 1933-1945, som den tyske befolkning på sin vis var med til at skabe og opretholde. Men hendes tanker om essentielle begreber og egenskaber som dømmekraft, omstændigheder, personligt ansvar og integritet rækker videre ind i det almenmenneskelige, og viser, hvor vanskeligt det, er at sige fra i sociale strukturer, selvom man inderst ved man burde.

‘Personligt ansvar i et diktatur’ er et foredrag, som Hannah Arendt holdt i 1964. Det hænger intimt sammen med bogen ‘Eichmann i Jerusalem’ og den kritiske storm, Arendt løb ind i som følge af hendes fremstilling af retssagen mod nazisten Adolf Eichmann.Foredraget sætter fokus på det personlige ansvar under betingelser, som presser personer til at gå på kompromis med deres integritet. Det kan være i et totalitært diktatur som det, den tyske befolkning levede med og deltog i fra 1933-1945, men det kan også være i samfund, der ikke nødvendigvis er rendyrkede diktaturer, men blot er bygget på distinkte og ekskluderende normer. Og i grunden kan de fleste vel genkende problemstillingen mere aktuelt og lokalt. I partier, organisationer, på arbejdspladser, over for venner og familie – alle steder kan det være vanskeligt at sige fra, hvor man burde gøre det.Den lille bog kan læses som en kort og koncis introduktion til en række af Arendts kernebegreber: dømmekraft, omstændigheder, personligt ansvar og integritet.