Om min verden, mit folk og min sag

Revolutionen udeblev også i 70’erne. Til gengæld skete der meget i mit liv. Helt tilfældigt var det ikke, jeg valgte lærergerningen. Som en af min kones gymnasielærere sagde: ”Kan du ikke blive andet, kan du altid blive skolelærer.” I dette andet bind om mit liv 1975-79 er Tønder og Tønder Statsseminarium i fokus. En lille by og et studium, der udviklede sig som en art modningsproces frem mod voksenlivet. Mine læreår. Fire år er ikke mange set over et helt liv. Men min verden blev større, mit folk ændrede sig. Og min sag blev til flere. I Tønder skulle jeg for første gang stå på egne ben. Så længe det nu varede. Fristelser var der mange af. Byen var lidt af et kulturelt centrum langt ude i marskegnen med seminariet som et omdrejningspunkt sammen med den nystartede Tønder Festival, der nok var/er årets højdepunkt. Uddrag af bogen Væggene i værelset blev udsmykket politisk korrekt. Over hovedgærdet i sofaen med min gamle sengelampe, som min far efter sigende havde vundet i et lotteri for 1 øre, hang en DKU-plakat med teksten 25 års Nato – mere end nok. Rød tekst på blå baggrund. Over sofaen en plakat med DDR’s statsvåben. På skråvæggen overfor en sovjetisk plakat med et vietnamesisk barn, der sidder på en tank og læser. Af andre udsmykninger bør nævnes Karl Marx, Lenin og det sovjetiske statsvåben. Politisk var det svært at skjule, hvor jeg befandt mig. Plads blev der ikke til Mick Jagger og Rolling Stones. Om forfatteren Jens Fransen (f. 1955) er født i Aarhus og opvokset i en præstegård på Als. Student fra Sønderborg Statsskole 1974. Lærereksamen fra Tønder Statsseminarium 1979. Lærer i Slagelse 1979-2015. Adskillige tillidshverv. Medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom 1974 – af DKP 1979. Siden 1990 også af Enhedslisten. Flere bogudgivelser m.v.

Revolutionen udeblev også i 70’erne. Til gengæld skete der meget i mit liv. Helt tilfældigt var det ikke, jeg valgte lærergerningen. Som en af min kones gymnasielærere sagde: ”Kan du ikke blive andet, kan du altid blive skolelærer.” I dette andet bind om mit liv 1975-79 er Tønder og Tønder Statsseminarium i fokus. En lille by og et studium, der udviklede sig som en art modningsproces frem mod voksenlivet. Mine læreår. Fire år er ikke mange set over et helt liv. Men min verden blev større, mit folk ændrede sig. Og min sag blev til flere. I Tønder skulle jeg for første gang stå på egne ben. Så længe det nu varede. Fristelser var der mange af. Byen var lidt af et kulturelt centrum langt ude i marskegnen med seminariet som et omdrejningspunkt sammen med den nystartede Tønder Festival, der nok var/er årets højdepunkt. Uddrag af bogen Væggene i værelset blev udsmykket politisk korrekt. Over hovedgærdet i sofaen med min gamle sengelampe, som min far efter sigende havde vundet i et lotteri for 1 øre, hang en DKU-plakat med teksten 25 års Nato – mere end nok. Rød tekst på blå baggrund. Over sofaen en plakat med DDR’s statsvåben. På skråvæggen overfor en sovjetisk plakat med et vietnamesisk barn, der sidder på en tank og læser. Af andre udsmykninger bør nævnes Karl Marx, Lenin og det sovjetiske statsvåben. Politisk var det svært at skjule, hvor jeg befandt mig. Plads blev der ikke til Mick Jagger og Rolling Stones. Om forfatteren Jens Fransen (f. 1955) er født i Aarhus og opvokset i en præstegård på Als. Student fra Sønderborg Statsskole 1974. Lærereksamen fra Tønder Statsseminarium 1979. Lærer i Slagelse 1979-2015. Adskillige tillidshverv. Medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom 1974 – af DKP 1979. Siden 1990 også af Enhedslisten. Flere bogudgivelser m.v.

Det var i 1979 noget af et spring at flytte fra de trygge rammer i det sønderjyske og så helt til Slagelse. Som nyuddannede og unge gav vi lærergerningen på Møllegårdsskolen en chance. Den kom i første omgang til at vare i ni år. År, som vi senere så tilbage på med glæde. Disse år dannede grundlag for at blive næsten slagelseanere med familie, arbejde og vore engagementer i politiske og samfundsmæssige foreninger. Mange nye venskaber blev også grundlagt i disse lære(r)år. Udfordringer var der mange af. Og ikke alt blev, som vi kunne have ønsket. Egne børn skabte glæde, men også sorger, og samfundet udviklede sig ikke altid, som især jeg havde håbet. Der skulle kæmpes på flere fronter i de år. Hvis kræfterne rækker, har jeg planer om at fortsætte skriveriet. Årene 1988 og frem blev ikke mindre begivenhedsrige. Uddrag af bogen 11. oktober 1986 kunne den lokale avis, Sjællands Tidende , således berette, at Møllegårdsskolen skulle lukkes, og 563 elever og 49 lærere skulle overflyttes til Søndermarkskolen og Nørrevangskolen. Bag beslutningen stod et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative. Planen skulle gælde allerede fra 1. august 1987. Besparelserne skulle udløse midler til forbedringer og udviklingsforsøg på skoleområdet. Det fremgik endvidere af planen, at Møllegårdsskolens bygninger skulle overtages af Handelshøjskolen. Men først skulle planen godkendes og vedtages i byrådet. Planen skabte øjeblikkelig harme og vrede blandt os lærere samt forældre og elever på skolen. Borgmesteren blev hasteindkaldt til et møde, hvor bølgerne gik højt. Om forfatteren Jens Fransen (f. 1955) er født i Aarhus og opvokset i en præstegård på Als. Student fra Sønderborg Statsskole 1974. Lærereksamen fra Tønder Statsseminarium 1979. Lærer i Slagelse 1979-2015. Adskillige tillidshverv. Medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom 1974 – af DKP 1979. Siden 1990 også af Enhedslisten. Flere bogudgivelser m.v.

Det var i 1979 noget af et spring at flytte fra de trygge rammer i det sønderjyske og så helt til Slagelse. Som nyuddannede og unge gav vi lærergerningen på Møllegårdsskolen en chance. Den kom i første omgang til at vare i ni år. År, som vi senere så tilbage på med glæde. Disse år dannede grundlag for at blive næsten slagelseanere med familie, arbejde og vore engagementer i politiske og samfundsmæssige foreninger. Mange nye venskaber blev også grundlagt i disse lære(r)år. Udfordringer var der mange af. Og ikke alt blev, som vi kunne have ønsket. Egne børn skabte glæde, men også sorger, og samfundet udviklede sig ikke altid, som især jeg havde håbet. Der skulle kæmpes på flere fronter i de år. Hvis kræfterne rækker, har jeg planer om at fortsætte skriveriet. Årene 1988 og frem blev ikke mindre begivenhedsrige. Uddrag af bogen 11. oktober 1986 kunne den lokale avis, Sjællands Tidende , således berette, at Møllegårdsskolen skulle lukkes, og 563 elever og 49 lærere skulle overflyttes til Søndermarkskolen og Nørrevangskolen. Bag beslutningen stod et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative. Planen skulle gælde allerede fra 1. august 1987. Besparelserne skulle udløse midler til forbedringer og udviklingsforsøg på skoleområdet. Det fremgik endvidere af planen, at Møllegårdsskolens bygninger skulle overtages af Handelshøjskolen. Men først skulle planen godkendes og vedtages i byrådet. Planen skabte øjeblikkelig harme og vrede blandt os lærere samt forældre og elever på skolen. Borgmesteren blev hasteindkaldt til et møde, hvor bølgerne gik højt. Om forfatteren Jens Fransen (f. 1955) er født i Aarhus og opvokset i en præstegård på Als. Student fra Sønderborg Statsskole 1974. Lærereksamen fra Tønder Statsseminarium 1979. Lærer i Slagelse 1979-2015. Adskillige tillidshverv. Medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom 1974 – af DKP 1979. Siden 1990 også af Enhedslisten. Flere bogudgivelser m.v.