Nicolas-Henri Jardin

Nicolas-Henri Jardin (1720-99) blev født og døde i Frankrig, men blev en af Danmarks største arkitekter. I løbet af de kun seksten år fra 1755 til 1771 virkede han som landets første professor i arkitektur, som chef for den danske bygningsadministration og som arkitekt for en lang række forskellige bygninger, haver og møbler, som han i vid udstrækning også formidlede i grafisk form. Han gik ind for det frie, det logiske og formålstjenlige, og gennem sin undervisning og med værker som Marienlyst og Bernstorff Slotte, Fredensborg Slotshave og Sølvgades kaserne indførte han en helt ny stil, nemlig nyklassicismen, som i hans hænder fik en indlysende enkel og meget dansk karakter. Blandt andre C.F. Harsdorff og C.F. Hansen førte hans tanker videre, og skønt 1800-tallets nationalister hellere satte fokus på danskerne end på franskmanden, er det ubestrideligt den sidste, der er den danske klassicismes fader.

Nicolas-Henri Jardin (1720-99) blev født og døde i Frankrig, men blev en af Danmarks største arkitekter. I løbet af de kun seksten år fra 1755 til 1771 virkede han som landets første professor i arkitektur, som chef for den danske bygningsadministration og som arkitekt for en lang række forskellige bygninger, haver og møbler, som han i vid udstrækning også formidlede i grafisk form. Han gik ind for det frie, det logiske og formålstjenlige, og gennem sin undervisning og med værker som Marienlyst og Bernstorff Slotte, Fredensborg Slotshave og Sølvgades kaserne indførte han en helt ny stil, nemlig nyklassicismen, som i hans hænder fik en indlysende enkel og meget dansk karakter. Blandt andre C.F. Harsdorff og C.F. Hansen førte hans tanker videre, og skønt 1800-tallets nationalister hellere satte fokus på danskerne end på franskmanden, er det ubestrideligt den sidste, der er den danske klassicismes fader.