Muskler

Nogle giver den hele armen, mens andre sætter det lange ben foran. Uanset om vi løfter bæreposer eller håndvægte og løber efter bussen eller verdensrekorder, holder vores muskler os oprejst og i gang. Vi bøjer og strækker, nikker og nejer med milliarder af minimale muskelceller, men de svulmer hverken i styrke eller størrelse uden indsats, fortæller Kristian Overgaard, fiberrig fysiolog fra Aarhus Universitet. Han trimmer historien om kroppens maskineri, der omsætter sukker til energi, og betoner, at vi hurtigt bliver slappe, hvis vi slacker. Også selv om muskler faktisk husker.

Nogle giver den hele armen, mens andre sætter det lange ben foran. Uanset om vi løfter bæreposer eller håndvægte og løber efter bussen eller verdensrekorder, holder vores muskler os oprejst og i gang. Vi bøjer og strækker, nikker og nejer med milliarder af minimale muskelceller, men de svulmer hverken i styrke eller størrelse uden indsats, fortæller Kristian Overgaard, fiberrig fysiolog fra Aarhus Universitet. Han trimmer historien om kroppens maskineri, der omsætter sukker til energi, og betoner, at vi hurtigt bliver slappe, hvis vi slacker. Også selv om muskler faktisk husker.

Nogle giver den hele armen, mens andre sætter det lange ben foran. Uanset om vi løfter bæreposer eller håndvægte og løber efter bussen eller verdensrekorder, holder vores muskler os oprejst og i gang. Vi bøjer og strækker, nikker og nejer med milliarder af minimale muskelceller, men de svulmer hverken i styrke eller størrelse uden indsats, fortæller Kristian Overgaard, fiberrig fysiolog fra Aarhus Universitet. Han trimmer historien om kroppens maskineri, der omsætter sukker til energi, og betoner, at vi hurtigt bliver slappe, hvis vi slacker. Også selv om muskler faktisk husker.