Mit barn tager ikke stoffer

Stofferne er ved at blive en ny normal for unge mennesker, der ubekymret tager dem hver weekend. Stofferne er allevegne, nemme at få fat på, og misbruget er ofte usynligt for selv den nærmeste familie. Indtil det griber om sig. Og hvad gør man så?Julius Mygind og Magnus Trampe Broch har prøvet det. De passede skole og venner, men kæmpede samtidig med et stigende weekendmisbrug af henholdsvis hash, MDMA og kokain.I Mit barn tager ikke stoffer – jeg har spurgt … fortæller Julius, Magnus og deres mødre fra hver sin vinkel om den svære tid, hvor stofferne fyldte alt for meget for drengene. Om deres kamp for at blive fri af misbruget, om den angst og det tungsind, der fulgte med – og om at finde hjem til sig selv og lære at sige ”Nej tak.”Mit barn tager ikke stoffer – jeg har spurgt … forholder sig helt konkret og uden tabuer til den virkelighed med stoffer, som alle unge og deres forældre står i i dag.

I ”Mit barn tager ikke stoffer - jeg har spurgt ” fortæller Julius Mygind Mühlhausen og Magnus Trampe Broch samme med deres mødre, Lise Mühlhausen og Stine Trampe Broch, deres personlige beretninger om et skjult narkomisbrug. I nattelivet bliver hårde stoffer mere og mere normalt - også blandt de helt unge. Det ved de to unge mænd, Julius Mygind Mühlhausen og Magnus Trampe Broch, og deres mødre, Lise Mühlhausen og Stine Trampe Broch, alt om. Julius og Magnus udviklede begge et misbrug, hvor alkohol til weekendens fester ikke længere var nok men blev nødt til at indeholde hash, MDMA og kokain. Deres misbrug fortsatte i lang tid uden at blive afsløret. I ”Mit barn tager ikke stoffer - jeg har spurgt” fortæller Julius og Magnus om hvordan deres misbrug begyndte i det små men endte som en manisk besættelse. De fortæller også om deres brave og svære kamp for at komme ud misbruget. Vi får også mødrenes beretninger om det første chok, deres følelse af afmagt, og om hvordan de med kærlighed og vilje hjalp deres drenge ud på den anden side.