Mindre engle - narrater

Mindre engle – narrater er en roman—eller rettere en samling strukturelt forbundne prosastykker—der udfolder sig i en postkatastrofal verden. Forfatteren skaber et univers, hvor civilisationen er brudt sammen, og menneskeheden kun overlever i fragmenter. Romanen består af 49 korte tekster, som forfatteren selv betegner som ”narrater” (en sammentrækning af ”narrative akter”). I et dystopisk landskab har en gruppe udødelige gamle kvinder skabt et barnebarn ud af stof og fnug, som skal genoplive revolutionen og bekæmpe genoprettelsen af kapitalismen – på trods af at systemet allerede er i gang med at gøre sit comeback. Men handlingen—eller handlingerne—flyder snarere igennem stemninger, drømme og fragmenter end et klassisk plottet forløb. Det er en anderledes, eksperimental romanform, der bryder med traditionelle fortællinger. Den er stilistisk stærk med sanselig prosa og er en del af forfatterens selvskabte genre, som han kalder ”posteksotisme”—et begreb, der kan tolkes som at bryde med dualiteten af det velkendte og det ukendte/eksotisme. Tid, rum og virkelighedsniveauer svæver rundt i en tåge, der på den ene side forårsager et meningstab og en mangel på sammenhæng, men som på den anden side indkredser og krystalliserer nye ståsteder og meningsformer. Det er et værk fuld af politiske og filosofiske undertoner. Historien har nået sin afslutning, men selv i civilisationens rester arbejder mennesket, som altid, på at bygge. Når det kommer til politiske muligheder er denne fremtidens sidste menneskes horisonter dog stadig de samme som vores nuværende horisonter—kapitalisme, revolution, organiseret kriminalitet. Antoine Volodine har vundet flere priser i Frankrig, deriblandt Grand Prix de l’Imaginaire, Prix du Livre Inter, Prix Wepler og Prix Médicis. Der er de seneste år opstået en stor interesse for hans værker i andre lande. Bogen er oversat af Peer F. Bundgaard.

Mindre engle – narrater er en roman—eller rettere en samling strukturelt forbundne prosastykker—der udfolder sig i en postkatastrofal verden. Forfatteren skaber et univers, hvor civilisationen er brudt sammen, og menneskeheden kun overlever i fragmenter. Romanen består af 49 korte tekster, som forfatteren selv betegner som ”narrater” (en sammentrækning af ”narrative akter”). I et dystopisk landskab har en gruppe udødelige gamle kvinder skabt et barnebarn ud af stof og fnug, som skal genoplive revolutionen og bekæmpe genoprettelsen af kapitalismen – på trods af at systemet allerede er i gang med at gøre sit comeback. Men handlingen—eller handlingerne—flyder snarere igennem stemninger, drømme og fragmenter end et klassisk plottet forløb. Det er en anderledes, eksperimental romanform, der bryder med traditionelle fortællinger. Den er stilistisk stærk med sanselig prosa og er en del af forfatterens selvskabte genre, som han kalder ”posteksotisme”—et begreb, der kan tolkes som at bryde med dualiteten af det velkendte og det ukendte/eksotisme. Tid, rum og virkelighedsniveauer svæver rundt i en tåge, der på den ene side forårsager et meningstab og en mangel på sammenhæng, men som på den anden side indkredser og krystalliserer nye ståsteder og meningsformer. Det er et værk fuld af politiske og filosofiske undertoner. Historien har nået sin afslutning, men selv i civilisationens rester arbejder mennesket, som altid, på at bygge. Når det kommer til politiske muligheder er denne fremtidens sidste menneskes horisonter dog stadig de samme som vores nuværende horisonter—kapitalisme, revolution, organiseret kriminalitet.<br style="box-sizing: border-box; line-height: inherit; color: rgb(41, 50, 57); font-family: system-ui, -apple-system, BlinkMacSystemFont, " segoe="" ui",="" roboto,="" oxygen-sans,="" ubuntu,="" cantarell,="" "helvetica="" neue",="" arial,="" sans-serif;="" font