Min mor siger

En ung kvinde bliver forladt af sin kæreste og flytter ind i sin fars præstegård. Her forsøger hun at få hold på kærlighedens væsen, mens omverdenen blander sig med velmente råd: veninden og spindoktoren Mulle, en tålmodig læge, ejendomsmæglermoren, der taler i slogans og deler ud af sin livserfaring på en måde, der gør jeg-personen virkelig træt, og præstefaren, der citerer Pink Floyd, spiller 500 og regner med det hele løser sig af sig selv. Med en vis desillusioneret kynisme giver hun sig selv lov til at sørge og være på tværs, højtråbende, højstemt, plakatfuld, småfilosofisk og pseudointellektuel, skingrende FOR MEGET, indtil der igen tændes lys for enden af tunnelen. Min mor siger er korte uddrag af samtaler, der handler om at tale forbi hinanden, føle sig misforstået og ensom. Samtalerne brydes af monologer af erindringer, bekendelser, kærlighedserklæringer og raserianfald dedikeret til alle hendes tidligere kærester og forelskelser, som hun har svært ved at give slip på. Pressen skriver: »Dansende debuterer Stine Pilgaard også, med elegance og overskud. Headhuntes burde hun straks som konsulent i dialogkunst i de mange dramatiske miljøer, hvor man har svært brug for assistance. Bare hun lover at blive ved med at skrive bøger.« ***** – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken »En hamrende lovende, underspillet morsom debutroman … Pilgaard skriver modigt og uden tøven med en sarkasme og en subtil humor, der gennemsyrer alle samtalerne i bogen og giver læseren et kærligt og muntert sammenhold med personerne.« ***** – Christine Fur Fischer, Fyens Stiftstidende »Stine Pilgaard har skrevet vinterens must read … Jeg er imponeret over den her debut. Og jeg vil straks læse den igen.« – Leonora Christina Skov, Weekendavisen »Min mor siger er en skøn blanding af noget både meget litterært med dens referencer til især barokken samt dens salmer og noget meget kommunikerende, den vil sin læser noget, og den vil det gennem begavet underholdning.« – Kamilla Löfström, Information »Stine Pilgaard er en debutant, jeg godt kan anbefale at stifte bekendtskab med. Min mor siger har en lethed i sproget og masser af humor, så jeg tog mig selv i at klukle flere gange, selv om romanen tager udgangspunkt i noget så alvorligt som det at blive dumpet.« ***** – Femina »Veloplagt debutroman fra talentfulde Stine Pilgaard.« **** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

En ung kvinde bliver forladt af sin kæreste og flytter ind i sin fars præstegård. Her forsøger hun at få hold på kærlighedens væsen, mens omverdenen blander sig med velmente råd: veninden og spindoktoren Mulle, en tålmodig læge, ejendomsmæglermoren, der taler i slogans og deler ud af sin livserfaring på en måde, der gør jeg-personen virkelig træt, og præstefaren, der citerer Pink Floyd, spiller 500 og regner med det hele løser sig af sig selv. Med en vis desillusioneret kynisme giver hun sig selv lov til at sørge og være på tværs, højtråbende, højstemt, plakatfuld, småfilosofisk og pseudointellektuel, skingrende FOR MEGET, indtil der igen tændes lys for enden af tunnelen. Min mor siger er korte uddrag af samtaler, der handler om at tale forbi hinanden, føle sig misforstået og ensom. Samtalerne brydes af monologer af erindringer, bekendelser, kærlighedserklæringer og raserianfald dedikeret til alle hendes tidligere kærester og forelskelser, som hun har svært ved at give slip på.

Af og til bliver livet vendt på hovedet, og så kan der være behov for ro til at komme ovenvande igen. Sådan et behov har hovedpersonen i "Min mor siger, indb." også da hendes kæreste forlader hende. Hun flytter hjem hos sin far, og prøver at forstå sig selv og sin nye verden, men det er ikke let at få ro til, for straks kommer der gode råd fra højre og venstre. Gode råd hjælper ikke, når man mest af alt har behov for at råbe, drikke, filosofere og trække vejret. "Min mor siger, indb." af Stine Pilgaard er en underholdende og tankevækkende bog, formet af samtaler, erindringer, bekendelser, raseri og meget, meget mere.