Émile Durkheim

Vor tids samfundsvidenskab - ”sociologien” - bygger for store deles vedkommende på franskmanden Émile Durkheims (1858-1917) videnskabelige arbejde. Bøger som Om den sociale arbejdsdeling , Den sociologiske metodes regler , Selvmordet og Det religiøse livs elementære former har længe haft klassikerstatus, mens Durkheim selv - trods eftertidens langtfra ukritiske holdning til såvel hans metode som samfundssyn - for længst har fået plads blandt sociologiens grundlæggere på linje med bl.a. Max Weber og Karl Marx. Dag Østerberg giver med sin bog en omfattende gennemgang af Durkheims værk og herigennem af hans teorier på en række af samfundslivets områder - bl.a. familie, religion, uddannelse, arbejde, politik, økonomi - samt af hans syn på samfundsvidenskabelig metode. Særlig vægt lægges på Durkheim som udforsker af primært det område af den sociale virkelighed, der udgøres af forskellige typer samhørighedsforhold mellem et samfunds medlemmer. Durkheims samfundslære handler, ifølge Østerberg, grundlæggende herom, eller sagt med andre ord, om hvad det vil sige, at mennesket er et socialt væsen, og hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer social integration. Oversat fra norsk efter ÉmileDurkheims samfunnslære af Lene Bagger.

Vor tids samfundsvidenskab - ”sociologien” - bygger for store deles vedkommende på franskmanden Émile Durkheims (1858-1917) videnskabelige arbejde. Bøger som Om den sociale arbejdsdeling , Den sociologiske metodes regler , Selvmordet og Det religiøse livs elementære former har længe haft klassikerstatus, mens Durkheim selv - trods eftertidens langtfra ukritiske holdning til såvel hans metode som samfundssyn - for længst har fået plads blandt sociologiens grundlæggere på linje med bl.a. Max Weber og Karl Marx. Dag Østerberg giver med sin bog en omfattende gennemgang af Durkheims værk og herigennem af hans teorier på en række af samfundslivets områder - bl.a. familie, religion, uddannelse, arbejde, politik, økonomi - samt af hans syn på samfundsvidenskabelig metode. Særlig vægt lægges på Durkheim som udforsker af primært det område af den sociale virkelighed, der udgøres af forskellige typer samhørighedsforhold mellem et samfunds medlemmer. Durkheims samfundslære handler, ifølge Østerberg, grundlæggende herom, eller sagt med andre ord, om hvad det vil sige, at mennesket er et socialt væsen, og hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer social integration. Oversat fra norsk efter ÉmileDurkheims samfunnslære af Lene Bagger.

Vor tids samfundsvidenskab - ”sociologien” - bygger for store deles vedkommende på franskmanden Émile Durkheims (1858-1917) videnskabelige arbejde. Bøger som Om den sociale arbejdsdeling , Den sociologiske metodes regler , Selvmordet og Det religiøse livs elementære former har længe haft klassikerstatus, mens Durkheim selv - trods eftertidens langtfra ukritiske holdning til såvel hans metode som samfundssyn - for længst har fået plads blandt sociologiens grundlæggere på linje med bl.a. Max Weber og Karl Marx. Dag Østerberg giver med sin bog en omfattende gennemgang af Durkheims værk og herigennem af hans teorier på en række af samfundslivets områder - bl.a. familie, religion, uddannelse, arbejde, politik, økonomi - samt af hans syn på samfundsvidenskabelig metode. Særlig vægt lægges på Durkheim som udforsker af primært det område af den sociale virkelighed, der udgøres af forskellige typer samhørighedsforhold mellem et samfunds medlemmer. Durkheims samfundslære handler, ifølge Østerberg, grundlæggende herom, eller sagt med andre ord, om hvad det vil sige, at mennesket er et socialt væsen, og hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer social integration. Oversat fra norsk efter ÉmileDurkheims samfunnslære af Lene Bagger.

This book will become the standard work on the life and thought of Émile Durkheim, one of the great founding fathers of sociology. Durkheim remains one of the most widely read thinkers in the social sciences and every student of sociology, anthropology and related subjects must study his now-classic books. He brought about a revolution in the social sciences: the defence of the autonomy of sociology as a science, the systematic elaboration of rules and methods for studying the social, the condemnation of racial theories, the critique of Eurocentrism and the rehabilitation of the humanity of 'the primitive'. He defended the dignity of the individual, the freedom of the press, democratic institutions and the essential liberal values of tolerance and pluralism. At the same time he was critical of laisser-faire economics and he defended the values of solidarity and community life. In many ways, Durkheim's rich intellectual heritage has become part of the self-understanding of our time. Despite his enormous influence, the last major biography of Durkheim appeared more than 30 years ago. Since then, the opening up of archives and the discovery of manuscripts, correspondence with friends and close collaborators, administrative reports and notes taken by students have all provided a wealth of new material about his life and work. Meticulously documented, Marcel Fournier’s new biography sheds fresh light on Durkheim’s personality and character, his relationship with Judaism, his family life, his relations with friends and collaborators, his political and administrative responsibilities and his political views. This book will be indispensable to students and scholars throughout the social sciences and will appeal to a wide readership interested in knowing more about the life and work of one of the most original and influential thinkers of the twentieth century.

This book will become the standard work on the life and thought of Émile Durkheim, one of the great founding fathers of sociology. Durkheim remains one of the most widely read thinkers in the social sciences and every student of sociology, anthropology and related subjects must study his now-classic books. He brought about a revolution in the social sciences: the defence of the autonomy of sociology as a science, the systematic elaboration of rules and methods for studying the social, the condemnation of racial theories, the critique of Eurocentrism and the rehabilitation of the humanity of 'the primitive'. He defended the dignity of the individual, the freedom of the press, democratic institutions and the essential liberal values of tolerance and pluralism. At the same time he was critical of laisser-faire economics and he defended the values of solidarity and community life. In many ways, Durkheim's rich intellectual heritage has become part of the self-understanding of our time. Despite his enormous influence, the last major biography of Durkheim appeared more than 30 years ago. Since then, the opening up of archives and the discovery of manuscripts, correspondence with friends and close collaborators, administrative reports and notes taken by students have all provided a wealth of new material about his life and work. Meticulously documented, Marcel Fournier’s new biography sheds fresh light on Durkheim’s personality and character, his relationship with Judaism, his family life, his relations with friends and collaborators, his political and administrative responsibilities and his political views. This book will be indispensable to students and scholars throughout the social sciences and will appeal to a wide readership interested in knowing more about the life and work of one of the most original and influential thinkers of the twentieth century.