Mesteren og Margarita

I mellemkrigstidens Moskva dukker Satan op i skikkelse af manden Woland. I selskab med et slæng af banditter og en skydegal kat, der går på to ben, spiller han skak, drikker champagne og infiltrerer byens kulturelle verden. En del af denne verden er Mesteren, der skriver på sin store roman om Pontius Pilatus, der lod Jesus korsfæste. Men ingen vil binde an med at udgive værket, og Mesteren ender på en galeanstalt, uden at den hemmelige kæreste, Margarita, forstår, hvad der er sket. Ved Wolands mellemkomst – han straffer forlæggerne for deres tøven – får Margarita imidlertid skaffet Mesteren oprejsning, og selv oplever hun det utrolige at blive inviteret til bal hos Satan selv. Her optræder hun som ballets under-skønne, rituelt indviede dronning og belønnes i sidste ende med at blive genforenet med Mesteren. Mesteren og Margarita er veloplagt, actionmættet, absurd og fantastisk læsning – og så rummer romanen politiske lag og et blik for det dæmoniske i samfundet, som kan få det til at gyse i enhver. Således var romanen i årtier forbudt i Sovjetunionen, fordi den ikke bare var litterært mesterlig, men også beskrev Stalintidens politiske forhold på en prik.

"Mesteren og Margarita" er Mikhail Bulgakovs litterære hovedværk, som blev forbudt i Sovjetunionen gennem flere årtier for sin satiriske samfundskritik af det politiske system. Moskva i mellemkrigsårene danner baggrund for denne store romans handling, hvor Satan ankommer til den russiske metropol som en mand ved navn Woland. Han hænger ud med byens kriminelle og en kat, der skyder på alt, imens han fornøjer sig med at drikke champagne og skakspil. Woland ønsker at tilnærme sig Moskas kulturelle indercirkler, og møder heriblandt forfatteren og kunstneren Mesteren og dennes hemmelige kæreste Margarita. Herfra udfolder den begivenhedsrige og absurde fortælling sig, alt imens Mikhail Bulgakov subtilt giver sit kritiske perspektiv på Stalinstidens politiske system. Jakob Levinsen har skrevet forordet til denne udgave af "Mesteren og Margarita".