Mens vi venter...

Næstefter snevejr er duften af hjemmebag og alle julens krydderier noget af det, der kendetegner jul for mig. Derfor har jeg lavet en god samling af vores favorit opskrifter til jul. småkager, kager, brød og konfekt ... Til hver opskrift hører en lille historie om, hvor kagen kommer fra, og hvilke minder jeg har omkring den.

Hvad sker der, når et barns nervesystem bryder sammen – og ingen griber ind? Når forældre kæmper alene, plejefamilier knækker og fagpersoners indsigt ignoreres? Denne bog er skrevet fra midten af det sociale systems brudflader. Den forener personlig erfaring med solid pædagogisk og neurobiologisk viden og giver et sjældent indblik i livet med børn i alvorlig mistrivsel – set inde fra familien, plejefamilien og praksisfeltet. Bogen viser, hvordan børns adfærd ikke er et opdragelsesproblem, men en biologisk stressrespons. Hvordan voksne mister reguleringskapacitet, når systemet ikke aflaster. Og hvordan gode intentioner kolliderer med økonomiske prioriteringer, fragmenteret ansvar og manglende sammenhæng. Dette er ikke en bog med hurtige løsninger. Det er en bog, der insisterer på at blive læst. Af forældre, der står midt i kaos. Af fagpersoner, der har mistet råderum. Og af beslutningstagere, der har ansvaret. For børnene råber allerede. Spørgsmålet er, om vi vil høre dem – før stilheden tager over. Om forfatteren Susan Carstensen (f. 1972) er erfaren pædagog og har en social- og sundhedsfaglig uddannelse. Hun har i mange år arbejdet sundhedsfremmende og forbyggende med udsatte og anbragte børn. Hun har bred erfaring og viden om børn og unges udvikling, adfærd og trivsel. Hun har tidligere udgivet Den professionelle familie – en plejefamilie i Danmark (2015) og Liv – død & stjernestunder (2018).

MENS VI VENTER er en visuel fortælling om klimaflygtninge. Gennem tre år har fotograf Daniel Rye fulgt bonden Mr. Mkundiza og hans familie i den lille landsby Kakoma i Malawi, der ligesom resten af Syd-Østafrika oplever, at vejret bliver stadig mere ekstremt og utilregneligt. I billeder og ord skildrer Daniel Rye familiens kamp for at overleve en hverdag, hvor ekstrem tørke og altødelæggende oversvømmelser stiller store krav til evnen til at omstille sig. Flugt er ikke på tale. Tværtimod. Mr. Mkundiza og hans familie bruger al deres energi på at blive i deres hjem. Blandt deres naboer og venner i landsbyen. Og fra at spørge: hvornår flygter i? Sætter Daniel Rye sig for at undersøge, hvordan familien håndterer klimaforandringerne og tiden, der dag for dag tvinger dem et skridt nærmere katastrofen. På trods af bogens personlige udgangspunkt er den et indspark i en langt større debat om det vakuum, der eksisterer lige nu. Mens forskerne diskuterer konsekvenserne af klimakrisen, og vi, der befinder os på afstand, forsøger at begribe den, kæmper de mennesker, der bebor de ramte områder, for at overkomme den. Og vi bliver nødt til at spørge os selv: hvad er det egentlig, vi venter på?