Mennesket i bevægelse

”Mennesket både er kroppen og har en krop. Man er kroppen i oplevelse og handling, når man mærker sig selv, og når man udtrykker sig. Man har en krop i tanken og i sproget – når man ser på sig selv udefra, som i et spejl, og når man vurderer sig selv i tanke og ord. Det man ser udefra, skal helst være identisk med det, man mærker.” ”En hjerneskade har skabt en ny situation for denne person. Man fornemmer en smerte i forhold til, hvad han kunne før skaden, og hvad han kan nu. Identitet og identitetstab er her beskrevet i forhold til arbejde, uddannelse og rollen som far og ægtefælle.” Krop, selvopfattelse og identitet hænger uløseligt sammen, når man som underviser i bevægelsesfaget ønsker at give deltagerne mulighed for at udvikle handlekompetence - hvad enten det er mennesker med eller uden handicap, man står overfor. Og selvom læreren er autoriteten i den situation, så sker der også noget med hende i undervisningssituationen - afhængig af den undervisningsform, hun vælger. ’Mennesket i bevægelse’ beskriver i et klart og letforståeligt sprog, hvilke videnskabssyn, der ligger til grund for forskellige didaktiske og pædagogiske tilgange til træning. Således får både den studerende eller den uerfarne underviser en god ballast til at vælge og eksperimentere med sin egen form. Den nye udgave af ’Mennesket i bevægelse’ er opdateret både med hensyn til layout og indhold. Hertil kommer tre helt nye kapitler om de særlige forhold, der gælder, når undervisningen retter sig mod mennesker med handicap – hvad enten det er medfødt eller erhvervet. Her er der klog og indsigtsfuld hjælp at hente for mange fagfolk i sundhedssektoren.

”Mennesket både er kroppen og har en krop. Man er kroppen i oplevelse og handling, når man mærker sig selv, og når man udtrykker sig. Man har en krop i tanken og i sproget – når man ser på sig selv udefra, som i et spejl, og når man vurderer sig selv i tanke og ord. Det man ser udefra, skal helst være identisk med det, man mærker.” ”En hjerneskade har skabt en ny situation for denne person. Man fornemmer en smerte i forhold til, hvad han kunne før skaden, og hvad han kan nu. Identitet og identitetstab er her beskrevet i forhold til arbejde, uddannelse og rollen som far og ægtefælle.” Krop, selvopfattelse og identitet hænger uløseligt sammen, når man som underviser i bevægelsesfaget ønsker at give deltagerne mulighed for at udvikle handlekompetence - hvad enten det er mennesker med eller uden handicap, man står overfor. Og selvom læreren er autoriteten i den situation, så sker der også noget med hende i undervisningssituationen - afhængig af den undervisningsform, hun vælger. ’Mennesket i bevægelse’ beskriver i et klart og letforståeligt sprog, hvilke videnskabssyn, der ligger til grund for forskellige didaktiske og pædagogiske tilgange til træning. Således får både den studerende eller den uerfarne underviser en god ballast til at vælge og eksperimentere med sin egen form. Den nye udgave af ’Mennesket i bevægelse’ er opdateret både med hensyn til layout og indhold. Hertil kommer tre helt nye kapitler om de særlige forhold, der gælder, når undervisningen retter sig mod mennesker med handicap – hvad enten det er medfødt eller erhvervet. Her er der klog og indsigtsfuld hjælp at hente for mange fagfolk i sundhedssektoren.

”Mennesket både er kroppen og har en krop. Man er kroppen i oplevelse og handling, når man mærker sig selv, og når man udtrykker sig. Man har en krop i tanken og i sproget – når man ser på sig selv udefra, som i et spejl, og når man vurderer sig selv i tanke og ord. Det man ser udefra, skal helst være identisk med det, man mærker.” ”En hjerneskade har skabt en ny situation for denne person. Man fornemmer en smerte i forhold til, hvad han kunne før skaden, og hvad han kan nu. Identitet og identitetstab er her beskrevet i forhold til arbejde, uddannelse og rollen som far og ægtefælle.” Krop, selvopfattelse og identitet hænger uløseligt sammen, når man som underviser i bevægelsesfaget ønsker at give deltagerne mulighed for at udvikle handlekompetence - hvad enten det er mennesker med eller uden handicap, man står overfor. Og selvom læreren er autoriteten i den situation, så sker der også noget med hende i undervisningssituationen - afhængig af den undervisningsform, hun vælger. ’Mennesket i bevægelse’ beskriver i et klart og letforståeligt sprog, hvilke videnskabssyn, der ligger til grund for forskellige didaktiske og pædagogiske tilgange til træning. Således får både den studerende eller den uerfarne underviser en god ballast til at vælge og eksperimentere med sin egen form. Den nye udgave af ’Mennesket i bevægelse’ er opdateret både med hensyn til layout og indhold. Hertil kommer tre helt nye kapitler om de særlige forhold, der gælder, når undervisningen retter sig mod mennesker med handicap – hvad enten det er medfødt eller erhvervet. Her er der klog og indsigtsfuld hjælp at hente for mange fagfolk i sundhedssektoren.

”Mennesket både er kroppen og har en krop. Man er kroppen i oplevelse og handling, når man mærker sig selv, og når man udtrykker sig. Man har en krop i tanken og i sproget – når man ser på sig selv udefra, som i et spejl, og når man vurderer sig selv i tanke og ord. Det man ser udefra, skal helst være identisk med det, man mærker.” ”En hjerneskade har skabt en ny situation for denne person. Man fornemmer en smerte i forhold til, hvad han kunne før skaden, og hvad han kan nu. Identitet og identitetstab er her beskrevet i forhold til arbejde, uddannelse og rollen som far og ægtefælle.” Krop, selvopfattelse og identitet hænger uløseligt sammen, når man som underviser i bevægelsesfaget ønsker at give deltagerne mulighed for at udvikle handlekompetence - hvad enten det er mennesker med eller uden handicap, man står overfor. Og selvom læreren er autoriteten i den situation, så sker der også noget med hende i undervisningssituationen - afhængig af den undervisningsform, hun vælger. ’Mennesket i bevægelse’ beskriver i et klart og letforståeligt sprog, hvilke videnskabssyn, der ligger til grund for forskellige didaktiske og pædagogiske tilgange til træning. Således får både den studerende eller den uerfarne underviser en god ballast til at vælge og eksperimentere med sin egen form. Den nye udgave af ’Mennesket i bevægelse’ er opdateret både med hensyn til layout og indhold. Hertil kommer tre helt nye kapitler om de særlige forhold, der gælder, når undervisningen retter sig mod mennesker med handicap – hvad enten det er medfødt eller erhvervet. Her er der klog og indsigtsfuld hjælp at hente for mange fagfolk i sundhedssektoren.

"Mennesket i bevægelse" er en bog for faggrupper, der beskæftiger sig med bevægelse og rehabilitering og som ønsker at forstå de forskellige pædagogiske og didaktiske approaches til træning. I denne 4. udgave har Anne-Merete Kissow og Hanne Pallesen opdateret deres kilder til den nyeste forskning indenfor handicap, bevægelse og rehabilitering, samt foretaget en omfattende omskrivning af bogens kapitler. "Mennesket i bevægelse" fokuserer på det spændingsfelt mellem krop, selvopfattelse og identitet der kan opstå når man som underviser vil lade folk udvikle handlekompetence. Derudover fokuseres der på, hvordan forskellige undervisningsformer kan have en speciel effekt på underviseren.