Mennesket

Vi kender alle historien om den der fjer, der blev til fem høns. Men hvordan blev Adam til en abe, og sølle 6000 år til 4,6 milliarder fjer ─ undskyld, år? Det er sværere at forklare. En ting er sikker: Mennesket har altid villet vide, hvor det kom fra, og hvordan det hele begyndte. Desværre ved vi ikke særlig meget om menneskets oprindelse. Til gengæld finder vi på en hel masse i historien om os, alt efter hvad vi selv foretrækker at høre. Sikke et held, at vi har Ole Høiris, menneskekender ved Aarhus Universitet, til at skille vandene i maj måneds Tænkepause.

"Hvor kommer vi fra?" er et universelt spørgsmål, som mennesket har ønsket svar på siden tidernes morgen. Desværre ved vi ikke særlig meget om menneskets oprindelse. Derimod har vi en masse modstridende og fascinerende holdninger at finde i historien om os. Kampen mellem kirkens og naturvidenskabens vidt forskellige fortællinger om menneskeheden er et tydeligt bevis på dette. I tænkepausen "Mennesket" beskriver, forklarer og dissikerer etnografen Ole Høiris et af de største stridspunkter gennem tiden. Skærp hjernen, bryg kaffen og nyd den antropologiske Tænkepause "Mennesket", som er den 19. bog i serien.

Menneskearten er et evolutionært mirakel. De evner og færdigheder, vi besidder, har skabt det liv på jorden, vi kender til i dag. Men selv mirakler kan være fejlbehæftede, og mennesket har også store brister – både fysisk og mentalt. Netop denne kontrast mellem vores færdigheder og fejl er essensen af, hvad det vil sige at være menneske. Og menneskets historie har udspillet sig i balancen mellem dem. Vores anatomi, genetik, biokemi og psykologi har sat sine spor i menneskehedens historie. Endemiske sygdomme førte til den politiske forening af England og Skotland, dronning Victoria 2.s nedarvede blødersygdom var medskyldig i den russiske kongefamilies fald og skørbug gav anledning til mafiaens udbredelse. Vores hjerner er langtfra fuldstændig rationelle tænkemaskiner, men er derimod fulde af kognitive funktionsfejl og mangler, ja selv Columbus’ opdagelse af Amerika var influeret af en sådan biologisk fejlprogrammering. I Mennesket fortæller Lewis Dartnell, hvordan den menneskelige biologi har været med til at forme samfund, ændre økonomiske systemer og haft indflydelse på de krige og konflikter, vi har ført mod hinanden over hele kloden – og han viser, hvordan den menneskelige biologi stadig vil udfordre og definere vores fremtid.