Jeg er vågnet, sagde Buddha

En tilgængelig og imødekommende bog, der møder den læser, som ønsker at begynde at praktisere efter buddhistiske anvisninger, eller som måske allerede er gået i gang. Bogen er struktureret i fem dele, der gerne skulle give læseren en nogenlunde rød tråd fra 1) et nødvendigt grundlag at stå på for at praktisere, over 2) et udbygget grundlag at praktisere videre fra, 3) klare idéer om, hvordan og hvorfor man bør forberede sig på praksis, 4) anvisninger til basale vågenheds-praksisser og endelig til 5) videre anvisninger til dybere praksisser.Fra Erik Pema Kunsangs forord: "Bogen her beskriver klart, hvordan man uddyber nuet på en stille måde, nemlig ved at afbryde travlheden og den evindelige optagethed. Og her er kærlighed en hovedbestanddel. Fordi, uden kærlighed giver man ikke slip på sig selv og det vil stadigvæk være én selv, der er aktør og centrum i den meditative praksis. På den måde begrænses dybden af øjeblikkets stille åbenhed. Med basis i kærlighed opnås en form for hvilen i sig selv, som er ægte og som kan fortsætte i en form for udstrakthed. Men sat på spidsen, er heller ikke det nødvendigvis en buddhistisk vej. Det er blot rigtig godt og dybt."

En tilgængelig og imødekommende bog, der møder den læser, som ønsker at begynde at praktisere efter buddhistiske anvisninger, eller som måske allerede er gået i gang. Bogen er struktureret i fem dele, der gerne skulle give læseren en nogenlunde rød tråd fra 1) et nødvendigt grundlag at stå på for at praktisere, over 2) et udbygget grundlag at praktisere videre fra, 3) klare idéer om, hvordan og hvorfor man bør forberede sig på praksis, 4) anvisninger til basale vågenheds-praksisser og endelig til 5) videre anvisninger til dybere praksisser.Fra Erik Pema Kunsangs forord: "Bogen her beskriver klart, hvordan man uddyber nuet på en stille måde, nemlig ved at afbryde travlheden og den evindelige optagethed. Og her er kærlighed en hovedbestanddel. Fordi, uden kærlighed giver man ikke slip på sig selv og det vil stadigvæk være én selv, der er aktør og centrum i den meditative praksis. På den måde begrænses dybden af øjeblikkets stille åbenhed. Med basis i kærlighed opnås en form for hvilen i sig selv, som er ægte og som kan fortsætte i en form for udstrakthed. Men sat på spidsen, er heller ikke det nødvendigvis en buddhistisk vej. Det er blot rigtig godt og dybt."