Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsnet

Bogen henvender sig bredt til de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med henblik på at give de studerende en forståelse af, hvordan interprofessionelt samarbejde kan fungere i sundhedsvæsnet, og hvorledes lovgivning, finansiering og politiske beslutninger danner rammerne for dette. Endvidere giver bogen et indblik i de muligheder for udvikling, de studerende kan møde som færdiguddannede professionsbachelorer inden for sundhedsvæsnet. Sundhedsvæsnet har i dag fokus på menneskers mulighed for at agere i hverdagen og på, at den enkelte kan fastholde en meningsfuld tilværelse, med alt hvad det indebærer, trods sygdom og funktionsevnenedsættelse. Det er ikke muligt for en enkelt faggruppe at sikre dette ud fra faggruppens kernekompetencer. At skabe en sammenhængende indsats, så patienter og pårørende oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb kræver et velfungerende interprofessionelt samarbejde. Dette er forudsætningen for høj faglig kvalitet, god ressourceudnyttelse og faglig udvikling. Et eksempel på dette er telemedicin eller velfærdsteknologi, som er et område, der er i hastig udvikling. Det stiller store krav til de sundhedsprofessionelles evner til at kommunikere klart både med hinanden og med patienter gennem digitale medier. Det stiller samtidig krav om, at de enkelte faggrupper er bevidste om deres egne kompetencer og har kendskab til de øvrige faggruppers kernekompetencer, så patienten tilbydes den bedst mulige viden og intervention i forbindelse med sit problem. Den enkelte sundhedsprofessionelle skal se sin faglige indsats som et led i en samlet indsats og forstå kompleksiteten i sundhedsvæsnets opgaver generelt. De sundhedsfaglige professionsuddannelsers modul 5 har som omdrejningspunkt, hvordan man skaber en fælles base for at handle sammen om de konkrete opgaver, man møder i sundhedsvæsnet. Hensigten med denne bog er at bidrage til udvikling af en sådan fælles base, og bl.a. gennem eksempler, studiespørgsmål og cases give de studerende mulighed for at opnå kendskab til andre professioners kompetencer, faglige terminologi og begreber. Det er således redaktørernes ønske, at bogen medvirker til fælles forståelse professionerne imellem til gavn for patienterne i fremtidens sundhedsvæsen. Bogen indledes med en patienthistorie, som der refereres til gennem hele bogen, således at de studerende kan koble de enkelte kapitlers teoretiske indhold over på den praktiske virkelighed. Bogen indeholder også et kapitel om opgavefordeling i regioner og kommuner og om sundhedsøkonomi, således at de rammer og betingelser, som de sundhedsprofessionelle arbejder under, er beskrevet og kan danne grundlag for forståelse af bogen øvrige kapitler.

Bogen henvender sig bredt til de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med henblik på at give de studerende en forståelse af, hvordan interprofessionelt samarbejde kan fungere i sundhedsvæsnet, og hvorledes lovgivning, finansiering og politiske beslutninger danner rammerne for dette. Endvidere giver bogen et indblik i de muligheder for udvikling, de studerende kan møde som færdiguddannede professionsbachelorer inden for sundhedsvæsnet. Sundhedsvæsnet har i dag fokus på menneskers mulighed for at agere i hverdagen og på, at den enkelte kan fastholde en meningsfuld tilværelse, med alt hvad det indebærer, trods sygdom og funktionsevnenedsættelse. Det er ikke muligt for en enkelt faggruppe at sikre dette ud fra faggruppens kernekompetencer. At skabe en sammenhængende indsats, så patienter og pårørende oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb kræver et velfungerende interprofessionelt samarbejde. Dette er forudsætningen for høj faglig kvalitet, god ressourceudnyttelse og faglig udvikling. Et eksempel på dette er telemedicin eller velfærdsteknologi, som er et område, der er i hastig udvikling. Det stiller store krav til de sundhedsprofessionelles evner til at kommunikere klart både med hinanden og med patienter gennem digitale medier. Det stiller samtidig krav om, at de enkelte faggrupper er bevidste om deres egne kompetencer og har kendskab til de øvrige faggruppers kernekompetencer, så patienten tilbydes den bedst mulige viden og intervention i forbindelse med sit problem. Den enkelte sundhedsprofessionelle skal se sin faglige indsats som et led i en samlet indsats og forstå kompleksiteten i sundhedsvæsnets opgaver generelt. De sundhedsfaglige professionsuddannelsers modul 5 har som omdrejningspunkt, hvordan man skaber en fælles base for at handle sammen om de konkrete opgaver, man møder i sundhedsvæsnet. Hensigten med denne bog er at bidrage til udvikling af en sådan fælles base, og bl.a. gennem eksempler, studiespørgsmål og cases give de studerende mulighed for at opnå kendskab til andre professioners kompetencer, faglige terminologi og begreber. Det er således redaktørernes ønske, at bogen medvirker til fælles forståelse professionerne imellem til gavn for patienterne i fremtidens sundhedsvæsen. Bogen indledes med en patienthistorie, som der refereres til gennem hele bogen, således at de studerende kan koble de enkelte kapitlers teoretiske indhold over på den praktiske virkelighed. Bogen indeholder også et kapitel om opgavefordeling i regioner og kommuner og om sundhedsøkonomi, således at de rammer og betingelser, som de sundhedsprofessionelle arbejder under, er beskrevet og kan danne grundlag for forståelse af bogen øvrige kapitler.

Bogen henvender sig bredt til de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med henblik på at give de studerende en forståelse af, hvordan interprofessionelt samarbejde kan fungere i sundhedsvæsnet, og hvorledes lovgivning, finansiering og politiske beslutninger danner rammerne for dette. Endvidere giver bogen et indblik i de muligheder for udvikling, de studerende kan møde som færdiguddannede professionsbachelorer inden for sundhedsvæsnet. Sundhedsvæsnet har i dag fokus på menneskers mulighed for at agere i hverdagen og på, at den enkelte kan fastholde en meningsfuld tilværelse, med alt hvad det indebærer, trods sygdom og funktionsevnenedsættelse. Det er ikke muligt for en enkelt faggruppe at sikre dette ud fra faggruppens kernekompetencer. At skabe en sammenhængende indsats, så patienter og pårørende oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb kræver et velfungerende interprofessionelt samarbejde. Dette er forudsætningen for høj faglig kvalitet, god ressourceudnyttelse og faglig udvikling. Et eksempel på dette er telemedicin eller velfærdsteknologi, som er et område, der er i hastig udvikling. Det stiller store krav til de sundhedsprofessionelles evner til at kommunikere klart både med hinanden og med patienter gennem digitale medier. Det stiller samtidig krav om, at de enkelte faggrupper er bevidste om deres egne kompetencer og har kendskab til de øvrige faggruppers kernekompetencer, så patienten tilbydes den bedst mulige viden og intervention i forbindelse med sit problem. Den enkelte sundhedsprofessionelle skal se sin faglige indsats som et led i en samlet indsats og forstå kompleksiteten i sundhedsvæsnets opgaver generelt. De sundhedsfaglige professionsuddannelsers modul 5 har som omdrejningspunkt, hvordan man skaber en fælles base for at handle sammen om de konkrete opgaver, man møder i sundhedsvæsnet. Hensigten med denne bog er at bidrage til udvikling af en sådan fælles base, og bl.a. gennem eksempler, studiespørgsmål og cases give de studerende mulighed for at opnå kendskab til andre professioners kompetencer, faglige terminologi og begreber. Det er således redaktørernes ønske, at bogen medvirker til fælles forståelse professionerne imellem til gavn for patienterne i fremtidens sundhedsvæsen. Bogen indledes med en patienthistorie, som der refereres til gennem hele bogen, således at de studerende kan koble de enkelte kapitlers teoretiske indhold over på den praktiske virkelighed. Bogen indeholder også et kapitel om opgavefordeling i regioner og kommuner og om sundhedsøkonomi, således at de rammer og betingelser, som de sundhedsprofessionelle arbejder under, er beskrevet og kan danne grundlag for forståelse af bogen øvrige kapitler.