Iliaden

Bent Haller genfortæller her af en af verdenslitteraturens største klassikere; Homers Iliade. Omkring år 1200 før vores tidsregning kastes Grækenland ud i en voldsom krig. Prins Paris fra Troja har under påskud af et venskabsvisit hos den græske kong Menelaos bortført hans kone Helene - den smukkeste kvinde i verden. I raseri samler Menelaos de græske konger under sig, og sammen drager de i krig mod bystaten Troja. Den unge krigerhelt Achilleus og hans bedste ven Patroklos kaster sig ud i kampen, og da trojanernes største kriger dræber Patroklos, udfordrer Achilleus ham til en duel, der får selv guderne til at ryste. Bent Haller (f. 1946), dansk forfatter og billedkunstner, debuterede i 1976 med romanen "Katamaranen", som handler om en gruppe børns opvækst i et socialt boligbyggeri. Selvom han også har skrevet bøger for voksne, er han dog mest kendt for sine børne- og ungdomsbøger som "Blåfolket" (1986), "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1990), "Silke" (1991) og "Kaskelotternes sang" (1983), der er hans til dato mest berømte bog. Haller har vundet flere priser for sine romaner, deriblandt Kulturministeriets Børnebogspris i 1978 og Nordisk Børnebogspris i 2000.

Iliaden bygger på sagnet om prins Paris fra Troja, hvis bortførelse af den smukke Helene, gift med spartanerkongen Menelaos, fører til grækernes ti år lange krig og belejring af Troja. Iliaden beskriver nogle få uger i det sidste år af den ti år lange trojanske krig, hvor grækerne kommer i krise, da Achilleus efter en strid med Menelaos bliver vred og trækker sig ud af kampen. I den dramatiske handling optræder en række af de mest navnkundige græske helte: Odysseus, Ajax og Aias, Achilleus og Patroklos, Nestor, Agamemnon og Menelaos. På den trojanske side finder vi Hektor, prins Paris, Helena, Kassandra og Kong Priamos. De meget menneskelige guder følger slagets gang oppe fra Olympen og blander sig lystigt i striden med Athene og Hera på grækernes side og Afrodite, Aros og Apollon på trojanernes side. Nærværende udgave er Otto Gelsteds mesterlige og meget roste prosaoversættelse af det gamle episke heksameterdigt i 24 sange, som har gjort denne udødelige klassiker bredt tilgængelig i et let læseligt moderne dansk, hvor det er lykkedes ham at bevare originalens episke kraft. "... en tro og smuk bearbejdelse, gjort med kærlighed, finhed og sproglig evne." – Jens Kruuse "Gelsted har med en øvet kirurgs faste hånd gennemført en indgribende og farlig operation på dette alene ved sin alder imponerende og afskrækkende digt. Operationen er lykkedes, og det fremtræder nu igen som det oprindelig var: en god og aldeles uigenkaldeligt urimelig og usandsynlig historie.” – J.A. Bundgaard "Otto Gelsteds gave til danske læsere er af de store og sjældne … dette er en kunstners værk." – Poul Meisner "Gelsted sagde til forlaget Thaning & Appel: ’Mit mål er at bringe Homer ud til cykelbude og mælkedrenge’. Måske har nogle af budene faktisk haft bud efter de to bind, for frem til 1976 kom de … i alt 71.000 eksemplarer, og de bliver ved at inspirere." – Hans Hertel, Spotlight, Epilog Forlag, 2021 "… der fortælles med stor bredde og anskuelighed, med mange fint udførte detaljer og mange digressioner og henholdende partier. Trods de voldsomme og bloddryppende passager skrider hovedhandlingen roligt af sted og fortælleren giver sig altid god tid."– Verdens Litteratur Historie, Politiken Homer (ca. 700-tallet f.v.t.) var en græsk digter, som ifølge historien var blind og levede på Lilleasiens kyst. Han anses for ophavsmand til de første europæiske episke værker: Iliaden og Odysseen, der har haft umådelig stor betydning i vesterlandsk kultur. Værkerne var fundamentale i undervisningen i det gamle Grækenland og Romerriget ligesom der er utallige referencer til værkerne i den europæiske litteratur.

Anders Søgaards "Iliaden" er fiktion fuld af humor og kritisk sans. Den forholder sig til Homers "Iliaden" og er både en omskrivning, en fantasi, en kritik af oldtidsforskning, den er landskabspoesi, en rejsefortælling og et forsøg på at læse sig ind på fiktive personer. Weekendavisen skrev "Homer møder Borges", Berlingske skrev "Frisk fortolkning af alletiders litterære klassiker er herligt trip" og Politiken skrev blandt andet: "det oprørslystne tusindårstipoldebarn både fejrer og hærger sit ophav". På bagsiden står der om bogen: "Som kriminalroman. Såret var dybt og ikke fra en flintesten. Hvornår så du ham sidst i live? spørger Helena, uden at vende sig bort fra liget. Okay, måske ikke. Som erotisk roman, så? Achilleus’ muskuløse ryg, hans lænd og balder, de brede, stærke lår. Jeg så ham bade i floden i går. Jeg stod inde mellem træerne og betragtede ham. Achilleus sidder stille, som et rovdyr, der vejrer sit bytte. Iliaden går forud for genrer. Et åbent, svimlende rum, befolket af guder, helte og idiosynkratiske strofer. Og så ligger der pludselig en flintesten i gruset. I en kriminalroman betyder det, at der er begået et mord. I en erotisk roman kan man tage et kort skørt på og bøje sig ned og samle den op fra jorden. Uden genrer er stenen uafkodelig. Den er der bare, som et digt, helt uden formål."

"Iliaden" er titlen på det episke heltedigt, der beskriver nogle få uger i løbet af den ti år lange trojanske krig, og handler om peleiden Achilleus' vrede og hans beslutning om at trække sig ud af krigen - med fatale konsekvenser for begge af de stridende parter. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHomer er navnet på den græske digter, der siges at have skrevet de to episke værker "Iliaden" og "Odysseen". Det vides hverken, hvor Homer var født, hvor han var fra, om han i virkeligheden var blind, og allerede omkring hellenistisk tid blev der sået tvivl om, hvorvidt "Iliaden" og "Odysseen" reelt set er skrevet af Homer. Denne diskussion har stået på lige siden, og bliver omtalt som det homeriske spørgsmål.