Historie

Historien er ikke slut. Ja, faktisk er den kun lige begyndt. For selv om fortiden for længst er passé, forandrer historien sig hele tiden. Vi genfortæller den nemlig hver dag, minder Poul Duedahl, fremsynet historiker ved Aalborg Universitet, os om. Lærere, politikere og forældre fortolker, fortier og forherliger, hvad der er sket, og hvad det betyder. Med faldefærdige ruiner, gulnede dokumenter og rustne sværd udstikker vi behændigt, hvor vi hører til, og hvem vi er – og sågar hvad fremtiden bringer. Resten ryger i glemmebogen. Og den kan være epokegørende at åbne.

Hvad har Brad Pitt i lændeklæde at gøre med Homers fortidshelt Achilleus, og hvad har Russell Crowe som kaptajn på Noahs Ark tilfælles med Bjørn Nørgaards gobeliner? Svaret er historie. Historie er fortidsbrug, en måde at bruge det fortidige på. Når vi går i biografen for at se Hollywood-blockbusteren Noah , når vi læser Biblens fortælling om syndfloden eller som Nørgaard væver en fortolkning af syndflodstemaet ind i en danmarkshistorie, dannes der erindringsspor. Vi gør brug af historie, når vi gør os forestillinger om, hvad det fortidige mon har betydet for datidens mennesker, og når vi gør os forestillinger om, hvad det fortidige betyder for os i dag. Historie ─ Fortidsbrug og erindringsspor spørger, hvad historie er, og holder de forskellige betydninger af historie op mod hinanden. Den giver svar på, hvornår og hvordan historie som aktivitetsmønster er opstået, og den beskriver de former for fortidsbrug, erindringsspor og historiebevidsthed, der er i spil i et samfund på et bestemt tidspunkt. En historiekultur kan være såvel et luksuriøst supermarked som en tarvelig discountbutik ─ og vi bestemmer selv, hvordan vi indretter og bruger den.

Historien er ikke slut. Ja, faktisk er den kun lige begyndt. For selv om fortiden for længst er passé, forandrer historien sig hele tiden. Vi genfortæller den nemlig hver dag, minder Poul Duedahl, fremsynet historiker ved Aalborg Universitet, os om. Lærere, politikere og forældre fortolker, fortier og forherliger, hvad der er sket, og hvad det betyder. Med faldefærdige ruiner, gulnede dokumenter og rustne sværd udstikker vi behændigt, hvor vi hører til, og hvem vi er – og sågar hvad fremtiden bringer. Resten ryger i glemmebogen. Og den kan være epokegørende at åbne.

Historie - en videnskabshistorisk undersøgelse henvender sig ikke blot til fagfolk og studerende, men også til den almindeligt interesserede læser, der gerne vil vide hvad historievidenskab er, og hvordan den bedrives i praksis. Inga Floto sammenligner historievidenskabens udvikling i de fire vigtigste lande i denne sammenhæng: Tyskland, Frankrig, England og USA. Danske forhold inddrages i det omfang, det anses for væsentligt. Første kapitel omhandler det 19. århundrede, hvor historien bliver en videnskab i moderne forstand. I de følgende kapitler skildres dels de forskellige nationale traditioner, dels den kamp om historievidenskabens indhold, der er bogens hovedtema: Skal det være politisk historie, økonomisk historie, social historie - eller hvad?Bogen omfatter den nyere og nyeste tids historie efter 1500 og omhandler historien som den er blevet skrevet og opfattet af historikere i de sidste 100 år. - Verdensbilledet forandres i løbet af det 20. århundrede, og dette smitter i høj grad af på historievidenskaben, hvis opgave det også er at beskrive denne forandring. Inga Floto (f.1937) er professor i historie ved Københavns Universitet og dr. phil. på en afhandling om amerikansk udenrigspolitik (1973). Hun var 1974-84 medredaktør på Historisk Tidsskrift og har heri publiceret en række artikler om historiografiske problemer.

Historie - en videnskabshistorisk undersøgelse henvender sig ikke blot til fagfolk og studerende, men også til den almindeligt interesserede læser, der gerne vil vide hvad historievidenskab er, og hvordan den bedrives i praksis. Inga Floto sammenligner historievidenskabens udvikling i de fire vigtigste lande i denne sammenhæng: Tyskland, Frankrig, England og USA. Danske forhold inddrages i det omfang, det anses for væsentligt. Første kapitel omhandler det 19. århundrede, hvor historien bliver en videnskab i moderne forstand. I de følgende kapitler skildres dels de forskellige nationale traditioner, dels den kamp om historievidenskabens indhold, der er bogens hovedtema: Skal det være politisk historie, økonomisk historie, social historie - eller hvad?Bogen omfatter den nyere og nyeste tids historie efter 1500 og omhandler historien som den er blevet skrevet og opfattet af historikere i de sidste 100 år. - Verdensbilledet forandres i løbet af det 20. århundrede, og dette smitter i høj grad af på historievidenskaben, hvis opgave det også er at beskrive denne forandring. Inga Floto (f.1937) er professor i historie ved Københavns Universitet og dr. phil. på en afhandling om amerikansk udenrigspolitik (1973). Hun var 1974-84 medredaktør på Historisk Tidsskrift og har heri publiceret en række artikler om historiografiske problemer.

Hvad har Brad Pitt i lændeklæde at gøre med Homers fortidshelt Achilleus, og hvad har Russell Crowe som kaptajn på Noahs Ark tilfælles med Bjørn Nørgaards gobeliner? Svaret er historie. Historie er fortidsbrug, en måde at bruge det fortidige på. Når vi går i biografen for at se Hollywood-blockbusteren Noah , når vi læser Biblens fortælling om syndfloden eller som Nørgaard væver en fortolkning af syndflodstemaet ind i en danmarkshistorie, dannes der erindringsspor. Vi gør brug af historie, når vi gør os forestillinger om, hvad det fortidige mon har betydet for datidens mennesker, og når vi gør os forestillinger om, hvad det fortidige betyder for os i dag. Historie ─ Fortidsbrug og erindringsspor spørger, hvad historie er, og holder de forskellige betydninger af historie op mod hinanden. Den giver svar på, hvornår og hvordan historie som aktivitetsmønster er opstået, og den beskriver de former for fortidsbrug, erindringsspor og historiebevidsthed, der er i spil i et samfund på et bestemt tidspunkt. En historiekultur kan være såvel et luksuriøst supermarked som en tarvelig discountbutik ─ og vi bestemmer selv, hvordan vi indretter og bruger den.