Himmerige og helvede

"Kalman har skrevet årets bog." Frankfurter Neue Presse "... en litterær åbenbaring." NDR. "Den bør læses af alle grunde, men allermest fordi det godt nok er sjældent, en forfatter styrer sproget så blændende smukt som hér." Weekendavisen Historien udspiller sig for mere end hundrede år siden på vestkysten af Island. Bardur og Drengen har været i Staden og lånt Miltons Det tabte paradis af den blinde kaptajn Kolbein. Nu er de tilbage i fiskerhytten på stranden hvor de bor syv mennesker sammen fire måneder om året, blandt andre bådsformand Petur, der kan minde om den onde selv, og hans kone Andrea, husbestyrerinden, som er lille og yndefuld og gør det ud for mange flasker kinesisk livseliksir. Bardur og Drengen driver ofte Petur til vanvid med deres forbandede læseri, og da de skal ud at fiske for første gang i fjorten dage, er Bardur helt opslugt af at huske nogle linjer fra Milton og glemmer i farten sin skindanorak. Månen kommer sejlende ind i en sort himmelvåge i skyerne med et hvidt skær i sejlet, og i døren møder han Andrea. Hans hoved er fuldt af poesi og det tabte paradis, og hun siger: Åh, hvor er du smuk, min snut. Men så genlyder mørket af Peturs stemme: Er du faldet i søvn, knægt! Klokken er tre om natten og de ror ud på havet i en åben båd med seks årer. Fire timer tager roturen og der er kun et par tynde pinde mellem dem og det dybe hav. Mens de venter på at fisken skal bide på, blæser det op. Det er marts måned, den arktiske vind er iskold og det begynder at sne. Bardur slår kuskeslag, Drengen og Bardur sætter sig over for hinanden og slår håndfladerne mod hinanden, Petur begynder at fremsige vers, først de pæne, så de slibrige, men lige meget hjælper det. Uvejret raser, vinden bider og bølgerne slår ind over båden. Intet er mig skønt uden dig, som det hedder i digtet. Poesi er vidunderlig, men ligesom havet kan den også være livsfarlig, og den der har glemt sin skindanorak står døden nær.

Baldur og Drengen er to unge gutter, der i "Himmerige og helvede" har forladt fastlandet på Island for at tage med fiskerne ud. Der skal tjenes penge og selvom, det kan virke dumdristigt ikke at have fuld fokus på fiskeriet, så er det, hvad der er tilfældet for Bardur og Drengen, der driver alle til vanvid med deres trang til at læse. Ude på det iskolde hav venter alle i den bidende kulde på, at fiskene bider på krogen. Med "Himmerige og helvede" bliver du inviteret indenfor i et univers, som kun Jón Kalman Stefánsson kan skabe. Et univers hvor menneskets skæbne bliver skildret og fortalt på en måde, som rammer dybt inde i hjertet.

Himmerige og helvede er en barsk, gribende og poetisk beretning om himmel og helvede på Islands vestkyst for hundrede år siden, hvor grænsen mellem liv og død er knivskarp, når man er fisker og tager ud på havet i en åben båd med seks årer. En poetisk skæbnefortælling om livets store spørgsmål. "Ny islandsk roman har både Hamsun og Hemingway i sig. … Det er år og dage siden, jeg har været så lang tid om at læse en bog. Islandske Jón Kalman Stefanssons roman Himmerige og helvede er så lyrisk fortættet og fuld af tankevækkende visdom, at man går rundt og kærtegner den lille bog. … Stefánssons små malerier af ord er ren nydelse." – Jens Andersen, Berlingske Tidende " Himmerige og helvede er en forunderlig bog, fuld af overraskende, inciterende visdom. Jón Kalman Stéfansson skriver som en stenhugger: Der er kraft i slaget og dybe mærker, hvor mejslen rammer." – Henriette Bacher-Lind, Jyllands-Posten "Den bør læses af alle grunde, men allermest fordi det godt nok er sjældent, en forfatter styrer sproget så blændende smukt som hér." – Iben Tandgaard, Weekendavisen