Frivillighedens velfærdssamfund

Vi har brug for en social værnepligt for unge – fire måneder, hvor de unge hjælper til i sociale og offentlige institutioner. Formålet er at give flere hænder til løsning af de offentlige opgaver, for kun sådan kan velfærdssamfundet overleve. Det er en af pointerne i Frivillighedens velfærdssamfund. »Der skal blandes blod mellem frivillig og fagprofessionel arbejdskraft. På alle områder skal det overvejes, om og hvordan frivillige kan bidrage til eller ligefrem løse dele af velfærdssamfundets kernefunktioner«. Sådan siger Knud Aarup, der er social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune. En af måderne er at indføre en social værnepligt, hvor den unge i fire måneder arbejder frivilligt i f.eks. en børnehave eller et plejehjem. De værnepligtiges opgaver kan være at stå for øget motion til børnene, mens personalet holder møder eller er på kursus, eller hjælpe til med madlavning og spisning på plejehjemmet, så de ansatte kan få tid til den øvrige og tungere pleje. Det er nødvendigt at nytænke velfærdssamfundet – for at bevare det. Og det skal ske ved at flytte varetagelsen af konkrete velfærdsopgaver fra det offentlige tilbage i civilsamfundet og privatlivssfæren, men vel at mærke kun til dem, som har ressourcer. Det handler om at genskabe balancen mellem rettigheder og pligter i samfundet. Med sine mange års erfaring som direktør i en dansk kommune argumenterer Knud Aarup for, at velfærdssamfundet kun kan overleve, hvis vi alle hjælper til. Det er nok revolutionerne ord, men de er nødvendige. Nu mangler vi, at politikerne lytter med og tager udfordringen op.

Vi har brug for en social værnepligt for unge – fire måneder, hvor de unge hjælper til i sociale og offentlige institutioner. Formålet er at give flere hænder til løsning af de offentlige opgaver, for kun sådan kan velfærdssamfundet overleve. Det er en af pointerne i Frivillighedens velfærdssamfund. »Der skal blandes blod mellem frivillig og fagprofessionel arbejdskraft. På alle områder skal det overvejes, om og hvordan frivillige kan bidrage til eller ligefrem løse dele af velfærdssamfundets kernefunktioner«. Sådan siger Knud Aarup, der er social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune. En af måderne er at indføre en social værnepligt, hvor den unge i fire måneder arbejder frivilligt i f.eks. en børnehave eller et plejehjem. De værnepligtiges opgaver kan være at stå for øget motion til børnene, mens personalet holder møder eller er på kursus, eller hjælpe til med madlavning og spisning på plejehjemmet, så de ansatte kan få tid til den øvrige og tungere pleje. Det er nødvendigt at nytænke velfærdssamfundet – for at bevare det. Og det skal ske ved at flytte varetagelsen af konkrete velfærdsopgaver fra det offentlige tilbage i civilsamfundet og privatlivssfæren, men vel at mærke kun til dem, som har ressourcer. Det handler om at genskabe balancen mellem rettigheder og pligter i samfundet. Med sine mange års erfaring som direktør i en dansk kommune argumenterer Knud Aarup for, at velfærdssamfundet kun kan overleve, hvis vi alle hjælper til. Det er nok revolutionerne ord, men de er nødvendige. Nu mangler vi, at politikerne lytter med og tager udfordringen op.