Fagre nye verden

Fagre nye verden handler om bagsiden af vore drømmes mål: romanen skildrer med bidende ironi fremskridtstankens endestation. Den foregår i London, 632 år efter Ford, og det er et rationelt og tilsyneladende humant samfund, der beskrives. Genmanipulation og mental kontrol sikrer borgerne og samfundet mod overraskelser. Og mod ethvert optræk til vildskab, enhver form for spontanitet og naturlighed. I Fagre nye verden skildrer Huxley, hvorledes mennesket i et totalitært samfund kun har protesten tilbage – protesten mod mennesket selv. Nutidens muligheder for elektronisk overvågning og genmanipulering bekræfter de udviklingstendenser, Huxley forudså i sin dystre fremtidsforestilling, som er mindst lige så aktuel at diskutere i dag, som da den udkom. "Nogle få af de bøger, der handler om fremtiden, ender som klassikere. Det er dem, der på en eller anden måde får ret i deres forudsigelser." – Jacob Jonia, fra forordet til Fagre nye verden "Lige så vibrerende frisk og forunderligt chokerende som da jeg læste den første gang." – Margaret Atwood, Guardian

Fagre nye verden er en klassiker, der stadig giver stof til eftertanke i en nutid, hvor iPod'en og Prozac sørger for en livslang digital-kemisk lykkerus, og hvor Facebook-profilen giver dig evigt liv, i hvert fald i cyberspace. Allerede i 1932 advarede Huxley imod nedbrydningen af de familieværdier og -strukturer, som det moderne samfund har frisat os fra. I Fagre ny verden har et totalitært samfund via gensplejsning og ensretning medført en streng femdelt klassestruktur, der håndhæves af anonyme autoriteter fra fødsel til død. En modvilje mod bøger og blomster indpodes ved hjælp af elektriske stød, mens børnene stadig er babyer. I stedet fremkaldes en kunstig lykketilstand gennem masse-producerede varer, som humlebi-hvalpe og designer-drugget Soma. Huxley beskrev selv sin Fagre ny verden som et ´mareridt´, et foruroligende, kærlighedsløst og endda uhyggeligt sted. Det var ikke hensigten at fremmane, hvor vidunderligt livet kan være, hvis det teknokratiske menneskes ´kreativitet´ fik frit løb, men at advare imod de totalitære samfund, man i 1932 så konturerne af, hvad enten det måtte være sovjetisk kommunisme, Fords amerikansk kapitalisme eller hvad med de totalitære træk, som vores velfærdssstat frembyder flere og flere af. Aldous Leonard Huxley (1894- 1963) var britisk forfatter og en af de mest prominente medlemmer af den berømte Huxley-familie. Han var humanist og rationalist, men i slutningen af sit forfatterskab tilnærmede han sig en filosofisk mystik og en kristen grundholdning.