Fællesskaber i ungdomslivet

Fællesskaber forbindes stort set altid med noget godt. Det gælder også fællesskaber i ungdomslivet, der ofte betragtes som et svar på de udfordringer og den mistrivsel, som har spredt sig blandt nutidens unge. Fællesskaber anses som noget, der kan skabe stabilitet og tilhørsforhold i et ungdomsliv, som er præget af individualisering, præstationskultur, polarisering og andre forandringer og opbrud. Men fællesskaber er langtfra altid godt. De kan forstærke præstationspresset, øge polariseringen og skabe oplevelser af utilstrækkelighed og udenforskab. I denne bog præsenterer forfatterne en række nye forståelser og indsigter i unges fællesskaber, der kan nuancere billedet af, hvad fællesskaber er for en størrelse, hvilken betydning de har for nutidens unge, og hvornår de gør godt og ondt. Bogen stiller skarpt på, hvordan unges fællesskaber forandrer sig over tid, hvilke idealer de er omgærdet af, hvilke forskellige former de tager, samt hvilke positioner i fællesskaberne der er særligt svære at befinde sig i. Bogen bidrager også med opmærksomhedspunkter, der kan bruges i arbejdet med at skabe gode og opbyggende fællesskaber i ungdomslivet. Fællesskaber i ungdomslivet henvender sig både til praktikere, studerende, forskere, forældre og undervisere, der beskæftiger sig med fællesskaber og trivsel i ungdomslivet, samt til de aktører, der skaber rammerne for dette arbejde. Bogen er skrevet af forskere fra Center for Ungdomsforskning og bygger på resultaterne fra forskningsprojektet Kan ungefællesskaber gøre ondt?, som er blevet til i et samarbejde med Mary Fonden. Forskningsprojektet og bogen er muliggjort gennem en bevilling fra William Demant Fonden.

Fællesskaber forbindes stort set altid med noget godt. Det gælder også fællesskaber i ungdomslivet, der ofte betragtes som et svar på de udfordringer og den mistrivsel, som har spredt sig blandt nutidens unge. Fællesskaber anses som noget, der kan skabe stabilitet og tilhørsforhold i et ungdomsliv, som er præget af individualisering, præstationskultur, polarisering og andre forandringer og opbrud. Men fællesskaber er langtfra altid godt. De kan forstærke præstationspresset, øge polariseringen og skabe oplevelser af utilstrækkelighed og udenforskab. I denne bog præsenterer forfatterne en række nye forståelser og indsigter i unges fællesskaber, der kan nuancere billedet af, hvad fællesskaber er for en størrelse, hvilken betydning de har for nutidens unge, og hvornår de gør godt og ondt. Bogen stiller skarpt på, hvordan unges fællesskaber forandrer sig over tid, hvilke idealer de er omgærdet af, hvilke forskellige former de tager, samt hvilke positioner i fællesskaberne der er særligt svære at befinde sig i. Bogen bidrager også med opmærksomhedspunkter, der kan bruges i arbejdet med at skabe gode og opbyggende fællesskaber i ungdomslivet. Fællesskaber i ungdomslivet henvender sig både til praktikere, studerende, forskere, forældre og undervisere, der beskæftiger sig med fællesskaber og trivsel i ungdomslivet, samt til de aktører, der skaber rammerne for dette arbejde. Bogen er skrevet af forskere fra Center for Ungdomsforskning og bygger på resultaterne fra forskningsprojektet Kan ungefællesskaber gøre ondt?, som er blevet til i et samarbejde med Mary Fonden. Forskningsprojektet og bogen er muliggjort gennem en bevilling fra William Demant Fonden.