En bid af Paradis

Dana Sue bestyrer godt nok den bedste lille restaurant i Serenity, men når man serverer mad i en lille by for beboere, der alle kender hinanden, sladrer om hinanden og er hinandens bedste venner, så kan det nogle gange gå hedt for sig i køkkenet. Glem alt om, at hun har taget lidt for meget på (en arbejdsrisiko for en kok) - men hun er meget bekymret for sin alt for tynde teenagedatter, Annie, der har sultet sig selv lige siden den dramatiske dag, hvor der blev kastet med kufferter og tøj og grimme ord på plænen foran deres hus. Det var den dag, hvor Dana Sue slap af med sin utro ægtemand ... Men nogle gange tager livet finurlige drejninger for at klinke skårene. Da Annie bliver indlagt på hospitalet, rækker Dana Sue ud efter den mand, hun elsker at hade: Ron. Den mand, der tog hendes hjerte med sig, da hun smed ham ud. Ron er stadig Annies helt, omend han har en noget bulet rustning i Dana Sues øjne. Men han er stadig så lækker, at han er lige til at spise, og måske, måske, kan hun også tilgive ham. Ron begik oprindeligt den fejl, at han gav op uden at kæmpe for sagen. Men Dana Sue vil snart få endnu en smagsprøve på den søde hengivelse fra en mand, der er træt at at være udråbt som et fjols og samtidig hungrer efter endnu en bid af paradis - det paradis, han fandt sammen med hende ...

Alle kender Bjørn Wiinblad – men vi kender ham slet ikke. Biografien En bid af paradis ser ham for første gang på baggrund af hans tid og spørger nysgerrigt til, hvorfor netop Wiinblads eventyrlige dekorationer fik så stort et publikum i efterkrigstiden. Og ikke bare i Danmark; bogen følger Wiinblad ud i verden til New York, Centraleuropa, Japan og Texas, hvor han havde sin største gennemslagskraft. Bredden i Wiinblads værk vil være en overraskelse for de fleste, og endnu mere hans stærke kontakter til datidens designmiljø. Han var slet ikke den ener, som han ofte er blevet udråbt til. Tværtimod var hans moderne, følsomme stil en del af en større bølge i tidens internationale design. Tro mod sin socialdemokratiske baggrund leverede Wiinblad masseproduceret hverdagsskønhed til folket, imens hjemmet selv forandrede sig med den nye velstand i 1950’erne. Hvorfor valgte så mange at leve med Wiinblad dekorationer? Hvad betyder hjemmets genstande egentlig for os? Og er der en særlig trang til at drømme om en mere harmonisk verden i krisetider og omgive sig med billeder af idyl og glæde? Det er en helt ny Wiinblad, som kommer til syne i svarene.