Elusive Hunters

Dette er en unik bog, en levende øjenvidneberetning om livet hos et ukendt jægerfolk i Chad. Det er et pionerværk, som ikke blot skildrer en spændende kultur og sætter denne ind i en bred historisk og samfundsmæssig sammenhæng, men er og vil forblive at være det eneste værk baseret på et antropologisk studie af et levende jægersamfund i hele Nord- og Vestafrika. Da den unge antropolog Ida Nicolaisen i 1963 drog til Chad med sin mand, nu afdøde professor Johannes Nicolaisen var det for at søge at finde Haddad-folket, som var sporadisk omtalt af franske administratorer. Det lykkedes. De fandt Haddad som levede i små grupper på de vidtstrakte stepper og i udkanten af Sahara øst og nord for Chadsøen. Det var hjertevarme mennesker, trods deres barske livsbetingelser. For Haddad blev foragtet og forfulgt af omboende folk og forhindret aktivt i at følge deres traditionelle livsform. Derfor undgik de kontakt og søgte et liv i ubemærkethed. Rejsen var tænkt som et pilotstudie, men der udbrød borgerkrig under opholdet. Den sociale uro fortsatte i mange år ligesom i det tilgrænsende Darfur. Det gjorde videre forskning umulig og ægteparret kom aldrig tilbage til Chad. Heller ikke andre har siden skrevet om Haddad-folket.

Dette er en unik bog, en levende øjenvidneberetning om livet hos et ukendt jægerfolk i Chad. Det er et pionerværk, som ikke blot skildrer en spændende kultur og sætter denne ind i en bred historisk og samfundsmæssig sammenhæng, men er og vil forblive at være det eneste værk baseret på et antropologisk studie af et levende jægersamfund i hele Nord- og Vestafrika. Da den unge antropolog Ida Nicolaisen i 1963 drog til Chad med sin mand, nu afdøde professor Johannes Nicolaisen var det for at søge at finde Haddad-folket, som var sporadisk omtalt af franske administratorer. Det lykkedes. De fandt Haddad som levede i små grupper på de vidtstrakte stepper og i udkanten af Sahara øst og nord for Chadsøen. Det var hjertevarme mennesker, trods deres barske livsbetingelser. For Haddad blev foragtet og forfulgt af omboende folk og forhindret aktivt i at følge deres traditionelle livsform. Derfor undgik de kontakt og søgte et liv i ubemærkethed. Rejsen var tænkt som et pilotstudie, men der udbrød borgerkrig under opholdet. Den sociale uro fortsatte i mange år ligesom i det tilgrænsende Darfur. Det gjorde videre forskning umulig og ægteparret kom aldrig tilbage til Chad. Heller ikke andre har siden skrevet om Haddad-folket.