Elementer

Euklids ELEMENTER er et hovedværk ikke alene i matematikken, men i hele den vestlige civilisation. Det er det ældste aksiomatisk opbyggede værk fra 300 f.Kr. med linjer tilbage til Platons og Aristoteles’ filosofi og fremad mod Archimedes og den senere matematik. Dette er den første danske oversættelse af Euklids plangeometri samlet i hans ELEMENTER I-VI siden Thyra Eibes oversættelse fra 1897-1912. Den nye oversættelse er udsprunget af et ønske om at vise Euklids værk i lyset af den moderne forståelse af græsk matematik som en udløber af samtidens filosofiske retninger; Platon og Aristoteles citeres derfor flittigt i den lange indledning. På samme måde er bogen udstyret med en redegørelse for Euklids sprog og dets mangel på symboler af enhver art - i modsætning til den hidtidige oversættelse, der i overensstemmelse med praksis i det sene 19. århundrede gør brug af symboler fra samtidens matematiske sprog. Desuden er der i appendices vigtige matematikhistoriske tekster og emner (Proklos' oversigt over geometrier, Hilberts aksiomer, Hippias' Quadratrix ) og andre hjælpemidler, som ikke findes andetsteds. Bogen henvender sig til en bred gruppe læsere: professionelle matematikere fx i gymnasiet og på universitetet, hvor der undervises i matematikkens historie og videnskabsteori, filosofi- og antikstuderende sammesteds og endelig den ret store gruppe mennesker, der interesserer sig for antik filosofi og matematik. Euklids ELEMENTER består af 13 mindre bøger. Gyldendal samler dem i fire bind. Dette første bind indeholder Bog I-VI. Euklids ELEMENTER I-VI er indledt, oversat og forsynet med bemærkninger af Claus Glunk, Hanne Eggert Strand, Chr. Marinus Taisbak og Chr. Gorm Tortzen.

Bind 3 i den nye oversættelse af den græske matematiker Euklids værk ELEMENTER omhandler kommensurabilitet. ELEMENTER er skrevet omkring 300 f.Kr. og er en samling af i alt 13 bøger, der præsenterer datidens viden om matematik og geometri. Engang omkring år 500 f.Kr. opdagede pythagoræiske matematikere et matematisk problem, som de meget tøvende gik i gang med at finde løsninger på: Nogle tal og linjestykker kan måles med den samme målestok, andre kan ikke. Et kendt eksempel er et kvadrat på 2x2 fod (eller meter), hvis diagonal målenheden ikke ’går op’ i. Linjer er med andre ord kommensurable eller inkommensurable med hinanden. Men hvordan hænger det sammen? I de foregående ni bøger, der udgør de første to bind af denne nyoversættelse , har Euklid fremstillet geometrien på aksiomatisk form, en nyskabelse som overflødiggjorde tidligere fremstillinger. I Bog X tager han fat på læsningerne i en helt ny og stort set uudforsket gren af matematikken, læren om kommensurabilitet, som havde fået et spring fremad med matematikerne Theodoros og Theaitetos i begyndelsen af 300-tallet f.Kr. Bog X, som i omfang udgør næsten en fjerdedel af Euklids værk, bærer præg af at skulle fremstille en ny og uprøvet gren af matematikken. Euklids ELEMENTER er et hovedværk ikke alene i matematikken, men i hele den vestlige civilisation. Det henvender sig til læsere, der interesserer sig for matematik og filosofi, til undervisere og professionelle matematikere i fx gymnasiet og på universitetet, til studerende i filosofi og antikkens sprog og historie og de fag, hvor der undervises i matematikkens historie og videnskabsteori. Euklids ELEMENTER Bog X er indledt, oversat og forsynet med bemærkninger af Claus Glunk, Hanne Eggert Strand, Chr. Marinus Taisbak og Chr. Gorm Tortzen.

Den græske matematiker Euklids lærebog ELEMENTER er, hvis man ser bort fra Bibelen, den mest trykte lærebog gennem tiderne. ELEMENTER er skrevet omkring 300 f. Kristus, og er en samling af i alt 13 bøger, der præsenterer den samlede viden om matematik og geometri i tiden. ELEMENTER er et helt uomgængeligt værk for den matematik- og filosofiinteresserede. Bøgerne 1-6, der behandler plangeometrien, er udgivet i foreløbig to oplag, og nu udgives bøgerne 7-9, der omhandler naturlige tal, som bind 2 i det samlede værk.