Due dilligence i bæredygtighed

Due diligence i bæredygtighed analyserer EU’s nye direktiv om virksomheders ansvar for menneskerettigheder og miljø, direktiv 2024/1760 om corporate sustainability due diligence, med særligt fokus på det civile erstatningsansvar i artikel 29. Direktivet markerer et afgørende skifte fra frivillige retningslinjer til bindende retlige forpligtelser for større virksomheder, herunder virksomheder uden for EU, der opererer på det europæiske marked. Med artikel 29 indføres et selvstændigt erstatningsansvar for skader på menneskerettigheder og miljø som følge af manglende due diligence – også i virksomheders værdikæder. Due diligence i bæredygtighed gennemgår ansvarsgrundlaget, herunder hæftelse for forretningspartneres handlinger, bevisbyrdens placering og kravene til årsagssammenhæng. Dansk ret inddrages løbende for at belyse, hvordan direktivet ændrer det eksisterende erstatningsretlige landskab. Analysen viser, at artikel 29 bygger på en harmoniseret europæisk culpa-standard, som i praksis kan føre til et skærpet ansvar. Derudover behandles opgørelsen af erstatning samt centrale procesretlige spørgsmål som forældelse, sagsomkostninger og adgang til domstolsprøvelse. Bogen identificerer samtidig væsentlige lovgivningsmæssige uklarheder, herunder vedrørende værneting og lovvalg, og fremsætter konkrete løsningsforslag. Afslutningsvis analyseres EU-Kommissionens forslag til ændringer af direktivet og deres betydning for ansvarsregimet. På trods af direktivets svagheder konkluderes det, at artikel 29 udgør en markant nyskabelse i dansk ret og styrker ofres retsstilling ved krænkelser i globale forsyningskæder. Bogen er en besvarelse af Aarhus Universitets prisopgave, som forfatteren modtager en guldmedalje for efter indstilling af bedømmelsesudvalget. Bogen er støttet af Max Sørensen Fonden.

Due diligence i bæredygtighed analyserer EU’s nye direktiv om virksomheders ansvar for menneskerettigheder og miljø, direktiv 2024/1760 om corporate sustainability due diligence, med særligt fokus på det civile erstatningsansvar i artikel 29. Direktivet markerer et afgørende skifte fra frivillige retningslinjer til bindende retlige forpligtelser for større virksomheder, herunder virksomheder uden for EU, der opererer på det europæiske marked. Med artikel 29 indføres et selvstændigt erstatningsansvar for skader på menneskerettigheder og miljø som følge af manglende due diligence – også i virksomheders værdikæder. Due diligence i bæredygtighed gennemgår ansvarsgrundlaget, herunder hæftelse for forretningspartneres handlinger, bevisbyrdens placering og kravene til årsagssammenhæng. Dansk ret inddrages løbende for at belyse, hvordan direktivet ændrer det eksisterende erstatningsretlige landskab. Analysen viser, at artikel 29 bygger på en harmoniseret europæisk culpa-standard, som i praksis kan føre til et skærpet ansvar. Derudover behandles opgørelsen af erstatning samt centrale procesretlige spørgsmål som forældelse, sagsomkostninger og adgang til domstolsprøvelse. Bogen identificerer samtidig væsentlige lovgivningsmæssige uklarheder, herunder vedrørende værneting og lovvalg, og fremsætter konkrete løsningsforslag. Afslutningsvis analyseres EU-Kommissionens forslag til ændringer af direktivet og deres betydning for ansvarsregimet. På trods af direktivets svagheder konkluderes det, at artikel 29 udgør en markant nyskabelse i dansk ret og styrker ofres retsstilling ved krænkelser i globale forsyningskæder. Bogen er en besvarelse af Aarhus Universitets prisopgave, som forfatteren modtager en guldmedalje for efter indstilling af bedømmelsesudvalget. Bogen er støttet af Max Sørensen Fonden.