Den sjette masseuddøen

En skelsættende og central bog om verdens fremtid og masseudryddelsen af planetens artsrigdom, der udspiller sig for øjnene af os.I løbet af den sidste halve milliard år har der været fem masseudryddelser, hvor mangfoldigheden af liv på jorden er faldet pludseligt og dramatisk. Forskere verden over registrerer i øjeblikket en sjette udryddelse af arter, der spås til at blive den mest omfattende siden asteroide-nedslaget på Yucatanhalvøen i Mexico for 66 millioner år siden, da dinosaurerne blev udslettet. Men denne gang kommer katastrofen ikke udefra. Det er os, der skaber den: menneskeheden.I Den sjette udryddelse tilgængeliggør videnskabsjournalist og forfatter Elizabeth Kolbert feltarbejdet i biodiversitetens frontlinje, som snesevis af forskere inden for et halvt dusin discipliner har foretaget gennem de seneste årtier. Hun tager almindelige læsere med derud, hvor masseudryddelsen er i fuld gang: til bunden af dybhavet, hvor geologerne studerer borekerner og dokumenterer krisen i oceanerne; til trægrænsen, der klatrer højere og højere op ad Andesbjergene til stor bekymring for botanikerne; til Great Barrier Reef, hvor havbiologerne ser livet rinde ud i korallerne. På levende og øjenåbnende vis introducerer Elizabeth Kolbert også læseren til et dusin utrolige arter, som for nogles vedkommende allerede er væk, mens andre står over for udryddelse og kun holdes i live i unaturlige omgivelser, for eksempel den panamanske gyldne tudse, alkefuglen og sumatranæsehornet.Gennem sine beretninger fra felten leverer Kolbert en bevægende beretning om udryddelsen af arter, der finder sted overalt omkring os, og samtidig følger hun historien om artsudryddelsen som begreb, fra pioneren Georges Cuvier i Paris i 1800-tallet og frem til i dag, hvor det snart står klart for enhver, at udryddelsen er et faktum, og at menneskeheden bærer et hovedansvar. Det bliver næppe de syv vidundere, månelandingen og internettet, som vil stå tilbage som menneskehedens verdensarv, men den sjette udryddelse. Som Kolbert skriver, tvinger det os til at genoverveje det grundlæggende spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske.

En skelsættende og central bog om verdens fremtid og masseudryddelsen af planetens artsrigdom, der udspiller sig for øjnene af os.I løbet af den sidste halve milliard år har der været fem masseudryddelser, hvor mangfoldigheden af liv på jorden er faldet pludseligt og dramatisk. Forskere verden over registrerer i øjeblikket en sjette udryddelse af arter, der spås til at blive den mest omfattende siden asteroide-nedslaget på Yucatanhalvøen i Mexico for 66 millioner år siden, da dinosaurerne blev udslettet. Men denne gang kommer katastrofen ikke udefra. Det er os, der skaber den: menneskeheden.I Den sjette udryddelse tilgængeliggør videnskabsjournalist og forfatter Elizabeth Kolbert feltarbejdet i biodiversitetens frontlinje, som snesevis af forskere inden for et halvt dusin discipliner har foretaget gennem de seneste årtier. Hun tager almindelige læsere med derud, hvor masseudryddelsen er i fuld gang: til bunden af dybhavet, hvor geologerne studerer borekerner og dokumenterer krisen i oceanerne; til trægrænsen, der klatrer højere og højere op ad Andesbjergene til stor bekymring for botanikerne; til Great Barrier Reef, hvor havbiologerne ser livet rinde ud i korallerne. På levende og øjenåbnende vis introducerer Elizabeth Kolbert også læseren til et dusin utrolige arter, som for nogles vedkommende allerede er væk, mens andre står over for udryddelse og kun holdes i live i unaturlige omgivelser, for eksempel den panamanske gyldne tudse, alkefuglen og sumatranæsehornet.Gennem sine beretninger fra felten leverer Kolbert en bevægende beretning om udryddelsen af arter, der finder sted overalt omkring os, og samtidig følger hun historien om artsudryddelsen som begreb, fra pioneren Georges Cuvier i Paris i 1800-tallet og frem til i dag, hvor det snart står klart for enhver, at udryddelsen er et faktum, og at menneskeheden bærer et hovedansvar. Det bliver næppe de syv vidundere, månelandingen og internettet, som vil stå tilbage som menneskehedens verdensarv, men den sjette udryddelse. Som Kolbert skriver, tvinger det os til at genoverveje det grundlæggende spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske.

En skelsættende og central bog om verdens fremtid og masseudryddelsen af planetens artsrigdom, der udspiller sig for øjnene af os. I løbet af den sidste halve milliard år har der været fem masseudryddelser, hvor mangfoldigheden af liv på jorden er faldet pludseligt og dramatisk. Forskere verden over registrerer i øjeblikket en sjette udryddelse af arter, der spås til at blive den mest omfattende siden asteroide-nedslaget på Yucatanhalvøen i Mexico for 66 millioner år siden, da dinosaurerne blev udslettet. Men denne gang kommer katastrofen ikke udefra. Det er os, der skaber den: menneskeheden. I Den sjette masseuddøen formidler videnskabsjournalist og forfatter Elizabeth Kolbert feltarbejdet i biodiversitetens frontlinje, som snesevis af forskere inden for et halvt dusin discipliner har foretaget gennem de seneste årtier. Hun tager almindelige læsere med derud, hvor masseudryddelsen er i fuld gang: til bunden af dybhavet, hvor geologerne studerer borekerner og dokumenterer krisen i oceanerne; til trægrænsen, der klatrer højere og højere op ad Andesbjergene til stor bekymring for botanikerne; til Great Barrier Reef, hvor havbiologerne ser livet rinde ud i korallerne. På levende og øjenåbnende vis introducerer Elizabeth Kolbert også læseren til et dusin utrolige arter, som for nogles vedkommende allerede er væk, mens andre står over for udryddelse og kun holdes i live i unaturlige omgivelser, for eksempel den panamanske gyldne tudse, alkefuglen og sumatranæsehornet. Gennem sine beretninger fra felten leverer Kolbert en bevægende beretning om udryddelsen af arter, der finder sted overalt omkring os, og samtidig undersøger hun artsudryddelsens begrebshistorie, fra pioneren Georges Cuvier i Paris i 1800-tallet og frem til i dag, hvor det snart står klart for enhver, at udryddelsen er et faktum, og at menneskeheden bærer et hovedansvar. Det bliver næppe de syv vidundere, månelandingen og internettet, som vil stå tilbage som menneskehedens verdensarv, men den sjette udryddelse. Som Kolbert skriver, tvinger det os til at genoverveje det grundlæggende spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske. Elizabeth Kolbert vandt en Pulitzer Prize for Den sjette masseuddøen , og den er nr. 1 på The Guardians "100 Best Nonfiction Books of All Time".