Den ældre Edda

Den ældre Edda - Finnur Magnússons oversættelse af den ældre Edda er den første danske oversættelse af samtlige Eddadigte (dog undtagen Rígsþula men til gengæld med et par Eddalignende digte, som ikke regnes med til Eddaen). Den udkom i årene 1821-23 i fire bind. Projektet var ambitiøst og strakte sig over ca. 1200 sider. Ud over den danske oversættelse af digtene indeholdt værket meget fyldige indledninger, tolkninger og anmærkninger. Denne genudgivelse indeholder kun Magnússons danske oversættelse med noter.

Den ældre Edda er sammen med Snorres Edda den primære kilde til vor viden om nordisk mytologi og dermed den vigtigste kilde til forståelsen af den religiøse tankegang i det førkristne Norden. Eddaen består af to dele: en afdeling med gudesange og en afdeling med heltesange. Bortset fra Hyndlasangen indeholder Winkel Horns oversættelse samtlige digte fra de to dele. Oversættelsen adskiller sig fra andre oversættelser bl.a. ved, at digtenes oprindelige metrik er erstattet af en mere nutidig. Bogen indeholder desuden et appendix med seks eddadigte, som Winkel Horn genoversatte små tyve år efter den oprindelige oversættelse.

"Den ældre Edda" er en umiskendelig grundsten i nordisk kultur, der sammen med "Snorres Edda" har formet størstedelen af vores moderne viden om nordisk mytologi og førkristelig religion. Eddadigtene er alle samlet i denne udgave, der blandt andet indeholder korte og oplysende indledninger til begge Eddaens dele - gudesangene og heltesangene. Denne udgave af "Den ældre Edda" foreligger i Olaf Hansens oversættelse fra 1911. Olaf Hansens oversættelse indeholder detaljerede kommentarer og noter til digtene, der afspejler den daværende eddaforsknings fokus på at fastslå kvadenes oprindelige form.

H. G. Møllers oversættelse af Den ældre Edda har længe været så godt som umulig at opdrive. Nu genudgives det lille tobindsværk i ét samlet bind. Første afdeling består af 13 gudesange og anden del af 22 heltesange. Den mundtlige tradition, som ligger bag disse sange, går for de ældstes vedkommende tilbage til førkristen tid og Eddadigtene regnes blandt de vigtigste kilder til forståelsen af det førkristne Norden.