De orange danskere

Holland savner man den danske munterhed. Her hører manstadig Søren Lerbys gnækkende grin og Frank Arnesens latterbrøl, de to mest succesfulde og mest integrerede danskere i den langvarige symbiose mellem dansk og hollandsk fodbold. Om end det har været en relativt ensrettet trafik: Det var danskerne, der tog til Holland, sjældent omvendt. Siden 1965 har over 200 danskere spillet for hollandske klubber, nogle med stor succes, heriblandt Jesper Olsen, Michael Laudrup og Christian Eriksen i Ajax Amsterdam, Kristen Nygaard i AZAlkmaar, Jan Heintze i PSV Eindhoven og Jon Dahl Tomassoni Feyenoord. Men var det kun disse spilleres fodboldmæssige kvaliteter, der sikrede dem succes? Den hollandske forfatter Wiep Idzenga,der i årevis har været fascineret af dansk fodbold, har sat sig for at finde ud af, hvorfor mange danske spillere har haft success i den hollandske Æresdivision, men også hvorfor endnu flere har haft svært ved at forløse deres potentiale. Er det fordi,de har fået en for dårlig fodboldfaglig uddannelse herhjemme? Er det fordi, de ikke er mentalt stærke nok til at tage springet til en større scene? Er det fordi, kulturforskellene er for store? Forfatteren lejer en minibus og kører rundt i Danmark for attale med trænere, journalister, fodboldeksperter, fans, familiemedlemmerog en lang række spillere med fortid i Holland.Talentet Jeppe Curth syntes for eksempel ikke, det var sjovt,at hans medspillere pissede på ham i brusebadet, som detofte skete i hans tid i Feyenoord. Også Lars Elstrup havde forventet at møde mere varme i Rotterdam, hvor han jævnligt under træningen løb ind i sine medspilleres albuer. Disse historier og mange flere kan man læse i De orange danskere . En anderledes fodboldbog, hvor forfatteren også reflekterer over danskernes traditioner og vaner i et forsøg på at forstå danske fodboldspilleres succeser og fiaskoer i Holland gennem 50 år. Frank Arnesen har skrevet forord til den danske udgave.

Holland savner man den danske munterhed. Her hører manstadig Søren Lerbys gnækkende grin og Frank Arnesens latterbrøl, de to mest succesfulde og mest integrerede danskere i den langvarige symbiose mellem dansk og hollandsk fodbold. Om end det har været en relativt ensrettet trafik: Det var danskerne, der tog til Holland, sjældent omvendt. Siden 1965 har over 200 danskere spillet for hollandske klubber, nogle med stor succes, heriblandt Jesper Olsen, Michael Laudrup og Christian Eriksen i Ajax Amsterdam, Kristen Nygaard i AZAlkmaar, Jan Heintze i PSV Eindhoven og Jon Dahl Tomassoni Feyenoord. Men var det kun disse spilleres fodboldmæssige kvaliteter, der sikrede dem succes? Den hollandske forfatter Wiep Idzenga,der i årevis har været fascineret af dansk fodbold, har sat sig for at finde ud af, hvorfor mange danske spillere har haft success i den hollandske Æresdivision, men også hvorfor endnu flere har haft svært ved at forløse deres potentiale. Er det fordi,de har fået en for dårlig fodboldfaglig uddannelse herhjemme? Er det fordi, de ikke er mentalt stærke nok til at tage springet til en større scene? Er det fordi, kulturforskellene er for store? Forfatteren lejer en minibus og kører rundt i Danmark for attale med trænere, journalister, fodboldeksperter, fans, familiemedlemmerog en lang række spillere med fortid i Holland.Talentet Jeppe Curth syntes for eksempel ikke, det var sjovt,at hans medspillere pissede på ham i brusebadet, som detofte skete i hans tid i Feyenoord. Også Lars Elstrup havde forventet at møde mere varme i Rotterdam, hvor han jævnligt under træningen løb ind i sine medspilleres albuer. Disse historier og mange flere kan man læse i De orange danskere . En anderledes fodboldbog, hvor forfatteren også reflekterer over danskernes traditioner og vaner i et forsøg på at forstå danske fodboldspilleres succeser og fiaskoer i Holland gennem 50 år. Frank Arnesen har skrevet forord til den danske udgave.