Dansk litteraturs historie

Romantikken – den skelsættende periode fra 1800-1870, hvor litteraturen bliver den kristent-borgerlige kulturs omdrejningspunkt og det vigtigste medium både for individets dannelse og udviklingen af en national identitet. Bogen rummer en grundig præsentation af romantikkens filosofiske grundlag og forfattere, bl.a. Oehlenschläger, Ingemann og Grundtvig.

Dansk litteraturs historie bind 5 skildrer litteraturen fra 1960 til 2000. Læs bl.a. om hvordan litteraturen pendler mellem modernisme og realisme, eksperiment og traditionsfornyelse.

Bindet dækker perioden fra 1870 til 1920 og tager sin begyndelse med det, som Georg Brandes kaldte "det moderne gennembrud" i litteraturen. Et vigtigt kendetegn var det samfundspolitiske aspekt, som Brandes havde været med til at vække yngre danske forfatteres opmærksomhed for. I.P. Jacobsen indvarslede naturalismen og den unge Holger Drachmann, Amalie Skram og Henrik Pontoppidan var blandt de forfattere, som "satte problemer under debat" i deres noveller og romaner. Kønsmoral og kvinder rolle i samfundet var et af 1880ernes brændende temaer, som skilte vandene i "konservative" og "progressive" synspunkter. Psykologisk og stilistisk skiller Herman Bangs forfatterskab sig ud fra den øvrige 80'er-litteratur, ligesom han rendyrker en journalistik, som ikke før er set i Danmark. I 1890'erne meldte en ny generation sig på scenen, og den satte en mere indadrettet dagsorden, som er blevet kaldt "det sjælelige gennembrud" eller "symbolisme". Toneangivende repræsentanter var den unge Johannes Jørgensen, Sophus Claussen, Viggo Stuckenberg og Helge Rode. Menneskelivets groteske sider udstilles med sort humor af Gustav Wied, mens mange kvindelige forfattere debuterer i disse år og i langt højere grad end tidligere tilfører kvindelige erfaringer, f.eks. Agnes Henningsen og Karin Michaëlis. Ligeledes får den danske provins sine særlige talerør i litteraturen med det, der er blevet kaldt "det folkelige gennembrud": forfattere som Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Johan Skjoldborg. Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen er to højdepunkter i 1900-tallets første par årtier. De åbner verden ud mod dels en proletarisk tolkning, dels en storladen evolutionistisk tilværelsesforståelse.

Bindet dækker perioden fra 1870 til 1920 og tager sin begyndelse med det, som Georg Brandes kaldte "det moderne gennembrud" i litteraturen. Et vigtigt kendetegn var det samfundspolitiske aspekt, som Brandes havde været med til at vække yngre danske forfatteres opmærksomhed for. I.P. Jacobsen indvarslede naturalismen og den unge Holger Drachmann, Amalie Skram og Henrik Pontoppidan var blandt de forfattere, som "satte problemer under debat" i deres noveller og romaner. Kønsmoral og kvinder rolle i samfundet var et af 1880ernes brændende temaer, som skilte vandene i "konservative" og "progressive" synspunkter. Psykologisk og stilistisk skiller Herman Bangs forfatterskab sig ud fra den øvrige 80'er-litteratur, ligesom han rendyrker en journalistik, som ikke før er set i Danmark. I 1890'erne meldte en ny generation sig på scenen, og den satte en mere indadrettet dagsorden, som er blevet kaldt "det sjælelige gennembrud" eller "symbolisme". Toneangivende repræsentanter var den unge Johannes Jørgensen, Sophus Claussen, Viggo Stuckenberg og Helge Rode. Menneskelivets groteske sider udstilles med sort humor af Gustav Wied, mens mange kvindelige forfattere debuterer i disse år og i langt højere grad end tidligere tilfører kvindelige erfaringer, f.eks. Agnes Henningsen og Karin Michaëlis. Ligeledes får den danske provins sine særlige talerør i litteraturen med det, der er blevet kaldt "det folkelige gennembrud": forfattere som Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Johan Skjoldborg. Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen er to højdepunkter i 1900-tallets første par årtier. De åbner verden ud mod dels en proletarisk tolkning, dels en storladen evolutionistisk tilværelsesforståelse.

Fra 1800-1870 skete der helt ufattelige ting i dansk litteratur; Det var en skelsættende perioder, der satte litteraturen i et helt nyt centrum. I "Dansk Litteraturs Historie 1800-1870” af Sune Auken kan du læse mere om denne periode. Den litterære periode hedder romantikken, og i denne blev litteraturen vigtig i forhold til dannelsen af individet og udviklingen af national identitet. Nogle af de største forfattere, som f.eks. Oehlenschläger, Ingemann og Grundtvig, bliver introduceret i "Dansk Litteraturs Historie 1800-1870”, og det giver alle litteraturinteresserede en grundig viden om emnet.

"Dansk litteraturs historie bind 5” dækker den danske litteraturs historie mellem årene 1960 og 2000. Bogen skildrer de mange strømninger, perioder og forfattere, der påvirkede og indvirkede litteraturen i de fyrre år. I dette femte bind af serien ”Dansk litteraturs historie” kan du blandt andet læse om hvordan tidens litteratur pendlede mellem modernisme og realisme, eksperimentering og traditionsfornyelse.

Der har været store forfattere og forfatterskaber i Danmarks historie og det gælder også i årene fra 1870-1920. I dette bind kan du læse om årene med det Moderne Gennembrud. "Dansk litteraturs historie. 1870-1920" fortæller historien om bl.a. Brandes, I.P. Jacobsen, Holger Drachmann, Amalie Skram, Jeppe Aakjær, Martin Andersen Nexø og Henrik Pontoppidan, der alle havde stor indflydelse på deres samtid og litteraturen fremover. Lise Busk Jensen fortælelr historien om de store litterære højdepunkter i "Dansk litteraturs historie. 1870-1920". En vedkommende bog for alle, der interesserer sig for dansk litteraturhistorie.