Danehoffet og andre europæiske parlamenter

Danehoffet står stærkt i en dansk bevidsthed som udtryk for en art folkerepræsentation og som en middelalderlig forløber for en senere tids demokratisk valgte parlament. I Erik Klippings Håndfæstning fra 1282, hvor parlamentet introduceres i dansk politik, bliver der sat grænser for kongens magt, og dermed skriver Håndfæstningen sig ind i historien som et eksempel blandt flere i datidens Europa på, at man netop var opmærksom på betydningen af magtens omfang og dens udøvelse. I denne bog skal vi derfor se på Håndfæstningen og på Danehoffet ikke blot som et dansk fænomen, men som en del af Europas forfatningshistorie. Ved at undersøge tilsvarende europæiske institutioner bliver det muligt at indkredse, hvad der var det særlige ved det danske Danehof. Dette er den tredje bog i en serie på fem om Danehoffets historie.

Danehoffet står stærkt i en dansk bevidsthed som udtryk for en art folkerepræsentation og som en middelalderlig forløber for en senere tids demokratisk valgte parlament. I Erik Klippings Håndfæstning fra 1282, hvor parlamentet introduceres i dansk politik, bliver der sat grænser for kongens magt, og dermed skriver Håndfæstningen sig ind i historien som et eksempel blandt flere i datidens Europa på, at man netop var opmærksom på betydningen af magtens omfang og dens udøvelse. I denne bog skal vi derfor se på Håndfæstningen og på Danehoffet ikke blot som et dansk fænomen, men som en del af Europas forfatningshistorie. Ved at undersøge tilsvarende europæiske institutioner bliver det muligt at indkredse, hvad der var det særlige ved det danske Danehof. Dette er den tredje bog i en serie på fem om Danehoffets historie.

Danehoffet står stærkt i en dansk bevidsthed som udtryk for en art folkerepræsentation og som en middelalderlig forløber for en senere tids demokratisk valgte parlament. I Erik Klippings Håndfæstning fra 1282, hvor parlamentet introduceres i dansk politik, bliver der sat grænser for kongens magt, og dermed skriver Håndfæstningen sig ind i historien som et eksempel blandt flere i datidens Europa på, at man netop var opmærksom på betydningen af magtens omfang og dens udøvelse. I denne bog skal vi derfor se på Håndfæstningen og på Danehoffet ikke blot som et dansk fænomen, men som en del af Europas forfatningshistorie. Ved at undersøge tilsvarende europæiske institutioner bliver det muligt at indkredse, hvad der var det særlige ved det danske Danehof. Dette er den tredje bog i en serie på fem om Danehoffets historie.