Carsten Niebuhrs Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande

»I det hele taget gør den rejsende klogt i at indrette sig efter skikkene og tænkemåden hos de nationer, som han færdes iblandt. Kommer han i et selskab af stolte tyrkere, så skal han ryge sin pibe tobak og drikke sin kaffe med en alvorlig mine uden at snakke for meget; over for araberen skal han fortælle hvad han har set på sine rejser; hos perseren skal han gøre mange komplimenter; og når han møder et selskab af kristne, som vil danse, så skal han ikke viser modvilje. Han skal hele tiden tænke på, at hans rejseledsagere som regel kun er af ringe herkomst. Han kan heraf have større nytte end af de fornemme morgenlændinge, som kun i meget ringe grad bekymrer sig om en europæer, og som man sjældent træffer i en karavane.« Sort halvbind

»Engang kom en ung dame med nogle slavinder imod mig, og de fik lyst til at tage min hat. Jeg mærkede det dog i tide, holdt fast på min hat og løb min vej. Havde kvinderne opnået deres første hensigt, ville de måske have drevet endnu mere gæk med mig. For efter tyrkisk skik må man ikke engang se stift på en kvindeperson der går forbi, langt mindre tale med hende eller indlade sig på en samtale eller skændes. Jeg kom lykkeligt derfra med nogle skældsord som kvinderne leende råbte efter mig. Alvorlige tyrker ærgrede sig over de nysgerrige kvinder som ikke generede sig for at standse en fremmed på offentlig gade for at bese hans klæder. Andre lo fordi jeg måtte tage flugten.« Sort halvbind