Angst

Samfundsrelevant gotik fra dansk debutant. Det er, som om de er blevet særligt udvalgt. Ikke af deres gavmilde velgørerinde, men af huset. En gruppe kvinder bebor en herregård langt uden for byen. Alle har ar på krop og sjæl, alle har en fortid, der knækkede dem. En dag optager de en ung pige i deres fællesskab. Hendes forældre er døde, men hun skal tilbage til livet. Da hun ankommer, bliver hun overvåget af to øjne fra det nordvendte værelse. Der bor oversygeplejersken. Hun kommer ikke ned og spiser sammen med de andre, viser sig kun i vinduer og nær spejle. Og hun er den eneste, der lader til at forstå den nyankomne rigtigt. Shannon Færch debuterer med en roman om angst. Om angsten for ikke at slå til i skolen, i hjemmet – og som menneske. Om den angst, der kommer udefra, den angst, der kommer indefra, og den angst, der kommer fra et tredje, mere mystisk sted. Angst er et forsøg på samfundsrelevant gotik om den generation af unge, for hvem angsten ikke bare er et eksistentielt grundvilkår, men en diagnose. Om perfektionisme og at leve sit liv på afstand af sig selv. Men samtidig er Angst en utopi – om havearbejde, lystlæsning og alternative kvindefællesskaber. Shannon Færch (f. 1995) er cand.mag. i litteraturhistorie og japanstudier. Angst er hendes debut.

A woman replays her abandonment by her mother, who is sometimes addressed as a male mother-god. She is also abandoned by her lover, to whom she is in thrall. She tries repeatedly to make or receive phone calls with the beloved figures, without success. She waits for their letters and imagines their contents. In a dream-like, torrid sequence, suffering, fear, fatigue and imperfection are apostrophised. Forgetting is examined and toyed with from every angle. Mythical hybrid creatures are invoked: a snake-headed lion, wolf-snakes, a wolf-peacock. How did this come to be? In a cunningly, wittily wrought rush, the unique, unpredictable voice of the narrator speaks from multiple perspectives to express powerful anguish and, ultimately, catharsis.

A woman replays her abandonment by her mother, who is sometimes addressed as a male mother-god. She is also abandoned by her lover, to whom she is in thrall. She tries repeatedly to make or receive phone calls with the beloved figures, without success. She waits for their letters and imagines their contents. In a dream-like, torrid sequence, suffering, fear, fatigue and imperfection are apostrophised. Forgetting is examined and toyed with from every angle. Mythical hybrid creatures are invoked: a snake-headed lion, wolf-snakes, a wolf-peacock. How did this come to be? In a cunningly, wittily wrought rush, the unique, unpredictable voice of the narrator speaks from multiple perspectives to express powerful anguish and, ultimately, catharsis.

Et angstanfald kan virke meget overvældende. Det er som om livet går i stå og man ikke kan fungere normalt. Dominans-velvære teorien giver et forslag til, hvordan man kan forstå, hvad det er, der sker. Det betyder ikke, at man kan fungere normalt når man oplever anfaldet, men det giver mulighed for at undgå fremtidige anfald. Det handler om at være bevidst om, hvad der foregår mentalt set. Hvis man ikke oplever at have den påvirkning på omverdenen, som man plejer at have, vil det ifølge Dominans-velvære teorien resultere i et angstanfald. Er man ikke bevidst om den påvirkning, man er vant til at opleve, kan det være en overraskende og ubehagelig oplevelse. Dominans-velvære teorien kaster et nyt lys på, hvordan man kan undgå den ubehagelige oplevelse, som et angstanfald er.

Bogen er en introduktion til den franske psykoanalytiker Jacques Lacans forståelse af angst, men inddrager også Freud og Kierkegaard. Den er formet som en læsning af Lacans hovedværket om angst: L'Angoisse. Den kan dog også læses af personer, der er alment interesseret i angst.