Albondocani – Blixen og islam

I sin nye bog om Blixen og islam har Ivan Z. Sørensen fokus på en overset side i forfatterens åndsliv: Da hun i 1914 flyttede til farmen i Afrika, fik hun som tjenere i huset muslimske somaliere; det var islam i en primitiv folkelig form, noterer hun. Men hun mødte også højt uddannede, teologisk skolede muslimer. Islam var med andre ord en del af hendes afrikanske hverdag, hvorfor hun som en selvfølgelig ting gav sig til at studere Koranen og bøger om islam og Muhammed (”Et af de mest interessante Mennesker, jeg har læst om” (27/2 1918); hun dannede sig, forstår man, en forståelse af kompleksiteten i denne religion og dens udøvere. Albondocani er i denne forbindelse titlen på et kæmpe romanprojekt Karen Blixen i en årrække havde i tankerne, men aldrig fik lavet færdigt. Det er også kodenavnet for en central figur i Tusind og en nat , kaliffen Harun al-Rashid – som for Blixen bliver stærkt betydningsbærende, både hvad angår hendes tematik og skrivemåde. Ivan Z. Sørensen har været dansk lektor på Firenzes Universitet, gymnasielærer og museumsinspektør på Karen Blixen Museet og er forfatter til flere bøger, især om Firenze og Karen Blixen, bl.a. Blixens humor (U Press, 2021)

I sin nye bog om Blixen og islam har Ivan Z. Sørensen fokus på en overset side i forfatterens åndsliv: Da hun i 1914 flyttede til farmen i Afrika, fik hun som tjenere i huset muslimske somaliere; det var islam i en primitiv folkelig form, noterer hun. Men hun mødte også højt uddannede, teologisk skolede muslimer. Islam var med andre ord en del af hendes afrikanske hverdag, hvorfor hun som en selvfølgelig ting gav sig til at studere Koranen og bøger om islam og Muhammed (”Et af de mest interessante Mennesker, jeg har læst om” (27/2 1918); hun dannede sig, forstår man, en forståelse af kompleksiteten i denne religion og dens udøvere. Albondocani er i denne forbindelse titlen på et kæmpe romanprojekt Karen Blixen i en årrække havde i tankerne, men aldrig fik lavet færdigt. Det er også kodenavnet for en central figur i Tusind og en nat , kaliffen Harun al-Rashid – som for Blixen bliver stærkt betydningsbærende, både hvad angår hendes tematik og skrivemåde. Ivan Z. Sørensen har været dansk lektor på Firenzes Universitet, gymnasielærer og museumsinspektør på Karen Blixen Museet og er forfatter til flere bøger, især om Firenze og Karen Blixen, bl.a. Blixens humor (U Press, 2021)

I sin nye bog om Blixen og islam har Ivan Z. Sørensen fokus på en overset side i forfatterens åndsliv: Da hun i 1914 flyttede til farmen i Afrika, fik hun som tjenere i huset muslimske somaliere; det var islam i en primitiv folkelig form, noterer hun. Men hun mødte også højt uddannede, teologisk skolede muslimer. Islam var med andre ord en del af hendes afrikanske hverdag, hvorfor hun som en selvfølgelig ting gav sig til at studere Koranen og bøger om islam og Muhammed (”Et af de mest interessante Mennesker, jeg har læst om” (27/2 1918); hun dannede sig, forstår man, en forståelse af kompleksiteten i denne religion og dens udøvere. Albondocani er i denne forbindelse titlen på et kæmpe romanprojekt Karen Blixen i en årrække havde i tankerne, men aldrig fik lavet færdigt. Det er også kodenavnet for en central figur i Tusind og en nat , kaliffen Harun al-Rashid – som for Blixen bliver stærkt betydningsbærende, både hvad angår hendes tematik og skrivemåde. Ivan Z. Sørensen har været dansk lektor på Firenzes Universitet, gymnasielærer og museumsinspektør på Karen Blixen Museet og er forfatter til flere bøger, især om Firenze og Karen Blixen, bl.a. Blixens humor (U Press, 2021)